Tømrerstrejken i 1794: Forskelle mellem versioner

Der havde længe inden 1794 ulmet uroligheder blandt bygningshåndværkerne i [[København]]. Efter [[Københavns brand 1728]] havde der været uroligheder fordi de danske håndværkersvende var utilfredse med den store mængde tyske håndværkere der kom til byen for at deltage i genopbygningsarbejdet. Det førte ofte til voldelige sammenstød mellem de danske og tyske svende.

 

 

Tidligere havde svendene altid haft det pressionsmiddel at de bare kunne rejse fra byen og skifte mestre, men der var flere og flere som stiftede familie og slog sig ned som permanente svende. Det gjorde at mestrene kunne presse på arbejds- og lønforholdene, og det medførte så igen at svendene måtte finde på nye pressionsmidler som modvægt. Dette pressionsmiddel blev i stigende grad [[strejke|strejken]]. F.eks. nedlagde murersvendene arbejdet i [[1733]] under opførelsen af [[Christiansborg Slot]]. Det var ikke noget myndighederne bifaldt, så de indførte et forbud mod strejke, som i [[1749]] blev udvidet til at omfatte alle laugene og deres håndværkersvende i København. I det hele taget var det myndighederne der påtog sig at kontrollere svendenes adfærd i takt med at mestrene mistede kontrollen over den. Således blev der indført strenge straffe, op til dødsstraf, for at "rotte sig sammen".

Over 400 tømrersvende nedlagde arbejdet, og gik til deres håndværkerlaugs herberg. Det var her at kapellanen for [[Kunsthallen Nikolaj|Nikolaj Kirke]] I.H. Rørbye gik hen til dem og prøvede at overtale dem til at genoptage arbejdet, hvilket svendene nægtede.

 

 

===Følgerne===