Søborg Slot: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkfix
No edit summary
Linje 3:
'''Søborg Slot''' kendes fra [[1100-tallet]], hvor slottet blev mageskiftet mellem kongen og [[Roskilde]]s biskop.
 
[[Ærkebiskop]] [[Eskil]] udbyggede i 1100-tallet de eksisterende bygninger til et egentligt [[borg]]anlæg omfattende et sluttet fæstningsanlæg med [[ringmur]] og [[voldgrav]]. Sådan har i hvert fald den traditionelle historie om slottet eller borgen lydt i mange år. Da Eskil var i nær kontakt med [[Esrum klosterKloster]], er det regnet for sandsynligt, at han selv boede på Søborg, ikke langt derfra. [[Saxo]] skrev, at Eskil havde bygget en borg i "den lethriske mose", men om det var Søborg, vides ikke med bestemthed. Ingen har kunnet belægge en klar forbindelse mellem Eskil og Søborg med fund eller skriftlige kilder.<ref>Egevang, Robert og Frandsen, Søren: ''Det ottekantede tårn''. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1985, s. 73-90.</ref> Forbindelsen er derfor en historisk teori, som muligvis ikke holder.
 
Inge Skovgaard-Petersen har i sin afhandling ''Da Tidernes Herre var nær'', fremlagt at det kan være ved kongebyen Lejre (Lethra), Eskils slot har ligget. [[Ledreborg]] i [[Lejre]] hed i øvrigt Lethreborg = Ledreborg i gamle dage, hvad man kan se på gamle kort.
 
Robert Egevang og Søren Frandsen foranstaltede i 1985, at der blev gravet 2 søgegrøfter, som skulle klarlægge forholdene mellem det ottekantede tårn og palatiet. En ca. 11 m bred vold har som det ældste omkranset borganlægget. I volden er fundet tegl, og det er der også i det ottekantede tårn, som er lavet samtidig med volden. Palatiet er opført senere. "Udgravningerne antyder, at palatiet måske først er opført i slutningen af 1200-årene." Derved kan dette intet have med Eskil at gøre, da han døde i [[1181]].
 
Man kan læse flere steder, at der i Søborg og andre nordsjællandske bygningsværker fra den tid ([[Gurre slotSlot]], Esrum kloster) blev bygget med mindre [[tegl]], end man ser i [[Ringsted]] og [[Sorø]], men der findes mindre tegl i [[Hammershus]]. Teglene er meget ujævnt fremstillede, men teglbrænding var helt nyt for danskerne. Teglbrænderier blev bygget nær ved de steder, hvor man skulle bygge, og egentlige værker med standardstørrelser på sten kom først til senere. Tegl var kendt fra sydligere lande og fra [[Lombardiet]] kom teglbrændere og murere for at hjælpe danskerne i gang. Fra begyndelsen var det kun kirkens folk, konger og stormænd, der havde midler til at bygge med det nye materiale.
I [[middelalder]]en lå borgen på en ø i en [[fjord]] med forbindelse til [[Kattegat]] ved [[Gilleleje]]. Senere blev fjorden til [[Søborg Sø]], der blev afvandet [[1872]]-[[1892|96]] ved gravning af en [[kanal]], der ligesom fjorden udmundede i Gilleleje.
 
Søborg Slot var [[Danmark]]s stærkeste borg og benyttedes som [[fængsel]]. Blandt andet var det her [[Jens Grand]], ærkebispen af [[Lund]], sad fanget fra [[1294]] og indtil sin dramatiske flugt halvandet år senere.
 
Søborg Slot var beboet indtil [[Grevens Fejde]] i [[1534]]–[[1535|35]], hvor man mener det blev ødelagt. I [[1577]] blev det lagt under [[Kronborg]] og [[lensmand]]en får tilladelse til at bryde sten på Søborg.
Linje 24:
*Inge Skovgaard-Petersen: Da Tidernes Herre var nær. Studier i Saxos historiesyn. Den danske historiske Forening, København, 1987.
* [http://www.holbo.dk/historie/midalder/midalder/sob_slot/soborg.htm Holbo Herreds kulturhistoriske center]
* Susanne Clod Pedersen: [http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/slaegten_5.htm Klosterbarnet - Slægten, bd. 5.]
===Fodnoter===
<references /></div>