Undergrund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m tilføjet flertydig
wiki og mindre sprogret
Linje 1:
{{wikificering}}
{{kilder}}
{{harflertydig}}
'''Undergrunden''' betegner i [[geologi]]en laget umiddelbart under den øverste del af landskabet, hvor løse materialer som [[muld]], [[ler]], [[sand]] og [[tørv]] etc. findes. Disse materialer stammer typisk fra [[kvartær]]tiden.
Ordet har mange betydninger på dansk, men her vil kun den [[geologi]]ske betydning blive forklaret.
 
Undergrunden udgøres af aflejringer ældre end kvartær. Der er mange varierende aldre repræsenteret. På [[Bornholm]] består undergrunden mest af [[granit]] og [[gnejs]] med aldre omkring 1.,45 milliarder år. På disse hviler [[Phanerozoikum|fanerozoiske]] bjergarter, som næsten alle er sedimenter[[sediment]]er. De ældste har aldre op til ca. 540-545 millioner år. Granit og gnejs er krystallinske[[krystal]]linske bjergarter dannet ved [[smeltning]] og [[metamorfose]] ved høj temperatur. I [[Danmark]] hviler yngre bjergarter på ældre i fravær af voldsomme tektoniske kræfter Se [[tektonik|tektoniske]] kræfter.
Det normale er, at den øverste del af landskabet består af løse materialer, dvs jord, ler, sand, tørv etc. De løse aflejringer hviler på fastere og ældre geologiske materialer på dybere niveau. Det er disse, der tilsammen betegnes undergrunden.
 
Den krystalliske, allernederste del af undergrunden betegnes [[grundfjeld]] (engelsk: basement). I Skånelandene og Sydsverige ([[Skåne]], [[Blekinge]], [[Småland]], [[Halland]]) er grundfjeldet nogle hundrede millioner år ældre end det bornholmske. Kun i Skåne overlejres grundfjeldet af større mængder af fanerozoiske aflejringer ligesomlige som på Bornholm. Det øvrige Danmarks undergrund består af sedimenter med mange aldre repræsenteret.
I Danmark domineres de løse aflejringer i de øvre omkring hundrede meter af
#[[kvartær]] isafsat till
#sand og leraflejringer afsat i forbindelse med isafsmeltning.
 
De bedst kendte undergrundsbjergarter er de, der er nærmest jordoverfladen. Flere af disse bjergartebjergarter er kun nødtørftigt dækket af kvartære aflejringer og træder stedvis i dagenfrem, if.eks. på kyster ([[Stevns klintKlint]]), i skrænter langs vandløb (Læså[[Læsø]], Bornholm), og på Bornholm og i Skåne i højtliggende partier ([[Hammeren]], [[Kullen]]).
Undergrunden udgøres af aflejringer ældre end kvartær. Der er mange varierende aldre repræsenteret. På Bornholm består undergrunden mest af granit og gnejs med aldre omkring 1.45 milliarder år. På disse hviler [[fanerozoiske]] bjergarter, som næsten alle er sedimenter. De ældste har aldre op til ca. 540-545 millioner år. Granit og gnejs er krystallinske bjergarter dannet ved smeltning og metamorfose ved høj temperatur. I Danmark hviler yngre bjergarter på ældre i fravær af voldsomme tektoniske kræfter Se [[tektonik]].
 
Et kort over Danmarks undergrund viser bjergarterne umiddelbart under det ældste kvartær. På undergrundskortet ses det, at bjergarter bliver yngre og yngre jo længere, man går mod sydvest. Vulkanske[[Vulkan]]ske aflejringer ([[aske]] og [[lava]]) indgår i undergrunden i begrænset mængde. I Skånelandene og på Bornholm træder de i dagenfrem.
Den krystalliske, allernederste del af undergrunden betegnes grundfjeld (engelsk basement). I Skånelandene og Sydsverige (Skåne, Blekinge, Småland, Halland) er grundfjeldet nogle hundrede millioner år ældre end det bornholmske. Kun i Skåne overlejres grundfjeldet af større mængder af fanerozoiske aflejringer ligesom på Bornholm. Det øvrige Danmarks undergrund består af sedimenter med mange aldre repræsenteret.
{{kilder}}
 
[[Kategori:Geologi]]
De bedst kendte undergrundsbjergarter er de, der er nærmest jordoverfladen. Flere af disse bjergarte er kun nødtørftigt dækket af kvartære aflejringer og træder stedvis i dagen, i kyster (Stevns klint), i skrænter langs vandløb (Læså, Bornholm), og på Bornholm og i Skåne i højtliggende partier (Hammeren, Kullen).
 
Et kort over Danmarks undergrund viser bjergarterne umiddelbart under det ældste kvartær. På undergrundskortet ses det, at bjergarter bliver yngre og yngre jo længere, man går mod sydvest. Vulkanske aflejringer (aske og lava) indgår i undergrunden i begrænset mængde. I Skånelandene og på Bornholm træder de i dagen.