Harald Westergaard: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 11:
På det sociale område knyttede Westergaards virksomhed sig særlig til [[afholdsbevægelsen]] og til [[søndagssagen]]. Her kan således nævnes de to skrifter ''Drikfældigheden i Danmark og Midlerne derimod'' ([[1888]]) og ''Søndagssagen som Led i det sociale Spørgsmaal'' ([[1889]]). Endvidere var Westergaard 1898 medstifter af [[Udvalget til social Oplysnings Fremme]], ligesom han deltog i [[redaktion]]en af det af udvalget udgivne [[ugeblad]] ''[[Vor Tid]]'' ([[1899]]-[[1900]]). To gange havde Westergaard sæde i regeringskommissioner til forberedelse af lovgivningsforanstaltninger på det sociale område, nemlig i [[Arbejderkommissionen af 1885]] angående [[sygeforsikring|syge-]] og [[ulykkesforsikring]] og i kommissionen af 1903 angående en almindelig [[invaliditetsforsikring|invaliditets-]] og [[alderdomsforsikring]].
På forskellig måde tog Westergaard del i det [[kirke (institution)|kirke]]lige liv og det religiøse [[vækkelse]]sarbejde. Hans hovedvirksomhed faldt her på arbejdet for den københavnske kirkesags fremme, navnlig som leder af forretningsudvalget for det i [[1896]] oprettede københavnske kirkefond, [[Kirkefondet]], som han var medstifter af sammen med bl.a. [[H.O. Lange]]. Desuden var Westergaard medlem af kommissionen af [[1890]] angående ordningen af hovedstadens kirkeforhold. Endelig havde han sæde i det ved lov af [[15. maj]] [[1903]] oprettede [[kirkelige udvalg]], hvis opgave det bl.a. var at forberede en forfatning for den danske [[folkekirke]]. [[1885]] skrev han ''Fra Forargelse til Tro'', der udkom i flere oplag.
Tyngdepunktet i Westergaards videnskabelige arbejde lå inden for [[befolkningsstatistik]]ken, og hovedværket her var – ved siden af en i [[1890]] på [[dansk (sprog)|dansk]] og [[tysk (sprog)|tysk]] udgivet lærebog i ''Statistikkens Theori'' – den før nævnte ''Mortalität und Morbilität'', hvis 2. udgave fra [[1901]], helt omarbejdet, var et ret fuldstændigt [[kompendium]] over emnet. Såvel i disse arbejder som i talrige [[monografi]]ske [[afhandling]]er i inden- og udenlandske [[tidsskrift]]er leverede Westergaard højst værdifulde bidrag til statistikkens metode, til læren om [[sygdom]]menes arvelighed, til forskellige livsforsikringsproblemer m.v. I den frodige udvikling, befolkningsstatistikken undergik i slutningen af [[1800-tallet]], havde Westergaard sin væsentlige
| |||