Forskel mellem versioner af "Frederik Schiern"

239 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
m
+henvisninger
m (+henvisninger)
 
==Historiske arbejder==
Der var i Schierns historiske syn og arbejdsmåde meget som var beslægtet med Engelstofts. Han havde som denne vide felter for sig og så ud over hele [[verdenshistorie]]n. Han havde ikke tidsrum, som han studerede med forkærlighed, hvorimod der var emner og bevægelser i historien, til hvilke hans interesse uafbrudt vendte sig. Det var udviklingen og brydningerne, han havde for øje, idet han stræbte efter at se de forskellige virkende kræfters herkomst og værd, eller han ville skildre selve de øjeblikke, da kampen var brændende. Derfor var fra hans allerførste studietid hans blik vendt mod folkenes [[etnografi]]ske forhold og vandringer og mod nationaliteternes liv. Hans første &ndash; og egentlig hans eneste &ndash; større arbejde var ''Evropas Folkestammer, historiske Undersøgelser og Omrids'' I ([[1851]]), hvori han gav en omhyggelig og livfuldt skrevet fremstilling af mange oldtidsfolk i [[Europa]] og de nationaliteter, som senere udgik fra dem. I en lang række afhandlinger viste Schiern med hvor vågent et øje han fulgte alle nationale bevægelser. Der gik da også sjældent et år, uden at han besøgte sådanne lande i Europa, hvor disse spørgsmål var brændende, og her opsamlede han også meget stof til de studier, som han efterhånden offentliggjorde, og som på grund af deres smukke og livlige form og emnernes netop for danske så aktuelle karakter blev stærkt læste. Hertil hørte således afhandlingerne "Den nyere Nationalitetsbevægelse" ([[1849]]), ''Skaanes politiske og nationale Forening med Sverige'' ([[1852]]), "Nationalitet og Sprogkamp i Belgien" ([[1843]]), "Breve fra Prag" ([[1857]]), "Ved Nedre-Donau" ([[1857]]), "Nationalitetsstriden i Tyrol" ([[1862]]), "Det polskrussiske Spørgsmaal" ([[1863]]) og "Tysk Kultur og Rusland" ([[1867]]). Schiern havde også gjort sig bekendt med kilder i de slaviske sprog, hvad der affødte hans studier "Om Dronning Dagmar. Kritiske Bidrag til den danske og til den bøhmiske Historie" i ''[[Historisk Tidsskrift]]'' 2. række, bind V ([[1854]]), s. 512-581 <ref>On-line udgave af artiklen på [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=79053 tidsskrift.dk]</ref> og
"Om den slaviske Oprindelse til nogle Stedsnavne paa de danske Smaaøer" ([[1855]]).
 
På grund af Schierns forkærlighed for studiet af nationaliteterne måtte de internationale forhold særlig tiltale ham &ndash; og der er få af hans afhandlinger, der angår et enkelt folk &ndash; derfor forfølger han ideers og folkeslags vandringer, således i afhandlingerne "Et nordisk Sagns Vandringer, fornemmelig med Hensyn til Sagnet om Wilhelm Tell" i ''Historisk Tidsskrift'', 1. række, bind I ([[1839]]), s. 45&ndash;111 og ''Udvandringerne fra Normandiet til Italien og Normannernes første Erobringer i Neapel og Sicilien'' ([[1845]]). I det hele er det kombinationerne, det atter genkommende, som især satte Schierns tankerække i bevægelse. Derfor søgte han ved mange lejligheder at belyse foreliggende politiske spørgsmaal ved paralleler fra andre tidspunkter og folk. Han fulgte af den grund så ivrigt med i nyere geografiske rejser, fordi han her ville finde bidrag til fortolkningen af oldtidsforhold. Blandt hans undersøgelser i denne retning kan nævnes hans påvisning af, hvorledes kendskabet til [[Nilen]]s kildesøer allerede forelå hos en [[Grækenland|græsk]] geograf fra oldtiden, eller hvorledes efterretningerne om de guldgravende bjergboer i [[Tibet]] kunne forklare [[Herodot]]s fortælling om de guldgravende myrer.
 
I øvrigt lod hans flittige læsning i fremmed litteratur ham jævnlig finde nye oplysninger til Danmarks historie. Om Schierns sans for brydningstider såvel som for sammensatte eller tvivlsomme karakterer vidner flere afhandlinger om [[Struensee]]s historie og revolutionen [[1772]] og om "James Hepburn, Jarl af Bothwell, hans Anholdelse i Norge og Fængselsliv i Danmark" i ''Historisk Tidsskrift'', 3. række, bind II ([[1863]]), s. 413&ndash;712<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=77060 tidsskrift.dk]</ref>.
 
De vigtigste af disse og mange andre afhandlinger samlede Schiern i sine ''Historiske Studier'' (to bind, [[1856]]&ndash;[[1857]]) og ''Nyere historiske Studier'' (to bind, [[1875]]&ndash;[[1879]]).
 
Schiern var [[1859]] blevet medlem af [[Videnskabernes Selskab]] og [[12. juni]] [[1860]] af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]]. Han var i omkring 40 år medlem af [[Den danske historiske Forening]]s [[bestyrelse]] &ndash; fra [[1870]] dens [[formand]] &ndash; og varmt interesseret for foreningens virksomhed.
==Henvisninger==
{{reflist}}
 
==Ekstern henvisning==
14.332

redigeringer