|
Rinz sutter pik
==Jesu liv og lære ifølge evangelierne==
{{Jesu liv}}
===Fødsel, barndom og familie===
[[Image:Giotto - Scrovegni - -17- - Nativity, Birth of Jesus.jpg|thumb|150px|left|Giotto di Bondone - 1266]]
{{Uddybende3|Jesu fødsel|Jesu familie|}}
Jesus fra [[Nazaret]] blev født i [[Betlehem]] syd for [[Jerusalem]] mellem år [[7 f.Kr.]] og [[4 f.Kr.]] af sin mor [[Jomfru Maria|Maria]], der havde undfanget ham ved [[Helligånden]]. Marias mand var [[Josef]], der tog Jesus til sig som sin søn. Den nat, Jesus blev født, kom der hyrder på besøg, da de af en [[engel]] havde hørt om hans fødsel og fået forkyndt, at dette barn ''var [[Kristus]], Herren'' (Luk 2,11). Et ukendt antal [[Hellig tre konger|vismænd]] kom fra Østerland i et af Jesu første leveår for at tilbede ham og give ham gaver. De var kommet efter at have opdaget en ny [[stjerne]] eller [[konjunktion|stjernekonjunktion]], der varslede, at en ny jødisk konge var blevet født. I et ønske om at dræbe dette nyfødte kongebarn foranstaltede [[Herodes den Store|Herodes]] [[Barnemordet i Betlehem|et barnemord i Betlehem]] på alle drengebørn op til to-årsalderen; men Josef blev advaret af en engel og nåede i tide at flygte til [[Egypten]] med sin familie. Jesus levede derfor de første år af sit liv i Egypten som flygtning; men efter kongens død bosatte hans forældre sig i Nazaret (deraf navnet), hvor han blev uddannet [[tømrer]].
Fortællinger om hans tidlige barndom er meget sparsomme i de [[kanon (religion)| kanoniske]] evangelier; men det berettes, at han rejste med sine forældre til [[valfart]]sfest i [[Jerusalem]], da han var tolv år gammel. Her overraskede han de [[jøde|jødiske]] [[skriftkloge]] med sin viden om [[Tanakh|skrifterne]].
Jesus var bror til [[Jakob den Retfærdige|Jakob]], Joses/Josef, Simon og Judas og havde mindst to søstre (Se bl.a. Mark 6,3). Derudover beretter [[Lukas]], at [[Elisabeth]] var en slægtning til Maria (Luk 1,36), og dermed må [[Johannes Døberen]] have været en slags fætter til Jesus.
===Jesu virke===
{{Uddybende3|Jesu fristelse}}
Jesus er mest kendt for sit senere virke (omkring 30-års alderen), der startede i [[Galilæa]] og bredte sig videre til [[Judæa]]. Startskudet for hans virke er den [[dåb]], han modtog af Johannes Døberen ved [[Jordan (flod)|Jordan-floden]], hvor Helligånden kom over ham i skikkelse af en [[due]]. Derefter drog han ud i [[ørken]]en og blev fristet af [[Djævelen]].
Det første overnaturlige [[mirakel]], der berettes om er forvandlingsunderet i [[Kana]], hvor Jesus forvandlede vand til vin. Derefter gik han fra by til by og udlagde [[Det gamle testamente|skrifterne]] i [[synagoge]]rne og helbredte de mennesker, der kom til ham. Jesu [[helbredelse]]r var højst forskellige og dækkede alt fra hebredelse af almindelig feber til [[spedalskhed]], [[dæmon]]uddrivelse og endda dødeopvækkelser. Helbredelserne var et [[tegn]] til skarerne, om at [[Guds rige]] var kommet til dem (Matt 12,28). Udover helbredelserne så gjorde Jesus også andre [[overnaturlig]]e ting, som at gå på vandet og bespise 5.000 mand med fem brød og to fisk.
Selvom store skarer fulgte ham pga. af [[mirakel|miraklerne]] og hans lære, brugte Jesus ofte meget tid væk fra folkeskarerne for at være sammen med sine efterfølgere, som han oplærte. Disse tilhængere blev kaldt [[discipel|disciple]], og blandt dem udvalgte Jesus sig tolv [[apostel|apostle]], som på en særlig måde var omkring ham og blev oplært af ham.
Jesus brugte derudover meget tid sammen med samfundets udstødte. Dette beklagede mange sig over, og Jesu svar må ses som den helt grundlæggende måde, hvorpå han betragtede sig selv og sit virke:
:''De raske har ikke brug for læge, det har de syge.''
:''Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.'' (Mark 2,17)
Jesus var [[læge]]n, som var kommet for at hjælpe, helbrede og elske dem, som havde brug for ham. Han var kommet til [[synder]]e, og derfor brugte han tiden sammen med mennesker som [[Zakæus]] (Luk 19,1-10), [[Maria Magdalene]] (Luk 8,2) og andre af de såkaldt ''syndere og [[tolder]]e'' (Luk 15,1).
===Jesu undervisning===
{{Uddybende3|Bjergprædikenen}}
Jesu [[budskab]] bliver af evangelierne samlet i en enkelt sætning: ''"Tiden er inde, Guds rige er kommet nær, omvend jer og tro på evangeliet"'' (Mark 1,14), men der er alligevel blevet nedfældet en lang række [[Parabel (lignelse)|lignelser]] og taler som Jesus ifølge evangelisterne har holdt.
Særligt kendt er [[Bjergprædikenen]], hvor [[Salighedsprisningerne]], [[Fadervor]] og [[Den gyldne regel]] er nedskrevet. Desuden har vi her Jesu nye tolkning af [[Tora|loven]] og hans tale mod [[mammon]] og [[dømmesyge]].
Derudover har vi lignelserne, der som oftest beskriver Guds rige ud fra dagligdags billeder, så som ordet om riget, der som et sædekorn bliver sået i menneskers hjerte, hvor noget vokser op og bærer frugt, mens andet bliver kvalt af dagliglivets gøremål, eller forfølgelser (Mark 4,1-20). Andre billeder handler om [[surdej]], [[sennepsfrø]], [[hyrde]]r, [[bryllup]]per, [[vinbonde|vinbønder]] osv. Lukas har desuden også de længere, men meget berømte lignelser om [[den fortabte søn]], [[den barmhjertige samaritaner]] og [[farisæeren og tolderen i templet]].
Jesus var ofte i [[konfrontation]]er med andre jødiske gruppe, særligt [[farisæer|farisæerne]] og de [[skriftkloge]], men også [[saddukærne]] og [[herodianerne]]. Jesus anklagede dem for [[hykleri]], ubarmhjertig og forstokkenhed. Anden undervisning er møntet på Jesu disciple. Her tales om efterfølgelsens hårde vilkår, om opmuntring til udholdenhed i, om at være alles tjenere, om tidernes ende osv.
Jesus benægtede ikke, at han var Kristus/Messias, den levende Guds søn, over for sine disciple, men var ellers påpasselig med at udtale sig om dette til den brede folkeskare. Det skyldtes, at han så deres forventninger om Messias som fejlagtige. Jesus var ikke en sejrende Messias, men en lidende Messias, og derfor begyndte han også at undervise sine disciple om sin [[Lidelseshistorien|lidelse]], [[Jesu død|død]] og [[Jesu opstandelse|opstandelse]], straks efter, at Peter havde bekendt sin tro på ham som Messias.
I det hele taget var Jesu undervisning om sig selv præget af dette billede af ham som den lidende Kristus. Han var kommet for at lade sig tjene og give sit liv som løsesum for mange (Matt 20,28). Særligt Johannesevangeliet er fyldt med undervisning om Jesu person. Her kalder Jesus sig selv ''det levende brød'' (Joh 6,51), ''den gode hyrde'' (10,11), ''opstandelsen og livet'' (11,25), ''verdens lys'' (8,12), ''det sande [[vintræ]]'' (15,1), og han siger, at han er ''Guds enbårne søn, som Gud sendte til verden, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv'' (Joh 3,16).
Efter Jesu opstandelse bar hans undervisning præg af, at han måtte forklare sine disciple betydningen af sin opstandelse, og hvordan dette var en opfyldelse af Det Gamle Testamentes skrifter. Derudover fik disciplene nu givet den opgave at være [[vidne]]r i hele verden om hans død og opstandelse samt hans lære. denne opgave som Kirken siden da har videreført i form af [[mission]] (Matt 28, 16 og ApG 1,8).
===Jesu sidste uge i Jerusalem===
Efter tre års virke kom Jesus til [[Jerusalem]] i anledning af [[påske]]festen ridende på et [[æsel]], som en opfyldelse af en [[profeti]] fra profeten [[Zakarias' Bog]]. Han blev hyldet af befolkningen som den ventede Messias, men det gjorde blot de jødiske myndigheder endnu mere besluttet på at dræbe ham, før han ville blive for farlig. De næste fem dage, fra søndag til torsdag, bar derfor præg af stigende spændinger og konfrontationer mellem [[ypperstepræst]]erne, de [[skriftklog]]e og så Jesus. Dog turde de ikke anholde Jesus på grund af folkemængden, men da [[Judas Iskariot]], en af de tolv apostle, besluttede sig for at forråde Jesus, så de deres chance for at gribe ham og lovede Judas penge.
[[Image:Jesus Crucifixion 001.jpg|left|200px|thumb|Kabir Bakie: Jesu korsfæstelse]]
Derefter prøvede Judas at finde et tidspunkt, hvor det ville være muligt at gribe Jesus. Den mulighed opstod, da Jesu holdt påskemåltidet med sine disciple. Det var den aften, siden kendt i [[Danmark]] som [[Skærtorsdag]], hvor Jesus indstiftede [[nadver]]en. Ifølge Johannesevangeliet var det også denne aften, Jesus holdt sin lange tale om bl.a. Helligånden, der er den længste tale, der er nedfældet i evangelierne. Da Jesus med sine apostle begav sig ud til [[Getsemane]] have, fulgte Judas sammen med soldater og vagter efter ham, og disse anholdt ham. Før anholdelsen gengiver evangelierne Jesus kamp i Getsemane mod sin egen [[angst]] for den kommende lidelse. Jesus bad Gud tage dette "bæger" fra ham, men tilføjede: "''Dog ske ikke min vilje, men din''" (Luk 22,42). På den måde gør evangelierne det tydeligt,at de anså det for Guds vilje, at Jesus skulle dø. Han skulle være det Guds lam, der bærer verdens synd (Joh 1,29).
Efter arrestationen blev Jesus ført til ypperstepræsterne, hvor det øverste Råd dømte ham til døden for [[gudsbespottelse]]. På grund af den [[romersk]]e besættelsesmagt havde jøderne imidlertid ikke ret til at idømme dødsstraf og var dermed nødt til at fremvise Jesus for [[Pilatus]]. Denne gang bliver han anklaget for oprør, da han jo som Messias hævdede at være konge. Pilatus anså ham dog ikke for skyldig, men efter længere tids råb og pres fra Rådet og folkeskarerne overgav Pilatus ham til korsfæstelse. Jesus blev derefter ført ud og blev [[korsfæstelse|korsfæstet]] på den høj, der kaldes [[Golgatha]], og som lå lige uden for bymuren. Jesu blev spottet af forbipasserende, men fra den sjette time til den niende (ca. fra kl. 12-15) var der mørke. Ifølge Matthæus kom der i forbindelse med Jesu død jordskælv, så grave sprang op, døde blev levende, og forhænget i [[tempel|templet]] blev revet midt over. På den måde giver Matthæus os også en indirekte tolkning af Jesu død, som en død der giver liv til mange, og som river det forhæng ned, der adskilte Gud fra menneskene.
Jesus blev lagt i en [[grav]] tilhørende [[Josef fra Arimatæa]], og en stor sten blev væltet for graven.
===Jesu opstandelse og himmelfart===
[[Image:Benjamin Gerritsz. Cuyp 002.jpg|thumb|200px|Benjamin Gerritsz: Jesu opstandelse]]
{{Uddybende3|Jesu_opstandelse#Jesu_opstandelse_if.C3.B8lge_evangelierne{{!}}Jesu opstandelse}}
Efter tre dage, den første dag i ugen ([[søndag]]), opstod Jesus ifølge de fire evangelier. Nogle kvinder var de første til at se den tomme grav, men de og disciplene så i første omgang ikke dette som et tegn på opstandelse. Jesus viste sig dog for dem allerede den samme dag og beviste, at han virkelig var opstået, og forklarede dem ud fra skrifterne, at det var forudsagt, at han skulle dø og opstå (Luk 24,44-46). I de følgende 40 dage vandrede han sammen med dem på jorden, mens han udlagde skrifterne for sine efterfølgere. Derefter steg han til himmels efter at have [[velsignelse|velsignet]] dem. [[Kristi himmelfartsdag|Kristi himmelfart]] skete fra [[Oliebjerget]], der ligger lige uden for Jerusalem, hvorfra nogle engle også lovede, at Jesus skal komme tilbage igen på samme måde. Derfor var forventningen om [[Jesu genkomst]] også helt central i apostlenes forkyndelse og er i dag en del af de kristnes [[trosbekendelse]] om Jesus, der er nært knyttet sammen med forventningen om [[den nye jord]], hvor [[fred]] og [[harmoni]] skal regere.
==Etymologi og grammmatik==
|
