Chandrasekhar-grænsen

Chandrasekhargrænsen er et udtryk for den maksimale masse legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede. Dette er en meget tæt form for stof, der består af atomkerner i en sø af elektroner. Grænsen er den maksimale ikke-roterende masse, der ved hjælp af presset fra elektron degeneration kan modstå at kollapse under sin egen tyngdekraft. Den er opkaldt efter astrofysikeren Subrahmanyan Chandrasekhar og den gængse værdi er 1,44 solmasser. Eftersom hvide dværge består af elektrondegenereret stof kan en ikke-roterende hvid dværg ikke have en masse over chandresekhargrænsen.

Stjerner producerer energi gennem fusion af lette grundstoffer til tungere. Strålingstrykket fra disse reaktioner forhindrer at en stjerne falder sammen under sin egen tyngdekraft. I løbet af sin levetid opbygger stjernen en kerne, der består af grundstoffer som temperaturen i centrum ikke er høj nok til at kunne fusionere. For hovedseriestjerner med en masse under ca. 8 solmasser vil massen af denne kerne ikke overstige chandrasekhargrænsen og den vil med tiden miste masse og blive til en hvid dværg. Stjerner med en højere masse vil udvikle en degenereret kerne hvis masse vil vokse indtil den når chandrasekhargrænsen. Ved dette stadie vil kernen kollapse i en supernova og efterlade en neutronstjerne eller et sort hul.