Angrebet på Pearl Harbor: Forskelle mellem versioner

[[Folkeforbundet]], USA, [[Britiske Imperium|Storbritannien]], [[Australien]] og [[Holland]], som havde territoriale interesser i området, fordømte Japans invasion og svarede igen med [[diplomati]]sk pres. Japan veg ikke for presset og fortsatte sin militære ekspansion i Kina; i [[1940]] sluttede Japan sig til alliancen mellem [[Tyskland]] og [[Italien]], og de tre landedelande dannede [[aksemagterne]]. USA svarede igen med udvidede økonomiske sanktioner, blandt andet delvisdelvist stop ifor eksport af skrapmetalscrapmetal og olie, opsagde tidligere handelsaftaler mellem landene og lukkede [[Panamakanalen]] for japanske skibe. Japan lod sig ikke stoppe, og efter Tysklands sejr over Frankrig, i sommeren 1940, kunne japanske styrker i september, - med [[Vichy-regeringen]]s samtykke, - marchere ind i [[Indokina|Fransk Indokina]]. Disse japanske aggressioner gjorde, at USA i juli 1941 indefrøs japanske midler og iværksatte en handelsembargo, hvilket bl.a. lukkede for eksporten af [[olie]].

Japan var sårbar overfor en total amerikansk olieembargo, da al olie landet brugte, måtte importeres, og 80% af den kom fra USA. I oktober 1941 faldt den moderate regering under prins Konoye og blev afløst af en regering under den meget strengere general [[Hideki Tojo]]. Japanerne indledte en serie af diplomatiske forhandlinger med USA i slutningen af november 1941, som kulminerede med en note fra den amerikanske udenrigsminister [[Cordell Hull|Hull]] den [[26. november]] [[1941]], som den japanske statsminister [[Hideki Tojo]] beskrev som et ultimatum. Japan havde nu tilsyneladende barekun to valgmuligheder, enten at godkende USA's krav og afslutte sin aggressive militære ekspansion i Kina, eller at gå i krig mod USA og dets allierede. Besat af tanken om at miste sin internationale prestige og bekymret over mulighederne for yderligere vestligt pres, valgte Japan krig.