Sandstøbning: Forskelle mellem versioner

Der er generelt to sandformningstyper. Den første er formning i '''grønsand''' som er en blanding af [[kvarts]]sand, [[ler]] ([[bindemiddel]]), [[vand]] og andre tilsætningsstoffer. Navnet skyldes dens friske karakter p.g.a. dets fugtighed i forhold til den anden type sand. Den anden er formning i et '''kemisk bundet sand'''. Den anden metode bruger tørt sand, der er blandet med kemiske stoffer som bindemidler der, efter hærdning danner en [[stabilitet|stabil]] og støbbar form. De [[Kemi|kemiske]] stoffer kan være selvhærdende, under påvirkning af stoffer, som naturligt forefindes i luften, eller de kan hærde under påvirkning af et andet kemisk stof eller ved varmepåvirkning af formen. I tidernes løb blev der fremstillet en række kemiske stoffer, der kan anvendes som bindemidler til sandformningen. Der er stort set to slags kvartssandtyper, der bruges til formningsprocessen. Et natursand gravet ud af en sandbakke eller syntetisk sand som tilvirkes ved at vaske de [[sand|sandkorn]]fraktioner, som ikke er ønskelige, væk fra bakkesandet. Det [[syntetisk]]e sand er dyrere, men brugen af det gør sandstøbeprocessen lettere at kontrollere. Derfor foretrækker man oftest det syntetiske sand.