Edouard Romeo Vargas-Bedemar: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Santac (diskussion | bidrag) m kat |
Delvis ændringer 1' del |
||
Linje 1:
[[Bruger:Svend Erik Georg Larsen|Svend Erik Georg Larsen]] 28. maj 2008, 11:18 (CEST){{wikify}}
'''Edouard Vargas Bedemar''' blev født i [[Magdeburg]] d. [[5. juli]] 1768. Som søn af Hofraad Christopher Ernst Groosse og Dorthea Elisabeth Amalie, f. Schröder var hans fødenavn Carl Friederich August Grosse.
Ifølge Else Kornerups bog ”Edouards Vargas Bedemar” var han
Som immatrikuleret student i året 1786 fra Göttingen, boede han i denne by
Ved tilbagekomsten til Gôttingen mødte Carl Groose imidlertid op med en forbavsende historie om et indgået ægteskab med en italiensk adelig dame, som imidlertid var død kort efter deres bryllup. Ligeledes optrådte han nu som Malteserridder under navnet Grev Edouard Vargas de Bedemar, og som sørgende ”ægtemand” opnåede Vargas samtidigt megen sympati fra familien Michaelis. Også fordi han under navnet Groose allerede i 1788 havde skrevet sin debutbog ”Ueber das Erhabene”. Imidlertid forelskede han sig i familiens 16årige datter, Louise, som gengældte hans frieri. Men forskellige forhold, især familiens mistro til hans lidt tvivlsomme adelskab gjorde, at Familien Michaelis, om end med besvær fra det forelskede par, afviste indgåelse af et ægteskab mellem Louise Michaelis og Vargas.
Som ”Malte[[Bruger:Svend Erik Georg Larsen|Svend Erik Georg Larsen]] 27. maj 2008, 19:32 (CEST)
I Italien opnåede han gennem opdigtede historier om krigstjeneste i Spanien og en opdigtet duel med dødelig udgang
Måneder senere var han på Korsika, hvor han forlovede Vargas sig med en formuende ung pige, medens han samtidigt havde en affære med en skotsk enke. Dette medførte for Vargas en hurtig flugt til Milano, idet den skotske enke, som var gjort gravid, fødte både en søn og en datter. Men da enken ønskede, at holde forholdet skjult, for selv at opdrage børnene, indgik Vargas en aftale, så han kun ind imellem blev underrettet om børnenes opvækst. I 1793 ankom Vargas til Siena, hvor han opnåede en foreløbig rolig tilbagetrukkenhed. Men et bekendtskab med ærkepræsten Ansana Luti førte til flere adelige bekendtskaber, hvor særligt et forhold til Grevinde Gianina Piccolomini fik stor betydning for Vargas. Grevinden var gift og havde som 23årig allerede 3 børn. Men især dette forhold udviklede sig tilsyneladende til et lidenskabeligt kærlighedsaffære, der varede gennem 2 år, for senere at blive et 22årigt venskab, opretholdt ved brevveksling.
I årene 1793-1800 skrev Vargas som forfatter samtidigt et stort antal bøger, både skønlitterære såvel som videnskabelige værker, og dette i forbindelse med tidligere udkomne bøger, skaffede ham mange ærestitler og stor berømmelse.
----hertil
Ligeledes opnåede Vargas under krigshandlinger i Siena i forbindelse med Napoleonskrigene titel som Oberstløjtnant, og senere i Napoli blev han udnævnt til Artillerikaptajn.
Men i Napoli mødte han en tidligere dansk gesandt, Baron Herman Schubart, og begge nærede åbenbart stor interesse for hinanden. Ganske vist var Schubart ikke mere ”baron” end Vargas var ”greve”, og Vargas forsøgte her gennem sin
Fra 1805 til 1808 opholdt Vargas sig på Sardinien, hvor han gennem Schubart opnåede forbindelse med den danske konsul Navoni. Denne satte Vargas i forbindelse til personer med officiel magt og indflydelse, og allerede efter godt et halvt år erhvervede Vargas koncession på øens minedrift. Økonomisk kunne minedriften dog ikke bære, men Vargas opnåede her sin egentlige viden om mineraler og om almindelig minedrift.
| |||