Talord: Forskelle mellem versioner

'''Numeralier''', ental ''numerale'' (latin ''numerus'' 'tal') eller '''talord''' er en [[ordklasse]], der betegner det nøjagtige antal (mængdetal eller kardinaltal) eller den nøjagtige placering i en række (ordinaltal eller ordenstal). F.eks. hhv. ''én'', ''to'', ''tre'' og ''første'', ''anden'', ''tredje''.

Alt efter sproget kan numeralier opføre sig [[morfologi]]sk og [[syntaks|syntaktisk]] som [[substantiv]]er eller som [[adjektiv]]er. I det første tilfælde vil det ord, som numeralet kvalificerekvalificerer, f.eks. stå i genitiv eller styres af en præposition. I det andet tilfælde er numeralet enten ubøjeligt eller bøjet i [[Grammatisk køn|køn]], [[Grammatisk tal|tal]] og [[kasus]] som det ord, det lægger sig til (i det omfang det pågældende sprog har disse bøjninger).

Talordet ''halvanden'', 1.5, er afledet som én hel plus havldelenhalvdelen af den anden. De tilsvarende talord ''halvtredje'' (2.5) og ''halvfjerde'' (3.5) bruges ikke idag, men indgår implicit i det vigesimale system som beskrives nedenfor.

Talordene fra 50 til 90 er (i lighed med de franske talord for 70, 80 og 90) baseret på et [[Talsystem#grundtal 20|vigesimalt]] system, som ikke kendes fra de øvrige skandinaviske sprog. Det vil sige at tyve (en snes) bruges som base: ''Tres'' (kort for ''tre-sinds-tyve'', eller ''tre snese'') betyderegl. 3 gange 20, idet ordet sind betyder gange), og ''halvtreds'' (kort for ''halvtredje-sinds-tyve)'', betyderdvs. 2.5 gange 20), og tilsvarendede ''firs'' (kort for ''fire-sinds-tyve'') og ''halvfjerds'' (for ''halv-fjerde-sinds-tyve''). EndelsenDen lange form, som slutter på ''-indstyve'', bruges nu kun sjældent eri forældetdagligsproget i [[kardinaltal]], men anvendes stadig hyppigt i [[ordinaltal]], sammenlign fx ''to-og-halvtreds'' og ''to-og-halvtredsindstyvende''.