Jagten på Odin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ktp72 (diskussion | bidrag) m →Kritik: forskellige link fix |
Ktp72 (diskussion | bidrag) Understregning af pseudovidenskabelighed |
||
Linje 1:
'''Jagten på Odin''' er projekttitlen på en serie af [[
Heyerdahls intention var at finde [[aser]]nes (normalt opfattet som det oldnordiske gudefolk) oprindelse ved at følge [[Snorri Sturluson]]s beretninger
Snorri Sturluson fortæller os, at historierne om [[Odin]] og de andre [[nordisk mytologi|guder]] i virkeligheden handler om et folk (ase- og vanefolket), der udvandrede fra et område omkring byen Azov til [[Skandinavien]], på flugt fra det uovervindelige [[Romerriget|Romerske Imperium]], der var ved at [[okkupation|okkupere]] deres hjemland i [[kaukasus]]-området. De indfødte skandinaver var ifølge Snorri så imponerede over folkene fra [[Don]] (tidligere [[Tanakvisl]]), at de tillagde dem gudestatus. Ifølge beretningen var Odin heller ikke sen til, at profitere af denne nyvundne status i forhold et en skandinavisk befolkning, der fortsat befandt sig på jernalderniveau. Asefolkets egen chefgud hed i øvrigt [[Thor]] (der sandsynligvis også er en historisk person, og forfader til Odin), som i den senere folklore, både blev gjort til Odins søn, og en slags 'kollega' til Odin og de andre 'guder' i [[Valhalla]]. Denne beretning er skrevet mere end 1000 år efter disse begivenheder angiveligt fandt sted. Beretningen tillægges derfor normalt ikke stor værdi som historisk kilde til en evt. indvandring til Skandinavien fra Asien. <ref>Anders Bæksted; ''Nordiske guder og helte'', 1996 ISBN 8756757077 (pp. 45)</ref> ▼
▲Heyerdahls intention var at finde [[aser]]nes (normalt opfattet som det oldnordiske gudefolk) oprindelse ved at følge [[Snorri Sturluson]]s beretninger (fra midten af [[1200]] tallet) i bl.a. [[Edda]], [[Kongesagaerne]] og [[Ynglingesaga]]en.
▲Snorri Sturluson fortæller os, at historierne om [[Odin]] og de andre [[nordisk mytologi|guder]] i virkeligheden handler om et folk (ase- og vanefolket), der udvandrede fra et område omkring byen Azov til [[Skandinavien]], på flugt fra det uovervindelige [[Romerriget|Romerske Imperium]], der var ved at [[okkupation|okkupere]] deres hjemland i [[kaukasus]]-området. De indfødte skandinaver var ifølge Snorri så imponerede over folkene fra [[Don]] (tidligere [[Tanakvisl]]), at de tillagde dem gudestatus. Ifølge beretningen var Odin heller ikke sen til, at profitere af denne nyvundne status i forhold et en skandinavisk befolkning, der fortsat befandt sig på jernalderniveau. Asefolkets egen chefgud hed i øvrigt [[Thor]] (der sandsynligvis også er en historisk person, og forfader til Odin), som i den senere folklore, både blev gjort til Odins søn, og en slags 'kollega' til Odin og de andre 'guder' i [[Valhalla]].
==Hovedtesen==
Line 16 ⟶ 17:
Heyerdahls Odin-projekt bliver af det akademisk-videnskabelige miljø anset som et klart eksempel på [[pseudoarkæologi]], baseret på selektiv læsning af kilderne, og af en manglende forståelse, eller ligefrem mangel på vilje til at benytte grundlæggende videnskabelig metodologi.
Størstedelen af fundamentet for hans teorier er baseret på ligheder i navne på personer fra den [[Nordisk mytologi|norrøne mytologi]] og geografiske stednavne i Sortehavs- og Kaukasusregionen. Sammenligningen mellem disse navne er dog gjort helt uden at tage hensyn til moderne [[lingvistik|lingvistiske]] teorier. Fx mente Heyerdahl at byen Azov i Rusland har sit navn fra ''as-hof'' – ''asenes tempel''. Blandt lingvister og historikere er det i dag alment accepteret at byen Azov fik navnet sit fra en tyrkisk befolkningsgruppe, over 1000 år efter den periode, hvor Heyerdahl troede at aserne levede der. Heyerdahl peger desuden på lighederne mellem ordene [[asir]] og navnene på folkeslagene [[azeri]] og [[os-seter]] fra Kaukasus, mellem gudenavnet [[Odin]] og det kaukasiske sprog [[udinsk]] og mellem gudenavnet [[Tyr]] og [[Tyrkiet]], og mellem [[vaner]] (en gruppe norrøne guder) og ordet ''vannisk'', som i en periode i det 19. og 20. århundrede blev brugt til at betegne et [[urartisk sprog]], som i tidligere tider blev talt i området omkring [[Vansøen]]. Lingvister og historikere mener modsat Heyerdahl at det ikke er nogen grund til at tro at disse ligheder er andet og mere end tilfældigheder.
Det fremstår som en svaghed ved Heyerdahls historieformidling, at han ikke i tilstrækkelig grad inddrager den vestlige sprogvidenskab, herunder accepterede teorier om sprogforandring.
| |||