Nørre Gymnasium: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kaare (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 83.94.146.218, fjerner ændringer fra 87.61.169.252 (bidrag) |
CarinaT (diskussion | bidrag) m wiki + {{kilder}} |
||
Linje 1:
{{
'''Nørre Gymnasium''', som siden [[1972]] har ligget i [[Husum (København)|Husum]], blev grundlagt i [[1818]] af Caroline Wroblewsky som en skole for små piger, men er i dag blevet til et af [[København]]s største [[gymnasium|gymnasier]] og tilbyder både dansk og [[International Baccalaureate|international]] [[Gymnasiale uddannelser i Danmark|gymnasial uddannelse]].
==Historie==
==
Skolens tidligste historie begynder med Caroline Wroblewskys kamp om skolens oprettelse. Jomfru Marie Albertine Caroline Wroblewsky var et af tre overlevende børn af Daniel Wroblewsky. Da han i 1818 døde blev den ugifte, 25-årige Caroline Wroblewsky nødt til at forsørge sig selv, og det eneste hun kunne tage sig til var at [[undervisning|undervise]]. Der blev i [[Danmark]] i [[1814]] indført en 7-års-[[undervisningspligt]], og der var derfor et stort marked for [[privatskole|private skoler]], da det
▲Jomfru Marie Albertine Caroline Wroblewsky var et af tre overlevende børn af Daniel Wroblewsky. Da han i 1818 døde blev den ugifte, 25-årige Caroline Wroblewsky nødt til at forsørge sig selv, og det eneste hun kunne tage sig til var at undervise. Der blev i Danmark i 1814 indført en 7-års-undervisningspligt, og der var derfor et stort marked for private skoler, da det kommunale skolevæsen endnu ikke var tilstrækkeligt udviklet. Disse blev oftest oprettet af kvinder, og Caroline Wroblewsky ville starte sin egen ”Dannelses Anstalt for et indskrænket Antal Smaapiger”. Nemt var det ikke på grund af de mange ansøgende. Der var for eksempel 127 ansøgninger om oprettelse af skoler mellem 1815 og 1818. I 1818, samme år som sin fars død, indsendte Caroline Wroblewsky en ansøgning med både ros fra sig selv og andre menneskers anbefalinger, men også med en forklaring på hendes økonomiske situation. Hun blev afslået, selv efter en en successfuld §58-prøve, da der var for mange skoler i Trinitatis Sogn. Da hun havde vanskelighed med at finde et sted at bo i de andre sogne, anmodede hun i sin anden ansøgning at få lov til af oprette skolen på Nørrebro, i forstaden. Skolekomissionen mente derimod ikke, at der var tilstrækkelig efterspørgsel efter en pigeskole på Nørrebro, men kommununens skoledirektion gav Caroline Wroblewsky tilladelse til en oprettelse den 7. november 1818, på hendes 26-års-fødselsdag.
===De tre bestyrerinder===
Line 12 ⟶ 10:
====Caroline Wroblewsky====
Det er ikke klart, præcis hvor skolen lå de første år, men at det var på den nuværende Nørrebrogade vides med sikkerhed. Fra [[1823]] er det muligt at lokalisere skolen på henholdsvis forskellige [[matrikelnummer|matrikelnumre]]. I [[1824]] fik Caroline Wroblewsky lov til at udvide skolen, så den kom til at omfatte større piger, og ansætte Løjtnant Larsen som
====Emilie Christine Løbner====
Efter Caroline Wroblewsky var det hendes plejedatter, der tog over skolen. Hun gik selv i Wroblewskys skole og underviste derefter også på den. Hun valgte at tage en eksamen for at blive institutionsbestyrerinde af 3. grad, hvilket hun blev den [[11. september]] 1858. Det gav hende mulighed for at udvide skolen og undervise piger i alderen op til 16 år. I [[1873]] var der ansat 9 lærere og 6 lærerinder på skolen, og elevtallet toppede i
▲Efter Caroline Wroblewsky var det hendes plejedatter, der tog over skolen. Hun gik selv i Wroblewskys skole og underviste derefter også på den. Hun valgte at tage en eksamen for at blive institutionsbestyrerinde af 3. grad, hvilket hun blev den 11. september 1858. Det gav hende mulighed for at udvide skolen og undervise piger i alderen op til 16 år. I 1873 var der ansat 9 lærere og 6 lærerinder på skolen, og elevtallet toppede i 1880’erne med omkring 100. Men det begyndte at falde, og i 1892, efter 34 år, frasagde Løbner sig posten. Hun forblev dog i kontakt med skolen, og da hun døde 1896 bliver det meddelt til en morgensamling på skolen.
====Karen Kjær====
Karen Kjær ansøgte om at overtage skolen efter E. Løbner. Hun var yderst veluddannet, både som skolebestyrerinde og -lærerinde og havde en højere
Der blev foretaget flere udvidelser i Gartergade, i 1904 til at huse de nye fag fysik og kemi og i [[1913]] for at få plads til [[gymnasium|gymnasiet]]. Skolen blev dog på samme sted trods stærk pladsmangel frem til [[1971]].▼
▲Karen Kjær ansøgte om at overtage skolen efter E. Løbner. Hun var yderst veluddannet, både som skolebestyrerinde og -lærerinde og havde en højere akademisk uddannelse end E. Løbner. Hun fik straks svar om godkendelse. Med overtagelsen af skolen i 1892 medbragte K. Kjær sit program for fremtiden: Hun flyttede skolen til Fælledvej og delte eleverne op i et-årige klasser. Skolens elevtal voksede fra 66 i 1982 til 324 i 1904 og kom op på 480 elever i jubilæumsåret 1918. Det var på grund af denne regelmæssige stigning, at Karen Kjær besluttede at flytte skolen til en selvstændig bygning i Gartnergade. Det skete i 1897. Man kunne fra 1895 tage realeksamen i den voksende skole efter 11. klasse.
Da den nysproglige gymasiale retning blev indført i Danmark, valgte skolens bestyrelse at oprette et gymnasium i 1909. Den [[matematik|matematisk]]-
▲Der blev foretaget flere udvidelser i Gartergade, i 1904 til at huse de nye fag fysik og kemi og i 1913 for at få plads til gymnasiet. Skolen blev dog på samme sted trods stærk pladsmangel frem til 1971.
▲Da den nysproglige gymasiale retning blev indført i Danmark, valgte skolens bestyrelse at oprette et gymnasium i 1909. Den matematisk-naturvidenskabelige linie kunne vælges på Karen Kjærs Skole fra 1915.
==De næste 100 år==▼
▲===De næste 100 år===
I 1919 skiftede skolen navn til Nørre Gymnasium, og samme år, da det blev meget svært at holde private skoler på grund af store udgifter, blev den delt op i et statsejet gymnasium med Karen Kjær som rektor og en privatejet forberedelsesskole med Dorthea Krag som bestyrerinde, der havde til huse i samme bygning indtil 1924, hvor forberedelsesskolen flyttede væk til Thorvaldsensskolen for piger.
Line 36 ⟶ 29:
Knud Theodor Thejll, som selv havde erfaring som leder af K. Thejlls højere Pigeskole, blev den nye rektor. Han havde kendt Karen Kjær og fortsatte skolen i samme stil. Thejll beklagede også pladsmanglen og andre problemer i den daværende skolebygning og opfordrede i 1932 til at lede efter en løsning på dette problem.
Det var også under Thejll, at gymnasiets elever begyndte at tage på [[lejrskole]]r, som var rejser af 7 dage, hvor eleverne studerede. De foregik normalt inden for landets grænser, men også til Sverige en gang imellem. Først i [[1970]] kom den første tur til Berlin. Thejll fratrådte i [[1940]] og døde bare et år senere.
Ingeborg Hasselriis, som blev skolens næste rektor, strammede reglerne på skolen efter sit ønske. Men hun stod i løbet af hendes tid også med mange problemer, bl.a. besættelsen, hvor skolen var i fare for at blive taget i brug som lazaret for tyske tropper. Også i 1940 begyndte pladsmanglen at blive et endnu større problem. En klage refererer til en garderobe, som blev brugt som klasseværelse. Den var blot 5,30 x 3,85 m, og blev brugt til 9 elever. Den var mørk og væggen ud mod gangen var af glas. Skolen begyndte også at blive gammel og for lille, der var ingen stor sal eller cykelkælder; fysik- og kemilokalerne var for dårlige, og Nørre Gymnasium blev til en skole, som elever normalt ikke søgte hen på frivilligt. Skolen begyndte også at miste elever, fordi de flyttede væk af den årsag, at der ikke var drenge som på mange andre statsejede skoler. Nørre Gymnasium blev derfor til fællesskole i slutningen af 1950’erne. Ingeborg Hasselriis fratrådte i 1960 efter 20 år som rektor. Derefter trådte Jørgen Andersen til. I hans tid som rektor blev elevrådet etableret på skolen, i 1965, hvilket bl.a. førte til delvis rygetilladelse og lov til at blive oppe i frikvartererne. I 1968 fejrede skolen 150-års jubilæum, og i skriftet blev der nævnt en bekræftelse af en kommende ny skole på Mørkhøjvej (debatten havde været undervejs i flere år).▼
===
▲Ingeborg Hasselriis, som blev skolens næste rektor, strammede reglerne på skolen efter sit ønske. Men hun stod i løbet af hendes tid også med mange problemer, bl.a. [[besættelsen]], hvor skolen var i fare for at blive taget i brug som [[lazaret]] for [[tyskland|tyske]] tropper. Også i 1940 begyndte pladsmanglen at blive et endnu større problem. En klage refererer til en [[garderobe]], som blev brugt som klasseværelse. Den var blot 5,30 x 3,85 m, og blev brugt til 9 elever. Den var mørk og væggen ud mod gangen var af [[glas]]. Skolen begyndte også at blive gammel og for lille, der var ingen stor sal eller
====Den nye skole====
Efter mange års ventetid, lige siden begyndelsen på pladsmanglen på Gartnergade i 1913, blev skolen færdiggjort i 1971 og indviedes først den. 23. marts officielt og derefter den 9. august til et nyt skoleår.
I [[1991]] blev valg af [[IB]] en mulighed på Nørre Gymnasium, en international uddannelse, som giver unge med udenlandsk baggrund mulighed for at studere i Danmark. Der er 10 institutioner, der har denne valgmulighed i Danmark.▼
▲I 1991 blev valg af IB en mulighed på Nørre Gymnasium, en international uddannelse, som giver unge med udenlandsk baggrund mulighed for at studere i Danmark. Der er 10 institutioner, der har denne valgmulighed i Danmark.
==Liste over skolens rektorere/bestyrere==
Line 62 ⟶ 52:
*Jens Boe Nielsen (2001- )
==Eksterne henvisninger==
*[http://www.norreg.dk/ Nørre Gymnasiums hjemmeside]
| |||