Iskappe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udvidelse fra forskellige kilder
lidt typo
Linje 25:
}}</ref>
 
Iskapper er ikke begrænset af [[topografiske]] strukturer (fx kan dækkebjergtoppe toppenvære dækket af bjergeis, ogligesom overfladen af søer). men deres ''kuppels''"Kuplens" midtpunkt befinder sig sædvanligvis omkring det højeste punkt i et [[massif]]., Kappensmens den samlede tyngde af kappen bevirker at isen skubbes i en radial bevægelse bort fra dette højdepunkt mod iskappens kanter. <ref name=DougBenn/>
 
==Dannelse af en iskappe==
En ny [[gletscher]] opstår ofte i en lille lavning på en bjergside, hvor [[sne]] fra tidligere vintre har mulighed for at blive liggende. Herved dannes en cirkelgeltscher der, hvis den aflejrede snemængde overstiger afsmeltningen, vokser den til en dalgletscher. I et område med flere gletschere kan de vokse sammen og med tiden danne en iskappe. <ref>[http://www.phys.au.dk/tilbud/pages/klima/iskerner.htm]</ref>
 
Gletscheris dannes af sammenpresset sne, sneen falder på de højest liggende områder, men glider pga. [[tyngdekraften]]s påvirkning glider den langsomt nedad mod lavere liggende områder. Pga. [[trykTryk]]ket misterfra denne bevægelse betyder, at [[snekrystal]]lerne mister deres yderste forgreninger og omformes derved til [[iskorn]]. Nedsivning af vand, genfrysning og nye snelag øger også trykket og forårsager yderligere sammenpresning og derved øget [[vægtfylde]] efterhånden som luftlommerne forsvinder i isen. Det gamle snelag kaldes firn.
 
I løbet af vinteren falder der sne på hele gletscheren. I afsmeltningsområdet ved gletscherens fod forsvinder al sneen igen om sommeren igen, mens noget af sneen bliver tilbage i pålejringsområdet. Isen bevæger sig ganske langsomt fremad mod afsmeltningsområdet, det voldsomme tryk får de nederste lag af isen til at smelte, derved skabes der en [[akvaplaning]]-effekt som kan øge isens hastighed. <ref>[http://mit.geo.au.dk/besoegsservice/Plakat_Gletschertyper.pdf]</ref>
Linje 43:
==Eksempler på iskapper==
*Grønlands [[indlandsis]] strækker sig over mere end 1,7 mill. km² og betegnes derfor ikke længere som en iskappe, i periferien findes også områder dækket af mindre iskapper, fx:
**[[Peary LandDisko|Diskoøen]]
 
*Ligesom på Grønland er [[Antarktis]] dækket af en indlandsis, øerne i nærheden huser dog også mindre iskapper, fx: