Versionen fra 29. maj 2005, 13:10 redigér 213.101.38.31 (diskussion) Korrektioner ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. maj 2005, 13:24 redigér fjern redigering Kaare (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Tjekbrugere, Administratorer 50.166 edits m Wiki; sprog Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Kongevalget i 1534''' var en skelsættende begivenhed for hele Danmark, og det fandt sted i kirken i Rye ([[Gl. Rye]]) i [[1534]], hvor den jyske [[adel]] valgte hertug Christian til konge ([[Christian 3.]]). Det betød ikke blot, at Danmark efter [[Grevens Fejde]] igen fik en konge på tronen, men også, at valget af hertug Christian, der havde været [[statholder]] i [[hertugdømme]]rne, var ensbetydende med [[reformationen]]s indførelse i Danmark. - Hertug Christian, der havde overværet [[Martin Luther]]s optræden på [[rigsdag]]en i [[Worms]], var blevet ivrig protestant og havde indført reformationen i hertugdømmerne.▼ ~~'''Kongevalget i 1534''' var en~~ ▲skelsættende begivenhed for hele Danmark, og det fandt sted i kirken i Rye ([[Gl. Rye]]) i [[1534]], hvor den jyske [[adel]] valgte hertug Christian til konge ([[Christian 3.]]). Det betød ikke blot, at Danmark efter [[Grevens Fejde]] igen fik en konge på tronen, men også, at valget af hertug Christian, der havde været [[statholder]] i [[hertugdømme]]rne, var ensbetydende med [[reformationen]]s indførelse i Danmark. - Hertug Christian, der havde overværet [[Martin Luther]]s optræden på [[rigsdag]]en i [[Worms]], var blevet ivrig protestant og havde indført reformationen i hertugdømmerne. Hans indstilling betød, at det var vanskeligt at samle flertal for ham i [[rigsråd]]et, da de fleste adelsmænd og naturligvis [[biskop\|bisperne]] hellere så en [[katolsk]] konge og derfor foretrak hans yngre broder. Blandt tilhængerne af prins Christian var [[rigshofmester]] [[Mogens Gøye]], og han var blandt initiativtagerne til mødet den [[4. juli]] [[1534]] i Rye kirke mellem de 8otte jyske medlemmer af rigsrådet og de fire jyske biskopper. Den menige jyske adel var også mødt op - antagelig på Gøyes initiativ, - men måtte blive udenfor kirken. Den langvarige diskussion om kongevalget fik dem efterhånden til at tabe tålmodigheden, og de trængte ind i kirken og forlangte at få at vide, hvem det var, der modsatte sig prins Christians valg. Derefter gav modstanderne i rådet endelig op. Biskop Bille, [[Århus]], gav grædende sin underskrift på at anmode den protestantiske hertug om at blive konge. Han indså, at det betød hans eget fald. Hertug Christian, der ellers havde været betænkelig, accepterede så valget og blev hyldet ved et møde i [[Horsens]] d.den [[18 ~~aug.~~august]] [[1534]], hvor han erklærede, at han i lighed med sine forgængere ville underskrive en [[håndfæstning]], dog med en nyordning af de kirkelige forhold, ~~d.v~~dvs.s gennemførelse af reformationen. ==~~Kilder~~Ekstern kilde/henvisninger== * [http://strejf.dk/ Strejf af historien set fra Midtjylland] [[Kategori:Danmarks historie]]

Kongevalget i 1534: Forskelle mellem versioner