1.152
redigeringer
m (fed skrift fjernet) |
(Rettet grammatik og kommaer.) |
||
[[billede:GoetheFarbkreis.jpg|thumb|Goethes farvecirkel ]]
'''Goethes farvelære''' blev udarbejdet af
I 1790 anskaffede Goethe sig [[Isaac Newton|Newton]]s ''Optics''.
Goethe opdagede imod forventning at i et fuldstændigt hvidt rum, hvor han så på den hvide væg igennem et [[prisme]], - at
Goethe konkluderede derfor, at en grænse mellem lys og mørke er nødvendig, for at farverne bliver til.
I [[1793]] fandt han frem til en seksdelt [[farvecirkel]].
Goethe fandt tre måder som farver viser sig på, tre slags farver: fysiologiske, fysiske og kemiske farver.
* Fysiologiske farver
De fysiologiske farver er de mest flygtige af
* Fysiske farver
Fysiske farver er “lysfarver” som opstår når lyset møder en farveløs genstand, for eksempel prismet, eller atmosfæriske tilstande som [[dis]], [[tåge]] og [[regn]]. Fysiske farver er uhåndgribelige som farvene i [[regnbue]]n og prismet.
For at en fysisk farve skal opstå, kræves der altså tre ting: lyset, mørket og et medium, som forbinder dem.
Lyset fra solen, er blændende og farveløst. Men så snart lyset går gennem et mere eller mindre uklart medium, ser vi den gule farve. Hvis graden af
* Kemiske farver
De kemiske farver er de mindst flygtige - eller mest bestandige - af farvene. De findes i dyre-, plante- og mineralriget og er bundne til selve stoffet. De kemiske farver er ikke afhængige af andre forhold end lysets tilstedeværelse og materialets kemiske sammensætning. Alle farver som knytter sig til en genstands stoflighed og kan iagttages under [[mikroskop]] som synlig [[farvepigment]] er kemiske farver.
Goethes ''Zur Farbenlehre'' (1810) er et værk på næsten 1000 sider.
Bogen indeholder en [[didaktisk]], en [[polemisk]] og en historisk del. I den didaktiske del forsøger han at give en samlet fremstilling af
Hans øvrige afhandlinger og skriftlige studier om farvelæren
==Se også==
|