Møllerprivilegium: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) {{wikify}} |
Nis Hoff (diskussion | bidrag) Formateret |
||
Linje 1:
'''Møllerprivilegium'''
Møllerfæstet var en næringsret ([[koncession]]), som sikrede fæsteren en god, fast indtægt; Kong Chr. V’s [[Danske Lov]] [[1683]] forbød bønderne at få malet deres korn andre steder end på de etablerede møllesteder, som fortrinsvis var godsernes møller. ▼
==Betaling for maling af korn==
▲Mølleriet var givet som et kgl. privilegium, der blev forvaltet af fæstegiveren.
▲Møllerfæstet var en næringsret (koncession), som sikrede fæsteren en god, fast indtægt; Kong Chr. V’s [[Danske Lov]] 1683 forbød bønderne at få malet deres korn andre steder end de etablerede møllesteder, som fortrinsvis var godsernes møller.
Danske Lov af 1683 giver udførlige anvisninger på den løn, møllerne kunne tage for malingen af kornet.
Møllerens løn udgjorde 1 [[pot]] eller ca. 1/18 af hver [[skæppe]] korn, svarende til 5,5 % af det indleverede korn, men heri indgik også den skat, som møllen skulle udrede til Kongen (staten).
Kornet blev udmålt med et
Til gengæld for næringsretten skulle mølleren selv udrede skat af den mængde korn, han toldede. Toldeafgiften i korn var uændret fra [[Erik af Pommern]] og indtil [[1917]], hvor den blev afløst af penge.
I kølvandet på [[1849]] [[grundloven]] blev de gamle møllers [[monopol]] ophævet med virkning fra [[1. januar]] [[1862]], hovedsagelig båret af selvejerbøndernes ønske om selv at kunne etablere gårdmøller
De
▲I kølvandet på 1849 [[grundloven]] blev de gamle møllers monopol ophævet med virkning fra 1. januar 1862, hovedsagelig båret af selvejerbøndernes ønske om at kunne etablere gårdmøller og i det mindste selv at kunne vælge, hvilken mølle de ville søge.
▲De store kornudbytter og behovet for en større møllekapacitet til formaling af svinefoder forklarer den store vækst i antallet af vejrmøller fra 1862 og frem.
Alligevel skulle det snart vise sig at man fik bygget mange flere møller end nødvendigt, og mange af dem blev hurtigt nedlagt igen
▲Vejrmøllens snurren, selv om natten, blev derfor højt besunget af kunstnere som forfattere som et sindbillede på tidens vækst og fremgang.
▲Alligevel skulle det snart vise sig at man fik bygget mange flere møller end nødvendigt og mange af dem blev hurtigt nedlagt igen ret hurtigt efter. Fra 1800 møller i 1840 til 2000 møller i 1860 og 2800 møller omkring 1900.
[[Kategori:Industrihistorie]]
[[Kategori:Vindmøller]]
| |||