Hendrik Krock: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sommer (diskussion | bidrag) Formatering og opdatering |
Sommer (diskussion | bidrag) m links |
||
Linje 4:
===Uddannelse===
Hendrik Krock blev som 11-årig sat i lære i [[Husum]] hos [[Johan Ayerschöttel]], der dengang var en berømt "Kontrafejer", altså portrætmaler. 1688 kom han til [[København]], hvor han havde levet under små kår, medens han studerede ”udi ridsekunsten”. Senere var han i lære hos hofmaleren [[Peder Andersen]] på [[Frederiksborg]]. I 1693 var han ledsager på en rejse til [[Italien]] for den unge [[Ulrik Christian Gyldenløve, greve af Samsø|Ulrik Christian Gyldenløve]], den senere [[Frederik 4.]]'s halvbror. Krock fik derved en naturlig forbindelse til den unge Gyldenløve, og gennem ham til hans brødre, først og fremmest kongen. Denne forbindelse fik afgørende betydning for Krocks senere karriere. Opholdet i [[Italien]] var ganske langvarigt, men han skulle gæste landet endnu et par gange.
===Tidlig karriere===
I [[1701]] var han hjemme i København igen og må allerede da have været en anerkendt kunstner, da han samme år sammen med flere af tidens kendte kunstnere er underskriver på en ansøgning til [[Frederik
===Hofmaleren===
[[Frederik 4.]] og efterfølgeren [[Christian 6.]] indledte et omfattende byggeprogram, der skulle skabe nye fornemme rammer om det enevældige hof og dets administration. Da Hendrik Krock i [[1705]] vender hjem til Danmark igen, var hans evner som en hurtigmaler netop i høj kurs. De nye slotte og palæer skulle forsynes med plafondmalerier, dørstykker og ”Ovidische Historien”, (mytologiske billeder) osv. I 1706 kaldes han ”hofskildrer”, altså hofmaler.
Sammen med kollegaen [[Benoît le Coffre]] var Hendrik Krock den altdominerende kunstner indenfor [[historiemaleri]] i [[Danmark]] i de første årtier af 1700-tallet. Deres kunst var væsensforskellig, men de to supplerede hinanden. Hvor Coffre afbilder en eventyrlig og teatralsk verden i en stil, der antyder en begyndende [[rokoko]], malede Krock pompøse, mytologiske og religiøse værker, der udtrykker kongemagtens pragt og værdighed. Derfor nød Krock også stor anerkendelse fra kongerne [[Frederik 4.]] og [[Christian 6.]] Eftertiden har imidlertid været hård i sin dom over Krocks kunst. Men når en kunstner som Krock i løbet af en 10-20 år skal levere 150 kæmpestore
På grund af sin store produktion blev Krock en ganske holden mand. I [[1722]] udnævnes han til [[kancelliråd]]. I 1731 får han sin [[bestalling]] som hofmaler fornyet. Kort før sin død blev han betroet af [[Christian 6.]] til at oprette det første danske kunstakademi i København. Studiematerialet til denne skole var stik og skitser, som han havde hjembragt fra sin ungdom. Han døde i [[København]] [[18. november]] [[1738]].
===Værker===
Det lader sig ikke gøre her at give en fortegnelse over den svimlende lange række af Krocks værker: til [[Frederiksberg Slot|Frederiksberg]] og [[Fredensborg Slot|Fredensborg]], til [[Hørsholm]] og [[Rosenborg]], til [[Københavns Slot]] og [[Palæet bag Børsen]], til [[Frydenlund]] og [[Selsø]], til
===Kilder===
[[Dansk biografisk leksikon]]
[[Weilbachs Kunstnerleksikon]]
[[Kategori:Danske malere|Krock, Hendrik]]
|