Empirisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 5:
==Berømte empiristiske filosoffer==
Empirisme er især forbundet med Storbritannien, mens rationalisme er mere forbundet med Frankrig og Tyskland. Blandt de berømte empiristiske tænkere er [[Francis Bacon]], [[John Locke]], [[George Berkeley]], [[David Hume]] og [[John Stuart Mill]]
.
 
==Kritik==
Empiricisme repræsenterer et forsøg på at fjerne metafysiske og ideologiske spørgsmål fra videnskaben. Kritikere har imidlertid peget på at rene observationer ikke eksisterer, at vores observationer (eller observationsudsagn) er teoriafhængige. Den amerikanske filosof Wilfrid Sellars (1912-1989) hævdede at klassisk empiricisme er en myte maintainedbaseret that classicaldoktrinen empiricismom isdet a myth based on the doctrine of the givengivne (c.fjf. Vinci, 1999, p.side 828). ByVed notat consideringnegligere metaphysical,den theoreticalåbne anddiskussion ideologicalaf questions openlymetafysiske, empiricismteoretiske tendog to hideideologiske thespørgsmål ideologicaltenderer committmentsempiricismen ofimod itsat adherents.skjule Thistilhængernes wayideologiske empiricismengagement. becomes justdenne onemåde ideologyses amongempiricisme others.som Becauseblot iteen doesblandt notandre admitideologier. this,Man har itaf hasdenne beengrund labeledkaldt theden invisiblefor philosophy''den ofusynlige sciencevidenskabsteori''.
 
Kritik af empirisme eksisterer i alle de erkendelsesteorier, som udgør alternativer til den. Den klassiske kritik kommer fra rationalismen, der betoner at sanseerfaringer ikke er meget værd, hvis der ikke eksisterer et begrebssystem til at indordne dem i. Marxistisk og feministisk erkendelsesteori har påpeget at forskeres klassetilhørsforhold og køn påvirker forskeres opfattelser, hvorfor empirismens erklærede neutrale og objektive udgangspunkt er forfejlet.
 
 
==Empirisme i moderne videnskab==
I de fleste videnskaber kan man konstatere en konkurrence mellem empirisme og forskellige alternativer. Fx er der i biologisk systematik forskere, der vil klassificere dyr og planter udfra deres "lighed". (Denne retning hedder "Fænetisk systematik" og står i modsætning til andre retninger, der baserer sig på en evolutionsteoretisk rekonstrukrtion). De empiristiske metodeidealer kommer til udtryk i, at der skal gøres så få teoretiske forudsætninger som muligt. Når man måler "ligheden" mellem to organismer må man således ikke prioritere mellem væsentlige og uvæsentlige lighedstræk, fordi disse ikke i sig selv bygger på observation, men skal principielt stille alle træk lige. Herved kan man løbe ind i absurditeter, fx at hannen og hunnen er så forskellige, at de må klassificeres som forskellige arter eller at et dyr forvandler sig så meget i udvikling, at fx en larve og en sommerfugl ikke kan klassificeres som samme art.