Makedonien i oldtiden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 7:
Makedonien regnes af historikerne som tilhørende de [[græske bystater]] ([[polis]]). De havde ikke et systematiseret skriftsprog, men dannede athenere har senere beskrevet deres dialekt, som også er nedskrevet i teaterstykket "Makedonerne", og heraf konkluderer sprogvidenskaben at der var tale om en form for [[Æoler|æolisk]]. Selvom de lå i udkanten og selvom de sandsynligvis er blevet præget fra [[illyrisk]]e og [[thrakisk]]e folk fra vest, nord og øst. Fra det 5. århundrede f.kr. vandt den attiske græsk dialekt og kultur i stigende grad frem i Makedonien. Først ved den makedonske adel og kongefamilien, der indførte [[Attisk (sprog)|attisk]] som tale- og skriftsprog, og siden generelt.
[[Makedonien (græsk region)|Makedonien]] havde en del frugtbar agerjord, som lå i floddalene og ved kysten. Men det meste af landet var bedre egnet til kvæghold og hesteopdræt, hvis det da ikke var for uvejsomme bjerge og skovstrækninger. Fra skovene kom der imidlertid det tømmer som det øvrige, træfattige Grækenland havde hårdt brug for til at kunne bygge skibe. I bjergene var der guld og sølv som de makedonske konger kunne bruge til egne mønter. Det meste af guldet kom fra ”kongens fæller” -bjerget.
Makedonien havde ikke ret mange ”vigtige” byer. De vigtigste af byerne var Aigai, Makedons den gamle hovedstad og Pella, den ny hovedstad, som overtog rollen som hovedstad i det 4. århundrede f.kr. <br />
| |||