Fight Club (roman): Forskelle mellem versioner

{{harflertydig3|Chuck Palahniuks roman|Fight Club}}

 

 

Denne labyrint-agtige spændingsroman tager sit handlingsmæssige udgangspunkt i afslutningsscenen. [[Tyler Durden]] skubber et pistolløb ind mellem tænderne på fortælleren og fortæller ham, at de vil blive legender. De vil aldrig blive gamle. Fortællerens mange tanker flyver gennem hans hoved, kapitlet afsluttes og vi er pludselig flere måneder tilbage i tiden.

 

 

Fortælleren og Tyler finder hurtigt ud af, at de ikke er alene. Mænd fra hele [[USA]] tager imod kampklubben med kyshånd, og der bliver stiftet nye afdelinger landet over. Alle disse mænd føler det samme som de to hovedpersoner. [[Tomhed]] og frustration over den verden, de er nødt til at leve i. Kampklub-deltagerne ender som en hær, som Tyler og fortælleren har i deres hule hånd. Denne "hær" bruger de til at udføre en række terrorangreb uden humanitære tab, som har til formål at åbne øjnene for resten af verden. De vil have hele verdens forbrugere til at indse verdens indholdsløse tomhed...

== Fortolkning: ==

Romanens hovedbudskab er at vores forbruger-kultur har taget overhånd. Vi, forbrugerne, har tendens til at være nonchalante overfor udviklingen og underminerer den blot. Nogen bør tage aktion. Noget bør ske. Revolution er bedre end at overgive sig og passivt lade verden besudle.

 

For at forstå Fight Club til fulde - er et kendskab til [[Freud]] en nødvendighed. På den måde bliver romanens budskab flyttet fra det ovenstående, og bliver istedet til en persons indre kamp med sig - en kamp mellem et superego, som lever en perfekt Ikeakatelogstilværelse, og et id som på den menneskelige glidebane, lader sig styre af sine lyster. Romanens hovedbudskab bliver at understrege den fundamentale vigtighed af netop denne kamp - kampen mellem det overkontrollable og det ukontrollable - som i sidste ende vil føre til forståelse, erkendelse og det sande ego.

 

[[Kategori:Litteratur i 1996]]