Paul Olaf Bodding: Forskelle mellem versioner

'''Paul Olaf Bodding''' (født i den norske by [[Gjøvik]] [[2. november]] [[1865]], død i [[Odense]], Danmark [[25. september]] [[1938]]) var en [[Norge|norsk]] missionær. Bodding gjorde tjeneste i [[Indien]], [[Santhal Parganas]], i fra januar [[1890]] til april [[1934]]. Han var med til at fortsætte arbejdet, som påbegyndtes af [[Santalmissionen]]s stiftere, [[Lars Olsen Skrefsrud]] og [[Hans Peter Børresen]]. Bodding brugte megen tid på at nedtegne santalfolkets [[folklore]], og han klarlagde basis for santalernes skriftsprog, [[santali]]. Han var involveret i en personlig skandale, efter at hans anden hustru, Hans Peter Børresens ældste datter, Ingeborg, forlod ham og stak af sammen med en indiskfødt [[muslim]]. Ingeborg Børresen var enke og havde allerede tre børn, da hendes moder [[Caroline Børresen]] arrangerede ægteskabet med Bodding. Hun ønskede på den måde at bryde sin datters flerårige forhold til inderen Jaan Mohammed. Ingeborg Børresen må endnu have efterkommere i Indien (men de gamle norske missionærer, som endnu ved noget om dette, tier fremdeles {{kilde mangler}}). Bodding giftede sig senere med den danske lægemissionær, Christine Larsen Bodding.