Versionen fra 26. sep. 2004, 07:40 redigér Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.630 edits m +kat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. maj 2005, 10:10 redigér fjern redigering Nico (diskussion \| bidrag) Administratorer 123.852 edits m rettelse Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Kongevalget i 1534''' var en skelsættende begivenhed ~~ikke blot for [[Midtjylland]], men~~ for hele Danmark fandt sted i kirken i Rye ([[Gl. Rye]]) i [[1534]], hvor den jyske [[adel]] valgte Hertug Christian til konge ([[Christian 3.]]). Det betød ikke blot, at Danmark efter [[Grevens Fejde]] igen fik en konge på tronen, men også, at valget af hertug Christian, der havde været [[statholder]] i [[hertugdømme]]rne, var ensbetydende med [[reformationen]]s indførelse i Danmark. - Hertug Christian, der havde overværet [[Martin Luther]]s optræden på [[rigsdag]]en i [[Worms]], var blevet ivrig protestant og havde indført reformationen i hertugdømmerne. Hans indstilling betød, at det var vanskeligt at samle flertal for ham i [[rigsråd]]et, da de fleste adelsmænd og naturligvis [[biskop\|bisperne]], der sad som ledere af en række stiftsregeringer, hellere så en [[katolsk]] konge og derfor foretrak hans yngre broder. Blandt tilhængerne af prins Christian var [[rigshofmester]] [[Mogens Gøye]], og han var blandt initiativtagerne til mødet den [[4. juli]] [[1534]] i Rye kirke mellem de 8 jyske medlemmer af rigsrådet og de fire jyske biskopper. Den menige jyske adel var også mødt op - antagelig på Gøyes initiativ, - men måtte blive udenfor kirken. Den langvarige diskussion om kongevalget fik dem efterhånden til at tabe tålmodigheden, og de trængte ind i kirken og forlangte at få at vide, hvem det var, der modsatte sig prins Christians valg. Derefter gav modstanderne i rådet endelig op. Biskop Bille, [[Århus]], gav grædende sin underskrift på at anmode den protestantiske hertug om at blive konge. Han indså, at det betød hans eget fald.

Kongevalget i 1534: Forskelle mellem versioner