Kommunalreformer i Sverige: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kaare (diskussion | bidrag) m Bedre ord |
Kaare (diskussion | bidrag) m Bedre ord |
||
Linje 1:
I [[Sverige]] har der været tre landsdækkende '''[[kommunalreform]]er'''. Derimellem har der også være mere lokale delinger og sammenlægninger af [[kommune]]r.
== 1863 ==
Den 1. januar 1863 trådte kommunalforordningen i kraft i Sverige. Derved blev landet inddelt i cirka 2500 [[primærkommune]]r. Det er ikke muligt at fastlægge det præcise antal, da der er visse uklarheder. Ud af disse var 89 kommuner [[Stad (Sverige)|stæder]] (købstæder), som allerede gennem systemet med stadsprivilegium en vis grad af selvstyre. På landet valgte man [[sogn]]ene, som udgangspunkt for kommuneinddelingen. Man diskuterede om ikke sognene var for små, og om man ikke i stedet burde have valgt [[herred]]erne som udgangspunkt. Ud over købstæder og landkommuner, var der to former for [[köping]]er, dels dem der udgjorde egne kommuner (otte i 1863) og dels [[municipalköping]]erne (ti i 1863). Fra 1875 begyndte man at danne [[municipalsamhälle]]r. Disse blev ikke regnet som selvstændige kommuner på anden måde, end ved administrationen af de særskilte vedtægter, under hvilke de blev dannet. Antallet af kommuner var i de følgende årtier relativt stabilt. Det var mere almindeligt med delinger end med sammenlægninger. I 1930 var antallet af kommuner på sit højeste med 2532. Pricippet var fortsat, at når et byområde opstod, skulle de særskilte såkaldte byvedtægter tilpasses, hvilket succesivt førte til udskillelse af byområdet i sin egen kommune. Dette skete ved at danne et municipalsamhälle, en köping og til sidst en stad.
Linje 7:
I 1900-tallet havde der fundet en omfattende befolkningsmigration og [[urbanisering]] sted i Sverige. Landbefolkningens del af befolkningen mindskes, og mange af de små kommuner havde svært ved at få råd til de stigende udgifter. Flere end 500 af Sveriges kommuner havde færre end 500 indbyggere i 1943. Problemet blev undersøgt af ''1943 års Kommunindelningskommitté'', der kom frem til at antallet af landkommuner skulle mindskes radikalt. Den 1. januar 1952 forsvandt de 2281 hovedsageligt sognebaserede kommuner på landet, og blev erstattet af 816 såkaldte storkommuner. Storkommune var et begreb, der var opstået for at skelne de nye kommuner fra de tidligere, da de almindeligvis havde samme navn som en af de kommuner, der blev lagt sammen. Det indgik dog ikke i den officielle navngivning.
Reformen berørte i princippet kun landkommunerne. Stadskommunernes antal var uforandet 133 og antallet af köpinger blev noget forøget. De tre
== 1971 ==
Linje 16:
I nogle tilfælde gik reformen hurtigt; en række sammenlægninger fandt sted i 1965, 1967 og 1969. I andre tilfælde var der modsætninger inden for kommuneblokken. Riksdagen besluttede i 1969 at reformarbejdet skulle fremskyndes, og frivilligheden kan dermed anses for at være ophørt.
Først i 1974 var reformen stort set gennemført, eftersom de fleste nye kommuner var dannet. Tilbage var tre kommuneblokke. Den sidste kommunesammenlægning fandt sted i 1977, hvor Bara kommun blev en del af [[Svedala kommun]]. Nogle kommuneblokke var mindre egnede og blev opløst uden dannelse af kommuner. Eksempelvis [[Solna kommun|Solna]]-[[Sundbyberg kommun|Sundbyberg]] og [[Habo kommun|Habo]]-[[Mullsjö kommun|Mullsjö]]. I 1977-79 var antallet af kommuner i Sverige det hidtil laveste med 277, i modsætning til 2532 i 1930. I 1980 ophørte den sidste kommuneblok.
|