Søværnet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Zorrobot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: no:Søvernet
No edit summary
Linje 1:
[[Image:HDMS Triton.jpg|thumb|right|[[F358 Triton]]<br />''[[THETIS-klassen|Thetis-klassen]]'']]
'''Søværnet''' (også '''Søetaten''', '''Flåden''', '''Marinen''' eller '''Kongelige danske marine''') er den [[maritim]]e del af [[Forsvaret|det danske forsvar]]. Søværnet har ansvaret for det maritime forsvar af de [[Danmark|danske]], [[Grønland|grønlandske]] og [[Færøerne|færøske]] områder, samt for deltagelse med maritime enheder i internationale opgaver. Desuden har Søværnet ansvar for [[farvand]]sovervågning, [[søredning]], [[isbrydning]], [[forurening|forureningsbekæmpelse]] på havet m.m.
Ansvaret for de forsvarsmæssige opgaver m.m. i Grønland ligger hos [[Grønlands Kommando]], som er direkte underlagt [[Forsvarskommandoen]], og altså ikke som [[Færøernes Kommando]] underlagt Søværnet.
 
Linje 11:
Der er optegnelser om en samlet dansk flåde så langt tilbage som til begyndelsen af [[1400]]-tallet. [[Margrete 1.|Dronning Margrethe]], der lige havde samlet [[Kalmarunionen|Kalmar Unionen]] iværksatte opbygningen af en flåde til rigets beskyttelse mod [[Hansestæderne]]. Før dette tidspunkt, havde de enkelte [[adel|adelige]] nogle sporadiske flåder, men en samlet styrke fandtes ikke. Dronning Margrethe lod skibene bygge og udruste som [[monark]]ens ejendom. Bemandingen blev overladt til de enkelte adelige, som lejlighedsvis indskrev bønder. Uddannelsen var på mesterlære-basis for såvel officerer (som fortringsvis var adelige) som menige.
 
I 1400-tallet - især under [[Kong Hans]] - stiger den danske handel og dermed transportbehovet. Havet var til dette ideelt og derfor steg ligeledes et behov for beskyttelse af danske handelsinteresser og monarkens [[suverænitet]]. Der bliver derfor indført en mere professionel flåde, hvor der anvendes fastansatte søfolk, fremfor de indskrevne bønder. Søfolkene var mange gange små-kriminelle, der blev tvunget ind i flåden. Søfolkene fik en generelt skibs- og tømmermæssig oplæring og skulle primært sørge for at sejle skibene. I kamp var våbenfolkene i langt de fleste tilfælde stadigvæk indskrevne bønder. I den forbindelse blev landet inddelt i et antal ''skipæn'' - en slags amter, der hver især skulle stille en besætning til et skib. Det var også i denne tid at egentlige flådebaser blev anlagt. Disse skulle både bygge, vedligeholde og udruste kongens skibe. Det første der er optegnelser er kongens flådeværft på [[BermerholmBremerholm]] (senere [[Gammelholm]]) fra år [[1500]].
 
Da [[Frederik 2.|kong Frederik d. 2.]] kom til magten fik flåden yderligere udbygning. Både værftsfaciliteter og antallet af skibe voksede, ligesom der blev brugt resourcer på at udvikle selve skibsteknikken. [[Sverige]], der på dette tidspunkt var blevet selvstændigt, lagde beslag på en stor del af [[Østersøen]] og i [[1568]] spærrede den danske flåde [[Øresund]] af.
Linje 17:
[[Christian 4.|Kong Christian d. 4.]] fortsatte sin faders stil og udbyggede i starten af [[1600]]-tallet flådens værksteder betragteligt. Desuden blev der i [[København]] anlagt et antal boliger til tjenestegørende i flåden; mest kendt er [[Nyboder]]. Efter at Danmark havde tabt Skåne, Halland og Blekinge i Sverige i [[1660]] påbegyndtes påny en styrkelse af flåden. Under [[Cort Adler]] og [[Niels Juel]] førtes flåden til sejr ved slaget i [[Køge Bugt]] i [[1667]]. I år [[1709]] begyndte Peter Jansen Wessel i flåden; manden, der senere blev adlet og kendt som [[Tordenskiold]], førte flåden til mange sejre, bl.a. i Marstrand og ved Dynekilden.
 
General-Admiralløjtnant [[Ulrik Christian Gyldenløve, greve af Samsø|Ulrik Christian Gyldeløve]] blev i [[1701]] øverstkommanderende for den danske flåde. ogHan nåedetog iinitiativ dentil, forbindelseat Søkadetakademiet, underforgængeren enfor operation[[Søværnets Officersskole]], blev oprettet samme år. Han havde i [[1712]], held til under en operation at brændeafbrænde 80 svenske skibe af, hvilket var medvirkende til at der i [[1720]] blev sluttet fred mellem Sverige og Danmark/Norge. Da der nu var fred i [[Skandinavien]] kunne flådens resourcer bruges til andre formål, hvilketsåsom medførtekonvojering af handelsskibe og besejling af danske koloniseringkolonier i [[Afrika]] og [[Vestindien]]. Ydermere blevstyrkedes derengagementet opretteti en ''Middelhavsflåde''[[Middelhavet]], derhvor skulleudsendte beskytteorlogsskibe beskyttede danske handelsinteresser i [[Middelhavet]]. I samme periode oprettede Danmark et neutralitetsforbund med Sverige, og under det dansk-norsk-svenske-neutralitetsforbund blomstrede handlen ad søvejene.
 
[[Image:Aegir 1841.jpg|thumb|right|Orlogsdamperen Ægir (1841)]]
Linje 24:
Danmarks flåde blev langsomt genopbygget, men ingelunde til det tidligere format. Ambitionerne var dog store, og de fjerne interesser blev plejet, bl.a. ved en verdensomspændende ekspedition på korvetten ''Galathea'' i perioden [[1845]]-[[1847]]. Ved krigen i [[1864]] var flåden af en ret beskeden og ikke specielt moderne størrelse. Søværnet havde enkelte panserskibe (dampdrevne panserbatterier), som fik nogen betydning under krigen. Efterfølgende blev flåden moderniseret, og ved udbrudet af [[1. verdenskrig]] var den danske flåde en meget moderne flåde, primært bestående af dampskibe og kun få sejlskibe.
 
I mellemkrigstiden blev den danske flåde (og det øvrige forsvar for den sags skyld) - primært af politiske grunde - forsømt, og Danmark havde ved [[2. verdenskrig]]s udbrud og besættelsen ikke nogen stor flåde. Søværnet var efterfølgende i krise, med nærmest mytteriske tilstande og ingen tillidtilliden til hverken de militære ellerog politiske chefer på et lavpunkt. Søværnet samarbejdede indtil slutningen af [[1940]] med [[Tyskland|tyskerne]], bl.a. ved at drive vedligeholdelsvirksomhed og servicere minefelterne. Ved [[1941]]s begyndelse ophørte dette samarbejde, og da de danske kort over minefelterne var "forsvundet", blev tyskerne nødt til at fjerne minefelterne. Spændingerne tog imidlertid til i landet som helhed, og den [[29.august 1943]] overfaldt tyske enheder de danske forsvarsstyrker. Efter ordre fra viceadmiral A.H.Vedel og med de danske politikernes billigelse blev flådens skibe enten sænket eller på anden vis gjort ukampdygtige. Det lykkedes enkelte enheder at sejle til [[Sverige]], hvor de kom til at indgå i [[Den Danske Brigade]].
 
Efter 2. verdenskrig blev Danmark i 1949 medlem af [[NATO]] hvorefter flåden genopbygget primært ved hjælp af [[våbenhjælpsprogrammet]], der var en militær pendant til [[Marshall-planen]], som fik midler fra [[USA]]. Men der blev endvidere indkøbt en række skibe af forskellig type i England, og et antal skibe fra den nu opløste tyske marine blev overført til Danmark (bl.a. motortorpedobåde).
Under den kolde krig blev den danske flåde opbygget primært med henblik på at bekæmpeforsvare landet mod en fjendeinvasion fra øst[[Warszawapagten]]. De typiske former for operationer for det danske søværn i en eventuel krigssituation var mineudlægning for at spærre de danske sunde og bælter for østlige krigsskibe og angreb på en fjendtlig invasionsstyrke med mange, små hurtiggående fartøjer (motortorpedobåde - og motormissilbåde). Desuden blev Danmarks efterretningsmæssige kompetancer styrket ved anvendelsen af [[undervandsbåde]] og oprettelsen af [[Frømandskorpset]].
 
Efter den kolde krigs ophør i [[1989]] er Søværnet gået i retning af en mere mobil udrustning og med enheder, der kan operere langt væk fra Danmark i [[FN]]- og [[NATO]]-regi.