Aripert 2.: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Zorrobot (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: en:Aripert II
No edit summary
Linje 1:
'''Aripert II''' (også: ''Aribert''; ? - [[712]], [[Pavia]]) var en [[Langobarder|langobardisk]] konge af [[Italien]] der regerede fra [[702]] til [[712]]. Han var hertug af [[Turin]] og søn af den tidligere konge [[Raginpert]].
 
Efter at kong [[Cunipert]] døde i [[700]], var hans søn [[Liutpert]] udset som tronarving. Men han var da stadig blot et barn og Raginpert benyttede sig af dette til at bemægtige sig tronen i [[701]] – men døde selv kort efter. Raginpert havde sat sin egen søn Aripert op som tronarving men efter Raginperts død blev Aripert kastet i fængsel af Liutperts tilhængere, [[Ansprand]] (senere selv konge) og Rotarit – hertugen af [[Bergamo]]. Året efter, i [[702]], lykkedes det Aripert at flygte og besejrede Liutperts beskyttere og kastede i stedet den unge konge i fængsel og lod sig selv krone. Den afsatte konge (Liutpert) lod han senere drukne mens han var i bad. Ansprand var flygtet først til [[Isola Comacina]], en lille ø på [[Comosøen]], og senere over [[Alperne]] til [[Theodbert af Bayern]]. Men Rotarit modsatte sig stadig Aripert, og udråbte sig selv som konge. Aripert marcherede da imod ham, og overvandt ham efter en blodig belejring, hvorefter han lod hans skæg barberer af og hår kronrage som tegn på nedværdigelse (ellers en behandling forbeholdt slaver og krigsfanger) og drev ham i eksil i [[Turin]] – hvor han kort efter døde. Aripert lod desuden AnsprandAnsprands familie kaste i fængsel hvor de alle blev grufuldt mishandlet; Ansprands kone Theodorada og datter Aurona fik Aripertblev vansiret for at ødelægge deres skønhed og fik deres næse og ører skåret af, sønnen Sigiprand fik øjnene revet ud, kun Ansprands mindste søn [[Liutprand]] (senere konge) lod han slippe uskadt da han regnede ham for ubetydelig. Han slap over til sin far i Bayern.
 
Efter først således brutalt at have bemægtiget sig tronen i [[703]], regerede han uden afbrud til hans død i 712. På trods af den blodig start var hans regering fredelig og velstående. Han søgte fred både med [[Østromerske Kejserdømme|grækerne]] og [[Pavestaten]] og donerede store områder land til [[Pave]] [[Johannes 6.|Johannes VI]] i de [[De cottiske Alper]] – land der tidligere havde tilhørt paven, men var blevet erobret af langobarderne lang tid før.