i hjemmet, og sine eksaminer tog han med liden hæder. Derimod søgte han med iver at uddanne sig så fyldigt som muligt på egen hånd ved hjælp af faderens righoldige bogsamling og senere som huslærer hos hofjunker Holger Sehested på Jungetgård, ligeledes i Salling. Faderen måtte ved denne tid opgive sin ejendom og tage embede som borgmester i [[Viborg]].
Malling følte sig især åndsbeslægtet med de litterære bestræbelser, som dengang udgik fra [[Sorø]] med [[Frederik Sneedorff]] som hovedmand og dennes far, [[Jens Schelderup Sneedorff]], som inspirationskildehovedmand . Han lagde sig efter modersmålets behandling i bunden og ubunden stil samt med de historiske videnskaber. En sproglærer fra [[Strasbourg]], der havde ført et omflakkende liv, og som hans fader havde udløst fra militærtjenesten, havde tidligt vakt hans interesse for de store verdensbegivenheder, og på de gamle jyske herregårde, der bevarede minder om en række adelsslægter, såvel som i det minderige [[Viborg]] var hans sans for fædrelandets historie blevet rigt udviklet. Da han endelig som hovmester for [[Holger Sehested]]s sønner fik varigt ophold i hovedstaden, lagde han sig derfor med iver efter historiske studier, mens han samtidig deltog i sine elevers juridiske øvelser, særlig under [[Edward Colbjørnsen]]s vejledning. Han kom nu også i forbindelse med de litterære kredse, hvis arbejder han tidlig havde følt sig tiltalt af, og hvis formående midtpunkt efter [[Frederik Sneedorff]]sSneedorffs død [[Ove Høegh-Guldberg]] var blevet. Det blev hans kæreste tanke engang selv at blive knyttet til akademiet i Sorø. "Selskabet for de skjønne Videnskaber" optog et par oder af ham i sine ''Forsøg'' ([[1774]]), og i begyndelsen af [[1776]] opførtes et syngespil af ham, ''Belsor i Hytten'', der udmærkede sig ved sin lette dialog og sit rene sprog, men i øvrigt ingen lykke gjorde.
==Værket ''Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere''==
