Østrigs geografi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hejsa (diskussion | bidrag) m →Bosetning og geografi: ups |
Hejsa (diskussion | bidrag) |
||
Linje 35:
I lange tider var disse højtliggende græsmarker om sommeren brugt for græsende malkekøer, og dermed kunne man bruge områderne i lavere højder for dyrkning og høstning af fôr for vinteren. Mange af disse højtliggende græsmarker ligger på over 1.000 meter.
Selv om jordbrug i bjergområderne før i tiden var økonomisk levedygtig, har traditionen de sidste år kun overlevet ved hjælp af subsidier. Bønder i disse bjergområder er urolige for at [[EU]]-medlemskabet til Østrig kan medføre indskrænkning af disse subsidier og til slut slutningen på det alpine jordbrug. Eftersom dette sker vil sandsynligvis mange områder gro igen efter hundredår med jordbrug.
Selv om Alperne er smukke, fører de til at det ikke er muligt med permanent bosætning i mange områder af Østrig. Det vil sige områder som er opdyrket, med fast bosætning, og som bruges for transport, men som ikke inkluderer skove, alpine græsmarker eller øde land. De permanente bosatte områder i Østrig udgør kun cirka 40 % (35.000 km²) af landet, og de fleste (omkring to tredjedele) bor i Donaudalen og i de åslendte og lavereliggende områder nord, øst og syd for Alperne.
I alpedelstaterne bor de fleste i floddalene: [[Bregenz]] ved bredden af Bodensøen i Vorarlberg, [[Innsbruck]] ved floden [[Inn]] i Tyrol, [[Salzburg]] ved floden [[Salzach]] i Salzburg, og [[Klagenfurt]] ved floden [[Gail]] i Kärnten. Alperne bliver mindre og mindre folksomt jo højere man kommer.
[[Kategori:Østrigs geografi| ]]
| |||