Svenska kyrkan: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
VolkovBot (diskussion | bidrag)
Reformationen
Linje 1:
'''Svenska kyrkan''' har siden år [[2000]] været den evangelisk-lutherske [[folkekirke]] i [[Sverige]]. Fra [[1860]] til udgangen af [[1999]] var ''Svenska kyrkan'' en [[statskirke]]. Før 1860 var kirken i Sverige kendt under andre navne.
 
===Den svenske kirkes oprettelse===
I [[1164]] blev biskoppen i [[Uppsala]] [[ærkebiskop]], hvorved kirken i Sverige fik en fælles ledelse.
===Den svenske kirkes oprettelse===
I 1104 blev der oprettet en nordisk [[kirkeprovins]] under ledelse af ærkebiskoppen i [[Lund (Sverige)|Lund]]. I [[1164]] blev biskoppen i [[Uppsala]] [[ærkebiskop]], hvorved kirken i Sverige fik en fælles ledelse. Frem til 1536 var ærkebiskoppen i Uppsala dog underordnet den danske ærkebiskop i Lund.
 
===Reformationen===
I [[1500-tallet]] gennemførtes [[reformationen]] i Sverige. Overgangen fra den katolske lære til den lutherske lære tog flere årtier.
 
De første skidt i luthersk retning blev taget under kong [[Gustav Vasa]]. Reformationen startede på Riksdagen i [[Västerås]] i [[1527]]. Ved denne lejlighed brød man tog ikke med paven, og de katolske ceremonier blev heller ikke afskaffede. Under Gustav Vasa og hans efterfølger [[Erik 14. af Sverige|Erik 14.]] (konge 1560-1568) blev de katolske skikke trængt tilbage. Dette skete dog langsomt, da befolkningen holdt fast på den katolske tro, og der opstod katolske bondeoprør.
 
[[Johan 3. af Sverige|Johan 3.]] (konge 1568-1592) og den polske [[Sigismund 3. Vasa af Polen|Sigismund]] (svensk konge 1592-1599) indkaldte [[Jesuiterordenen|Jesuiter]] til Sverige. Dette skete som en forberedelse til en katolsk [[modreformation]]. Stemningen blandt svenskerne var dog vendt. På kirkemødet i [[Uppsala]] i [[1593]] fik ''hertug Karl'' (senere konge som [[Karl 9. af Sverige|Karl 9.]]) vedtaget, at den svenske kirke skulle være luthersk.
===Menighedernes stilling===
Langt ind i [[1800-tallet]] tog Menigheden (Kyrkoförsamlingen) sig af den lokale forvaltning både i verdslige og i kirkelige sager. I [[1864]] blev sagerne delt mellem borgerlige kommuner (svarer til kommuner i Danmark) og kirkelige kommuner (svarer til danske [[menighedsråd]]). I år 2000 blev de kirkelige kommuner afskaffede, og menighederne fik dermed en friere stilling.