Forskel mellem versioner af "Goethes farvelære"

34 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
Rettet grammatik og kommaer.
m (fed skrift fjernet)
(Rettet grammatik og kommaer.)
[[billede:GoetheFarbkreis.jpg|thumb|Goethes farvecirkel ]]
 
'''Goethes farvelære''' blev udarbejdet af den tyske videnskabsmand, forfatter og filosof [[Johann Wolfgang von Goethe]] i årene [[1790]] til [[1832]].
 
I 1790 anskaffede Goethe sig [[Isaac Newton|Newton]]s ''Optics''.
 
Goethe opdagede imod forventning at i et fuldstændigt hvidt rum, hvor han så på den hvide væg igennem et [[prisme]], - at vægenvæggen forblev hvid, mens [[farve]]rne kun viste sig, hvor [[lys]] og [[mørke]] mødes - ved vinduessprossen.
Goethe konkluderede derfor, at en grænse mellem lys og mørke er nødvendig, for at farverne bliver til.
 
I [[1793]] fandt han frem til en seksdelt [[farvecirkel]].
 
Goethe fandt tre måder som farver viser sig på, tre slags farver: fysiologiske, fysiske og kemiske farver.
 
* Fysiologiske farver:
De fysiologiske farver er de mest flygtige af farvenefarverne. Det er de farvevirkningene, som opstår spontant i [[øje]]t og som bliver afbilledet på [[nethinde]]n som reaktion på det, man har set. Disse farver kaldes også et [[efterbillede]]. Øjet er et skabende organ, da det producerer selv producerer lys og farver. Det er kun fordi øjet selv kan skabe farven, at verden viser sig i farver for os.
 
* Fysiske farver:
Fysiske farver er “lysfarver” som opstår når lyset møder en farveløs genstand, for eksempel prismet, eller atmosfæriske tilstande som [[dis]], [[tåge]] og [[regn]]. Fysiske farver er uhåndgribelige som farvene i [[regnbue]]n og prismet.
For at en fysisk farve skal opstå, kræves der altså tre ting: lyset, mørket og et medium, som forbinder dem.
 
Lyset fra solen, er blændende og farveløst. Men så snart lyset går gennem et mere eller mindre uklart medium, ser vi den gule farve. Hvis graden af uklarhetuklarhed i mediet øges, antager det en gulrød farve, som højnes til rubinrød. Ser vi derimod mørket gennem et uklart medium, som samtidigt er illuminertillumineret af et indfaldende lys, ser vi blåt. Bliver mediet mere gennemskinneligt, toner farven gradvis over i violet. Det kalder Goethe for farvelærens urfænomen: enEn lys baggrund set gennem et uklart medium, bliver gul med tendens mod gulrødt. En mørk baggrund, set gennem et oplyst, uklart medium, bliver blå med tendens mod violet. Lys som forandres af mørke, giver varme farver. Mørke som forandres af lys, giver kolde farver.
* Kemiske farver:
De kemiske farver er de mindst flygtige - eller mest bestandige - af farvene. De findes i dyre-, plante- og mineralriget og er bundne til selve stoffet. De kemiske farver er ikke afhængige af andre forhold end lysets tilstedeværelse og materialets kemiske sammensætning. Alle farver som knytter sig til en genstands stoflighed og kan iagttages under [[mikroskop]] som synlig [[farvepigment]] er kemiske farver.
 
 
Goethes ''Zur Farbenlehre'' (1810) er et værk på næsten 1000 sider.
Bogen indeholder en [[didaktisk]], en [[polemisk]] og en historisk del. I den didaktiske del forsøger han at give en samlet fremstilling af farvefænomenenefarvefænomenerne. I den polemiske del kritiserer han i krasse vendinger Newtons[[Newton]]s teori om at lyset er sammensat af farver. Værket afsluttes med en fremstilling af farvelærens historie fra den græske antik frem til år 1800.
 
Hans øvrige afhandlinger og skriftlige studier om farvelæren utgørudgør tilsammen lidt over 700 sider.
 
==Se også==
1.152

redigeringer