Eusebius af Cæsarea: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nikolaj (diskussion | bidrag) m linkret |
Nikolaj (diskussion | bidrag) m →Biografi: linkret |
||
Linje 4:
Eusebius var elev af St. [[Pamphilus (teolog)|Pamphilus]], som lærte ham op i traditionen efter [[Origenes]]. Efter Pamphilus' [[martyr|martyrdød]] i [[310]] flygtede han til [[Tyrus]] for at undslippe førfølgelsen af [[kristendom|kristne]] som foregik der. Han fortsatte til [[Egypten]], hvor han sad fængslet i nogle måneder.
I [[315]] var han [[biskop]] i [[Cæsarea Palæstina|Cæsarea]]; udnævnelsen må have fundet sted mellem år [[310]] og [[315]]. I striden om [[arianismen]] støttede han [[Arius]], og blev fordømt og fjernet fra sit embede af [[koncilet i Antiokia]], et lokalt kirkekonsil holdt i [[324]]/[[325]]. Kort tid efter, ved [[koncilet i Nikæa]] i [[325]], blev han genindsat af kejser [[Konstantin]] efter at have fremsagt en [[trosbekendelse]]. Han hævdede selv senere at denne trosbekendelse udgjorde grundlaget for [[den nikænske trosbekendelse]], men det er tvivlsomt om dette stemmer. Eusebius godtog den nikænske trosbekendelse, men kun halvhjertet. Han fortsatte også med at være en modstander af [[Athansius af Alexandria]], arianismens argeste modstander.
Omkring [[327]] blev han tilbudt bispesædet i [[Antiokia]], men tog ikke imod det. Han deltog ved [[koncilet i Tyrus]], et lokalt kirkekoncil, i [[335]], og han var også med ved indvielsen af [[Opstandelseskirken]] i [[Jerusalem]]. Efter dette blev han kaldt til [[Konstantinopel]] for at give kejser Konstantin råd om, hvad han skulle gøre med Athanasius af Alexandria. Kejseren sympatiserede med arianismen, selv om han selv havde været central i bekæmpelsen af den ved koncilet i Nikæa. Derfor, og fordi han generelt frygtede uro i riget, ønskede han at sørge for at Athanasius afsluttede sin aggressive holdning mod arianerne. Eusebius, som selv havde arianske sympatier, var derfor den perfekte rådgiver. Ved fejringen af 30-årsjubilæet for at Konstantin fik tronen holdt han en tale, som er bevaret.
| |||