Syre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: kn:ಆಮ್ಲ
No edit summary
Linje 1:
{{harflertydig3|[[syre]] i kemisk betydning|Almindelig Syre}}
En '''syre''' er et [[molekyle]] eller en [[ion (kemi)|ion]], der kan afgive en [[hydrogenion]]proton, ifølge ([[Johannes Nicolaus Brønsted|Brønsted]]s definition). Inden for syre/base-kemien dækker både [[proton]]er og [[hydrogenion]]er over H<sup>+</sup>.
<br><br>
{| border="1" cellpadding="4" align="right" cellspacing="0" style="background: #f9f9f9; color: black; border: 1px #aaa solid; border-collapse: collapse;"
|-
! Sammensætning
! Navn
! ''pK<sub>S</sub>''-værdi (25&deg;C)
! ''K<sub>S</sub>''-værdi (25&deg;C)
|-
| [[saltsyre]]
| HCl
| -7
| 1,0 · 10<sup>7</sup> M
|-
| [[svovlsyre]]
| H<sub>2</sub>SO<sub>4</sub>
| -3
| 1,0 · 10<sup>3</sup> M
|-
| [[salpetersyre]]
| HNO<sub>3</sub>
| -1,3
| 20 M
|-
| [[kulsyre]]
| H<sub>2</sub>CO<sub>3</sub>
| 3,6
| 2,5 · 10<sup>-4</sup> M
|-
| [[fosforsyre]]
| H<sub>3</sub>PO<sub>4</sub>
| 2,12
| 7,59 · 10<sup>-3</sup> M
|-
| [[eddikesyre]]
| CH<sub>3</sub>COOH
| 4,76
| 1,74 · 10<sup>-5</sup> M
|}
 
== Egenskaber ==
Eksempler på syrer er: [[saltsyre|HCl]], [[svovlsyre|H<sub>2</sub>SO<sub>4</sub>]], [[salpetersyre|HNO<sub>3</sub>]], [[kulsyre|H<sub>2</sub>CO<sub>3</sub>]], [[fosforsyre|H<sub>3</sub>PO<sub>4</sub>]], [[eddikesyre|CH<sub>3</sub>COOH]].
Syrer typisk en række egenskaber:
*De har en bitter smag
*Stærke eller koncentrerede syrer fremkalder ofte en stingende fornemmelse på [[slimhinde]]r
*Reagerer på tilstedeværelse af pH-indikatorer
*Reagerer med metaller under dannelse af brint og et salt
*Reagerer med metalcarbonater under dannelse af vand, CO<sub>2</sub> og et salt
*Reagerer med en base under dannelse af vand og et salt
*Reagerer med et metaloxid under dannelse af vand og et salt
*Kan lede strøm, afhængigt af protolyseringsgraden.
*Denaturerer de fleste proteiner
 
== Korresponderende syre-basepar ==
Et eksempel kan være [[saltsyre]], som også skrives som [[saltsyre|HCl]].<br>
Blandes en vilkårlig syre ''S'' i vand, vil følgende ligevægt indtræde:
Saltsyren vil, hvis den blandes med en [[base (kemi)|base]], afgive hydrogenionen, [[Klor|Cl]] bliver tilbage som en kloridion, Cl<sup>-</sup>.
:<math>S+H_{2}O\rightleftharpoons B+H_{3}O^{+}</math>
 
Syren ''S'' og basen ''B'' kaldes korresponderende syre-basepar. Når ligevægtsloven opstilles for reaktionen fås følgende:
Når saltsyre [[opløsning (kemi)|opløses]] i [[vand]], sker der følgende syre-basereaktion:
:<math>K_{S}=K_{C}\cdot [H_{2}O]=\frac{[B]\cdot [H_{3}O^{+}]}{[S]}</math>
 
Konstanten ''K<sub>S</sub>'' kaldes syrens '''styrkekonstant'''. Det bemærkes at når ''K<sub>S</sub>'' er stor, så er tælleren stor - og dermed er en høj 'K<sub>S</sub>''-værdi ensbetydende med at syren er meget villig til at afgive sin proton. Ligeledes er ''K<sub>S</sub>'' lille, når nævneren er stor - og dermed er en lille ''K<sub>S</sub>''-værdi ensbetydende med at syren ikke er villig til at afgive sin proton. Stærke syrer har dermed høje ''K<sub>S</sub>''-værdier, mens svage syrer har lave ''K<sub>S</sub>''-værdier.
[[saltsyre|HCl]] + [[vand|H<sub>2</sub>O]] --> [[Hydronium|H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>]] + Cl<sup>-</sup>
<br>
Udover syrers styrkekonstanter arbejder men også med deres '''styrkeeksponenter'''. En syres styrkeeksponent ''pK<sub>S</sub>'' defineres som minus logaritmen til dens styrkekonstant:
:<math>pK_{S}=-\log K_{S}</math>
Der gælder, at en stærk syre har en lav ''pK<sub>S</sub>''-værdi, mens en svag syre har en høj ''pK<sub>S</sub>''-værdi. Man definerer også en styrkekonstant ''K<sub>B</sub>'' og en styrkeeksponent ''pK<sub>B</sub>''for en base. For korresponderende syre-basepar kan det vises, at følgende gælder:
:<math>\begin{align}
& K_{B}\cdot K_{S}=K_{V} \\
& \Updownarrow \\
& pK_{S}\cdot pK_{B}=pK_{V} \\
\end{align}</math>
Ved 25&deg;C gælder:
:<math>\begin{align}
& K_{B}\cdot K_{S}=1,0\cdot 10^{-14}M^{2} \\
& \Updownarrow \\
& pK_{S}\cdot pK_{B}=14,00 \\
\end{align}</math>
 
Betragtes denne reaktion igen, står en ting nu klart
Saltsyren har givet sin H<sup>+</sup> (altså hydrogenionen) til et [[vand|vandmolekyle]] (H<sub>2</sub>O), der i dette tilfælde fungerer som base. Saltsyre er en stærk syre, og reaktionen løber derfor helt mod højre, og man siger derfor, at syren er fuldt dissocieret i vand.
:<math>S+H_{2}O\rightleftharpoons B+H_{3}O^{+}</math>
Hvis den korresponderende syre er stærk (lav ''pK<sub>S</sub>''), så er den korresponderende base svag (høj ''pK<sub>B</sub>''); er den en korresponderende syre er svag (høj ''pK<sub>S</sub>''), så er den korresponderende base er stærk (lav ''pK<sub>B</sub>'').
 
== Monoprote syrer ==
==Eksempel eddikesyre==
[[Image:Carboxylic-acid.svg|thumb|100px|right|En carboxyl-gruppe]]
[[Eddikesyre]] er en svag syre, der kun er delvist dissocieret i [[vand]]. Dvs. der indtræder en ligevægt mellem eddikesyre og [[vand]], hvor en del af molekylerne har reageret med [[vand]], og dannet H<sub>3</sub>O<sup>+</sup> og acetationer (CH<sub>3</sub>COO<sup>-</sup>), mens resten stadig findes som udissocierede eddikesyremolekyler (CH<sub>3</sub>COOH).
Syrer som saltsyre og eddikesyre kaldes '''monoprote syrer'''. De kan kun afgive én proton. Af denne grund giver det kun mening at tale om én ''pK<sub>S</sub>''-værdi. Monoprote syrer er typisk [mineral syre]r såsom saltsyre, salpetersyre og [flussyre]. Resten af de monoprote syrer er hovedsagligt organiske stoffer med én carboxyl-gruppe såsom eddikesyre og [[benzoesyre]].
 
== Polyprote syrer ==
:CH<sub>3</sub>COOH + H<sub>2</sub>O <math>\rightleftharpoons</math> CH<sub>3</sub>COO<sup>-</sup> + H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>
Syrer som [[fosforsyre]], svovlsyre og kulsyre er ikke monoprote. De er derimod '''polyprote syrer''', idet de kan afgive mere end én proton. Et reaktionsskema for den ''diprote'' (kan afgive to protoner) syre A ser således ud:
:<math>\begin{align}
& H_{2}A+H_{2}O\rightleftharpoons H_{3}O^{+}+HA^{-}\quad pK_{S_{1}} \\
& HA^{-}+H_{2}O\rightleftharpoons H_{3}O^{+}+H^{2-}\quad pK_{S_{2}} \\
\end{align}</math>
Det er værd at bemærke, at der findes to ''pK<sub>S</sub>''-værdier. Den første ''pK<sub>S</sub>''-værdi er typisk lavere end den anden. Af dette følger, at hvorvidt en polyprot syrer afgiver alle protoner, afhænger af opløsningens pH.
 
=== Kulsyre ===
Den andel af en syre, der er dissocieret i vand (har afgivet en brintion), angives ofte som dissociationsgraden.
Kulsyre er en diprot syre. Reaktionsskema og ''pK<sub>S</sub>''-værdier:
:<math>\begin{align}
& H_{2}CO_{3}+H_{2}O\rightleftharpoons H_{3}O^{+}+HCO_{2}^{-}\quad pK_{S}\left( H_{2}CO_{3} \right)=-4\quad \left( 25^{\circ }C \right) \\
& HCO_{2}^{-}+H_{2}O\rightleftharpoons H_{3}O^{+}+H^{2-}\quad pK_{S}\left( HCO_{2}^{-} \right)=10,25\quad \left( 25^{\circ }C \right) \\
\end{align}</math>
 
=== Svovlsyre ===
Da kalk er en base, bliver eddikesyre ofte brugt til at fjerne kalk.
Fosforsyre er en triport syre. Reaktionsskema og ''pK<sub>S</sub>''-værdier:
:<math>\begin{align}
& H_{3}PO_{4}+H_{2}O\rightleftharpoons H_{3}O^{+}+H_{2}PO_{4}^{-}\quad \,\,pK_{S}\left( H_{3}PO_{4} \right)=2,12\quad \left( 25^{\circ }C \right) \\
& H_{2}PO_{4}^{-}+H_{2}O\rightleftharpoons H_{3}O^{+}+HPO_{4}^{2-}\quad pK_{S}\left( H_{2}PO_{4}^{-} \right)=7,21\quad \left( 25^{\circ }C \right) \\
& HPO_{4}^{2-}+H_{2}O\rightleftharpoons H_{3}O^{+}+PO_{4}^{3-}\quad \,\,\,\,pK_{S}\left( HPO_{4}^{2-} \right)=12,67\quad \left( 25^{\circ }C \right) \\
\end{align}</math>
 
==Mere omProtolysegrad syrer==
[[Image:Wilhelm ostwald.jpg|thumb|right|[[Wilhelm Ostwald]] opstillede [[protolysegrad#Ostwalds fortyndingslov|fortyndingsloven]] i 1888.]]
Syrens modstykke er en [[base (kemi)|base]], som er et [[molekyle]], der kan optage en [[hydrogenion]].
En syres '''protolysegrad''' ''α'' defineres som den brøkdel af syre, der er omdannet til den korresponderende base:
 
:<math>S+H_{2}O\rightleftharpoons B+H_{3}O^{+}</math>
Ud over H<sup>+</sup> indeholder en syre også en [[syrerest]]ion.
<br>
 
:<math>\alpha =\frac{[B]}{c_{s}}</math>
Når en syre og en base reagerer kommer der [[vand]] og et [[salt]] ud af processen.
:hvor ''c<sub>s</sub>'' angiver den aktuelle startkoncentration.
 
Hvis alt syren er protolyseret til den korresponderende base, er α = 1. Hvis intet syre protolyseres, er α = 0. Det kan vises, at der findes følgende sammenhæng i mellem syrens styrke, protolysegrad og koncentration, kaldet [[protolysegrad#Ostwalds fortyndingslov|fortyndingsloven]].
En syres styrke - og dermed også den korresponderende bases (dvs. den rest, der bliver tilbage, når en syre har afgivet en brintion) styrke - angives ved [[syrestyrkekonstant]]en K<sub>A</sub> og [[basestyrkekonstant]]en K<sub>B</sub>, jo stærkere syren er, jo svagere er den korresponderende base og omvendt.
:<math>K_{s}=c_{s}\cdot \frac{\alpha ^{2}}{1-\alpha }</math>
 
Af denne følger, at når en syreopløsning fortyndes - ''c<sub>s</sub>'' gøres mindre - så stiger koncentrationen af den korresponderende base, idet ''K<sub>S</sub>'' er konstant.
Hvis man tager reaktionen med vand, er det sådan, at en stærk syre reagerer næsten fuldstændigt med vand, og en svag syre næsten ikke reagerer med vand:
 
H<sup>+</sup> + [[vand|H<sub>2</sub>O]] <math>\rightleftharpoons</math> [[Hydronium|H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>]]
 
For en svag syre ligger ligevægten langt til venstre (der er kun lidt af syren der reagerer), og for en stærk syre ligger ligevægten langt til højre (meget af syren reagerer).
 
Det gælder for korresponderende syre-base-par, at:
 
K<sub>A</sub> * K<sub>B</sub> = 10<sup>-14,00</sup> [[Mol_%28enhed%29|mol]]<sup>2</sup>/l<sup>2</sup> i vandig opløsning ved 25<sup>o</sup>C.
 
K<sub>A</sub> og K<sub>B</sub> kan også skrives som pK-værdier: pK<sub>A</sub> og pK<sub>B</sub>. pK-værdierne er defineret på følgende måde:
 
pK<sub>A</sub> = -log(K<sub>A</sub>)
 
pK<sub>B</sub> = -log(K<sub>B</sub>).
 
pK-værdierne ligger for de fleste almindelige syrer og baser i området 0-14, hvilket er lettere at overskue end 10 opløftet i en eller anden potens. Dette gør, at pK-værdierne er meget anvendt.
 
(Bemærk at "p" betyder "-log", som f.eks. i pK<sub>A</sub>)
 
== I organisk kemi ==
I [[organisk kemi]] bruges i visse tilfælde et udvidet syre-basebegreb, de såkaldte [[Lewissyrer]] og [[Lewisbaser]], hvor en syre defineres som en [[elektronacceptor]] og basen som en [[elektrondonor]].
 
Line 57 ⟶ 125:
Syrer bruges ofte også til at afkalke f.eks. toiletter og kedler.
 
== Kilder/HenvisningerAnvendelser af syrer ==
Syrer finder anveldelse mange steder. Blandt andet som rustfjernere, elektrolytter i [[vådcelle]]r, mineralforarbejdere og katalysatorere.
*Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/
 
*[http://www.natlex.dk/syrekonst.html Natlex]
== Syrer i menneskekroppen ==
Hos mennesker og andre dyr er saltsyre en del af [[mavesaft]]en.
 
 
==Se også==
Line 72 ⟶ 143:
* [[Hydronium]]
* [[Base (Kemi)]]
 
<br clear=all />
<center>
{| style="margin:0" width="60%" align=center class=toccolours
!align=center bgcolor=#ddddff | syre/base-kemi
 
|- valign=top align=center style="font-size: 90%;" |
|
[[Vands autoprotolyse]] |
[[pH og pOH]] |
[[syre]] |
[[base]] |
[[titrering]] |
[[korresponderende syre-basepar]] |
[[Buffer (kemi)|buffer]]
|-
|}
</center>
 
 
[[Kategori:Syrer|*]]