Billedskærerværktøj: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Fjerner:de,en,fr |
VseA (diskussion | bidrag) m fjernet henvisninger gennem omdirigering |
||
Linje 1:
'''Billedskærerværktøj'''
En [[billedskærer]] værner om sine jern, omtrent som en mor om sin nyfødte. De er hans levebrød og hans personlige værktøj, mærket af års, ja undertiden generationers brug. Laurits Jensen skriver i ''Billedskærerbogen'', at han endnu bruger jern, han anskaffede i sin læretid omkring 1930, og det fortælles at afdøde kollegers værktøj sælges på auktion til fordel for de efterladte.
Det stål, billedskærerjern er fremstillet af, skal på en gang være hårdt og smidigt. Det har været et problem, og førhen måtte man regne med at ca. 10% godt kunne kasseres grundet kvaliteten, medens hærdningen i dag foregår i elektroovne og derfor er mere ensartet end tidligere (Jensen 86) mens selve smedningen stadig foregår i hånden.
De fleste [[billedskærer]]e foretrækker ottekantede skæfter, der er svagt ægformede eller let koniske med største diameter mod yderkanten; den ottekantede form gør at de ikke ruller ned af bænken. I sjældne tilfælde har jeg set skæfterne skulpturelt udformede, men det hører til sjældenhederne, skønt mange endnu ynder at udforme deres hæfter selv, fremfor at købe dem færdige. Ofte vil skæftet være forsynet med en ring der forhindrer det i at flække under brugen. Ligeledes er jernet forsynet med et kraftigt bryst mellem hals og angel.
== Jernenes navne ==
Billedskærerjern findes i mange forskellige former, og størrelser fra 1 - 60 mm.
En del jern er helt lige, men mange af dem krumme. Laurits Jensen bruger bl. a. [[mejsel|mejsler]]
Endvidere
Der er ligeledes en mængde forskelligartede jern der har det til fælles, at de er krumme.
Gejsfusjern, også kaldt
Der er desuden nogle helt specielle jern, benævnt
Laurits Jensen har ligeledes jern han kalder [[stafjern]], som er omvendte jern, beregnet til ophøjet arbejde, højt relief afrunding af staffer på rokokkostole.
Dertil kommer naturligvis en række huljern.
I dag køber billedskæreren sine jern fra fabrik, men sådan har det ikke altid været. Engang -
Nogle mener, at middelalderens billedskærere selv fremstillede deres jern, men
I øvrigt har formerne ikke forandret sig synderligt siden billedskæreriets storhedstid under gotikken i 13 - 1400-tallet.
== Opbevaring af jernene ==
For at kunne holde styr på jernene opbevares de enten i en [[tøjramme]], eller i [[rullemappe]]n, der her kaldes enten [[berliner (rygsæk)|berliner]] eller [[trouseau]], afhængigt af om svenden fik på valsen til Paris eller til Tyskland.
Et velassorteret billedskærersæt indeholder nemt 150 - 200 jern, men de mest benyttede kan tælles på et par hænder. De øvrige er for specielle til at de er i dagligt brug, og er der blot for tilfældets skyld.
Linje 37:
Prisen på billedskærerjern har nok forandret sig gennem årene, men forholdsvis koster de det samme - stort set en timeløn.
Yderligere læsning findes i Jensen, Laurits: ''Billedskærerbogen'' (1986).
[[Kategori:Værktøj]]
|