Christiansborgs brand 1794: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m wikilink fix
linkfix
Linje 6:
Men først og fremmest var det dog det utilstrækkelige slukningsmateriel, som umuliggjorde en ordentlig bekæmpelse af branden. Man havde ikke sprøjter, der kunne nå slottets tag, med tilstrækkeligt vandmængder. Man kæmpede febrilsk, men også meget uorganiseret for at redde de mange kostbarheder ud af bygningen, navnlig gjorde flådens folk her en kæmpe indsats.
 
Et stort antal af redningsfolkene omkom, det samme, siger Werlauff, gjaldt nogle tilskuere, som havde vovet sig ind på slottet og ''"ikke kunne finde ud af de mange indviklede gange og blev kvalt af røgen"''. I de samtidige beretninger er der modstridende oplysninger om antallet af dødsofre, skønsmæssigt omkring 100; arkivaren i [[Økonomi- og Kommercekollegiet]], digteren [[Christen Pram]], der ønskede at udgive et skrift om slotsbranden, har hævdet, at han ikke fik lov at offentliggøre tallet, og skriftet udkom ikke. Bla. takket være en kunstig vindretning lykkedes det at redde [[kancellibygningen]], [[Kunstkammeret]], [[Tøjhuset (København)|Tøjhuset]] og [[Proviantgården]], mens slottets hele firfløjede kompleks udbrændte helt med størstedelen af dets værdier, herunder [[kongens håndbibliotek]], [[Højesteret]]s arkiv samt en stor del af maleren [[Nicolai Abraham Abildgaard|Nicolai Abildgaard]]s livsværk, de store vægmalerier.
 
I løbet af natten og den følgende dag nedbrændte slottet til grunden, og kongefamiliens medlemmer spredtes i byen. [[Christian 7.]] blev bragt til militærakademiet på [[Gjethuset]], indtil han sammen med [[Frederik 6.|kronprinsen]] fik logi hos [[Familien Bernstorff|Bernstorff]] i Bredgade, [[Louise af Danmark-Norge|prinsesse Louise Augusta]] fik asyl hos [[Schimmelmann]] lidt længere henne af gaden, mens [[Arveprins Frederik|arveprinsen]] og hans mor [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|enkedronningen]] flyttede ind på [[Rosenborg]]. Kort efter købte kongen Moltkes og Levetzaus Palæ på [[Amalienborg]].