Wikipedia

Paris: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Uddannelse: Oversættelse
No edit summary
Linje 1:
{{harflertydig2|Paris (flertydig)}}
{{AA-TaskProces
|navn = Paris
|kommentarer =
|oprettelse =
|gennemlæsning =
|uan =
|ua =
|lan =
|la =
|evaluering =
|aa =
|oprettelseaf = Romby, Sir48
|gennemlæsningaf =
|evalueringaf =
}}
{{Infoboks by
|navn = Paris
|indfødtnavn =
|billede = Aftnn The Seine from the Eiffel Tower.jpg
|billedetekst = [[Seinen]] og den indre by set fra [[Eiffeltårnet]]
|mindrebillede1type = Byflag
|mindrebillede2type = Byvåben
Line 26 ⟶ 12:
|år = Keltisk bebyggelse fra 3000 f. Kr.
|ledertype = Borgmester
|leder = [[Bertrande Delanoë]]
|adminenhedtype2 = Region
|adminenhed2 = Ile-de-France
|adminenhedtype3 = DepartementDépartement
|adminenhed3 = Paris
|indbygtype1 = Centrum
Line 40 ⟶ 26:
|indbyg2år = 1999
|indbyg2areal = 2,723
|indbygtype3 = MetropolregionMetroregion
|indbyg3 = 12,067,000 (2007)
|indbyg3areal = 14,518
Line 55 ⟶ 41:
|width=300
}}
==Bedre indledning:==
'''Paris''' er [[hovedstad]]en i [[Frankrig]] og landets største by.
Paris er på samme tid en [[kommune]] og et [[Departement (Frankrig)|departement]]. Byen har 2.153.600 indbyggere ([[1. januar]] [[2005]] Institut for Statistik i Frankrig, INSEE) og dækker et areal på 105,4 km² i selve kommunen, der svarer til området inden for motorringvejen la péripherique. Selve byområdet har 9,93 mio. indbyggere (Internationale oversigter, Statistisk Årbog, Danmarks Statistik. The Statesman's Yearbook 2006, FN. Demographic Yearbook . The Europe World Yearbook. Der Fischer Weltalmanach. Britannica Book of the Year.).
Line 62 ⟶ 47:
Byen er inddelt i 20 [[arrondissement]]er - distrikter - med hvert sit rådhus. Arrondissementerne er lagt i en spiralform ud fra midten af byen - [[Louvre]] ligger således i første arrondissement.
 
[[Flod]]en [[Seinen]] gennemløber Paris og er af central betydning for byens udvikling. Den tidligste bydannelse skete omkring de to øer [[Ile Saint-Louis]] og [[Ile de la Cité]], som idagi dag stadig ligger midt i Paris. På [[Ile de la Cité]] ligger [[Notre Dame]] (opført [[1163]]-[[1330]]) sammen med en del andre vigtige og meget besøgte historiske bygninger. Her ligger også [[Pont Neuf]], der er byens ældste stenbro (opført [[1606]]). I [[1985]] pakkede kunstneren [[Christo]] broen ind.
 
Ud over [[Pont Neuf]] krydses [[Seinen]] af 26 andre broer, som er bygget gennem de senere århundreder. De er meget forskellige af størrelse og udseende og afspejler hver især den arkitektoniske stil, der var fremherskende på det givne tidspunkt.
Line 68 ⟶ 53:
[[Seinen]] opdeler byen i to halvdele kaldet højre og venstre bred (''rive droit'' og ''rive gauche''). Selvom de to dele i det store hele ligner hinanden, går venstre bred for at være [[avantgarde]], ungdommelig og studentikos, mens højre bred anses for at være velhavende, prangende og storslået.
 
Det udseende Paris har i dag, skyldes i vidt omfang [[Napoleon III]], der for at undgå flere [[Revolution (politik)|revolutionrevolutionære]]ære opstande, fik byplanlæggeren [[Georges Eugène Haussmann]] til at skabe en åben by med brede [[boulevard]]er. Baron Haussmann skabte endvidere pladsen [[Place de l'Étoile]], hvor [[Triumfbuen]] står samt [[Boulogneskoven]] og har fået [[Boulevard Haussmann]] opkaldt efter sig.
 
== Seværdigheder ==
[[Billede:TourEiffel(Paris).JPG|thumb|left|[[Eiffeltårnet]]]]
* [[Champs-Élysées]]
* [[Clignancourt]]
* [[Eiffeltårnet]]
* [[Eurodisney]]
* [[Grande Arche|La Grande Arche de la Défense]]
* [[Louvre]]
* [[Luxembourg-haven]]
* [[Panthéon (Paris)|Panthéon]]
* [[Sacré Coeur]]
* [[Tour Montparnasse]]
* [[Triumfbuen]]
* [[Place de la Bastille]]
* [[Grande Arche]]
* [[Place des Vosges]]
 
== Kendte kirker ==
'''Paris''' er [[Frankrig]]s [[hovedstad]] og ligger ved [[Seinen]] i det nordlige Frankrig, i hjertet af [[franske regioner|regionen]] [[Île-de-France]]. Paris har en anslået befolkning på 2.153.600 inden for sine administrative grænser.<ref name="paris_pop_2005">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.insee.fr/fr/recensement/nouv_recens/resultats/grandes-villes.htm#P| title="Estimation de population pour certaines grandes villes"| first=[[Government of France]]| last=[[INSEE]]| accessdate=2006-04-10}}</ref> Paris' ''[[unité urbaine]]'', ubrudte bebyggede område, strækker sig langt ud over byens administrative grænser og huser 9,93 millioner mennesker.<ref name="UU_2005">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.insee.fr/fr/ffc/chifcle_fiche.asp?ref_id=CMPTEF01103&tab_id=18| title="Population des villes et unités urbaines de plus de 1 million d'habitants de l'Union Européenne"| first=Government of France| last=INSEE| accessdate=2006-04-10}}</ref> Et yderligere udvidet metropolområde omkring byen: [[Paris aire urbaine|Paris' ''aire urbaine'']] er med en befolkning på ca. 12 millioner,<ref name="paris_AU99_pop">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.recensement.insee.fr/RP99/rp99/wr_page.affiche?p_id_nivgeo=M&p_id_loca=001&p_id_princ=POP1&p_theme=ALL&p_typeprod=ALL&p_langue=FR| title="Aire Urbaine '99 - pop totale par sexe et âge"| first=Government of France| last=INSEE| accessdate=2006-04-10}}</ref> et af de mest befolkede byområder i [[Europa]].<ref name="urban_areas">{{en sprog}} {{cite web| url=http://www.world-gazetteer.com/wg.php?x=&men=gcis&lng=en&dat=32&srt=pnan&col=aohdq&va=&pt=a| title="World Metropolitan Areas"| last=World Gazetteer| accessdate=2007-01-18}}</ref>
* [[Notre Dame]]
* [[Sacré Coeur]]
* [[Madeleinekirken]]
* [[Saint Sulpice]]
 
== Historiske befolkningstal ==
Som en vigtig by gennem mere end to årtusinder er Paris i dag en af verdens førende forretnings- og kulturcentre, og byens indflydelse på [[politik]], [[uddannelse]], [[underholdning]], [[massemedie]]r, [[mode]], [[videnskab]] og [[kunst]] bidrager til dens status som en af verdens større [[global by|globale byer]].<ref>[http://www.lboro.ac.uk/gawc/citylist.html Inventory of World Cities], GaWC, [[Loughborough University]]</ref><ref>Global Cities: GaWC Inventory of World Cities 1999 [[Global cities#GaWC Inventory of World Cities .281999 Edition.29]]</ref><ref>Global Cities: GaWC Inventory of World Cities 2004 [[Global cities#GaWC Leading World Cities .282004 Edition.29]]</ref>
 
* [[1801]]: 547.800 indbyggere
Paris-regionen (Île-de-France) er Frankrigs største centrum for økonomisk aktivitet. Med en omsætning på 500,8 milliarder [[euro]] producerede regionen mere end en fjerdedel af Frankrigs [[GDP]] i 2006.<ref>{{fr sprog}} {{cite web|url=http://www.insee.fr/fr/ffc/docs_ffc/PIB_reg.xls| title=Produits Intérieurs Bruts Régionaux (PIBR) en valeur en millions d'euros|first=[[Government of France]]| last=[[INSEE]]|format=XLS|accessdate=2007-09-01}}</ref> Med [[La Défense]], det største planlagte forretningsdistrikt i Europa<ref>{{Cite web| url=http://www.logistics-in-europe.com/pidf-gb/index.html| title="Paris Ile-de-France, a head start in Europe"|last= Logistics-in-Europe |accessdate=2007-08-05}}</ref>, er byen hjemsted for næsten halvdelen af alle de største franske firmaers hovedkvarterer, såvel som for hovedkvartererne for femten af verdens 100 største firmaer.<ref name="Forbes"> {{cite news| url=http://www.forbes.com/2006/03/29/06f2k_worlds-largest-public-companies_land.html| title=The World's 2000 Largest Public Companies|first=Scott| last= DeCarlo |date=2006-03-30 | publisher=[[Forbes]]| accessdate=2007-01-16}}</ref>Paris er også hjemby for mange internationale organisationer som [[UNESCO]], [[OECD]] og [[ICC]].
* [[1831]]: 714.000
* [[1851]]: 1.053.000
* [[1881]]: 2.240.000
* [[1901]]: 2.661.000
* [[1926]]: 2.871.000
 
== Eksterne henvisninger ==
Med over 30 millioner udenlandske besøgende hvert år er Paris den mest populære turistdestination i verden.<ref name=tourism>{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.insee.fr/fr/insee_regions/idf/rfc/docs/bilan2004tour.pdf| title=Le tourisme se porte mieux en 2004 | author=[[INSEE]]| format=PDF| accessdate=2007-01-16}}</ref> Byen har adskillige vartegn og turistattraktioner såsom [[Eiffeltårnet]], [[Notre Dame]], [[Champs-Elysées]], [[Triumfbuen]], [[Sacré-Cœur]]-[[basilika]]en, [[Invalides]], [[Panthéon]], [[Grande Arche]] og [[Opéra Garnier]], sammen med verdenskendte institutioner som [[Louvre]], [[Musée d'Orsay]] og [[Musée National d'Art Moderne]], og populære parker som [[Disneyland Resort Paris]].
{{Commons|Paris}}
 
* [http://www.paris.org/ Oplysninger om Paris] (på fransk og engelsk)
== Etymologi - oversat==
 
{{Hovedartikel3|Etymologi om Paris og dens indbyggere}}
 
Navnet Paris er afledt af navnet på den [[galler|galliske]] stamme, ''Parisii'', som beboede området før romertiden. Under den romerske periode fra det 1. til det 6. århundrede hed den ''[[Lutetia]]'', men det nuværende navn begyndte at erstatte dette mod slutningen af denne periode.
 
Paris har mange tilnavne, hvoraf det kendteste nok er ''Lysets by'' (fransk: ''La Ville-lumière''), hvilket tilnavn skyldes både byens berømmelse som et center for uddannelse og ideer og dens tidlige indførelse af [[gadebelysning]]. Paris er siden begyndelsen af det 20. århundrede også kendt i parisisk [[slang]] som ''Paname'' (fransk: ''Moi j'suis d'Paname'', som betyder "jeg er fra Paname"). Det slangudtryk har vundet en del frem blandt den unge generation i de senere år.
 
Indbyggerne i Paris hedder ''Parisiens'' på fransk, men kaldes ofte lidt nedsættende for ''Parigots'' af de, som bor udenfor Parisområdet. Den betegnelse betragtes dog ofte positivt (som udtryk for at være vellidt) af pariserne selv.
 
== Historie - oversat ==
{{Hovedartikel3|Paris' historie}}
=== Tidligste tid===
 
De første arkæologiske tegn på permanent bosættelse i Parisområdet er dateret til omkring år 4200 f. Kr.<ref name="roman_chronology">{{en sprog}} {{cite web| url=http://www.paris.culture.fr/en/ow_chrono.htm| author=www.paris.culture.fr|title=Paris, Roman City - Chronology| accessdate=2006-07-16| format=HTML}}</ref> ''[[Parisii (Frankrig)|Parisii]]'', en understamme af den [[kelter|keltiske]] stamme [[Senones]], som var skibsfarende og handelsmænd, bosatte sig i området omkring Seinen fra omkring år 250 f.Kr.
 
Ved [[romerriget]]s ekspansion mod vest blev Paris-lavlandet indtaget i år 52,<ref name="roman_chronology">{{en sprog}} {{cite web| url=http://www.paris.culture.fr/en/ow_chrono.htm| author=www.paris.culture.fr|title=Paris, Roman City - Chronology| accessdate=2006-07-16| format=HTML}}</ref> og en permanent romersk bosættelse begyndte mod slutningen af samme århundrede på Paris' [[venstre Seinebred|venstre bred]], dvs. på bakken [[Montagne Sainte-Geneviève]] og øen [[Île de la Cité]]. Byen kaldtes nu først Lutetia, men navnet blev senere under gallisk påvirkning til ''Lutèce''. Den gallo-romanske by ekspanderede meget i de følgende århundreder og blev en blomstrende by med paladser, et forum, bade, templer, teatre og et [[amfiteater]].<ref name="roman_city">{{en sprog}} {{cite web| url=http://www.paris.culture.fr/en/| author=www.paris.culture.fr|title=Paris, Roman City - The City| accessdate=2006-07-16| format=HTML}}</ref>
 
Sammenbruddet af det romerske imperium og [[germaner|germansk]]e invasioner i det 3. århundrede betød en stadig tilbagegang for byen. Omkring år 400 var ''Lutèce'', der i det store og hele var opgivet af sine indbyggere, ikke meget andet end en fæstningsby, indesluttet på sin hastigt befæstede centrale ø.<ref name="roman_chronology">{{en sprog}} {{cite web| url=http://www.paris.culture.fr/en/ow_chrono.htm| author=www.paris.culture.fr|title=Paris, Roman City - Chronology| accessdate=2006-07-16| format=HTML}}</ref> Byen fik sit oprindelige navn "Paris" tilbage mod slutningen af den romerske besættelse.
 
=== Middelalderen ===
[[Billede:Les Très Riches Heures du duc de Berry octobre.jpg|thumb|190px|left|Slottet [[Louvre]] i det 15. århundrede. Fra værket: ''[[Très Riches Heures du Duc de Berry]]''.]]
Omkring år 500 var Paris hovedstad for den [[Franker|frankiske]] [[Merovingerne|konge]] [[Klodevig 1.]], der opførte den første [[Saint-Etienne|katedral]] og byens første [[kloster]], som var dedikeret til hans samtidige, byens senere [[skytshelgen]], [[Genevieve|Sankt Geneviève]]. Ved Klodevigs død deltes det frankiske rige, og Paris blev hovedstad i en meget mindre, selvstændig stat. Under [[Karolingerne|karolinger-]]dynastiet i det 9. århundrede var Paris ikke meget mere end et fyrsteligt støttepunkt. Greverne af Paris fik imidlertid stadig mere indflydelse og endte med at udøve mere magt end kongerne af [[Frankerriget|Østfranken (Francia occidentalis)]]. Grev [[Odo af Paris]] valgtes til konge i stedet for [[Karl den Tykke]] på grund af det ry, han vandt sig ved forsvaret af Paris under [[viking]]ernes ([[belejring af Paris (885-886)]]). Skønt [[Île de la Cité]] havde overlevet vikingernes angreb, var de ubeskyttede bydele på [[venstre Seinebred]] ødelagt. I stedet for at genopbygge disse, tørlagde man sumpområderne nord for øen og begyndte at udvide Paris på den [[højre Seinebred]]. I 987 valgtes [[Hugo Capet]], greve af Paris, til konge af Frankrig. Han grundlagde [[Capetingerne|capetinger-]]dynastiet, som udviklede Paris til at blive Frankrigs hovedstad.
 
Fra 1190 omsluttede kong [[Filip 2. August|Filip Augustus]] hele Paris på begge Seinebredder med en [[bymur]], hvori Louvre indgik som den vestlige fæstning, og i 1200 autoriserede han [[universitetet i Paris]], som tiltrak besøgende fra hele [[Europa]]. Det var i denne periode, byen fik den fordeling af aktiviteter, som stadig kan ses: Den centrale ø husede regerings- og kirkeinstitutioner, venstre Seinebred blev et uddannelsescenter med universitet og læreanstalter, mens højre Seinebred udvikledes som centrum for handel og håndværk, grupperet omkring den centrale markedsplads [[Les Halles]].
 
Paris mistede sin position som hovedsæde i det franske rige, mens den var besat af [[Burgund|burgunderne]], som var allieret med englænderne under [[hundredårskrigen]], men genvandt titlen, da [[Karl 7. af Frankrig|Karl 7. (den sejrrige)]] generobrede byen i [[1437]]. Skønt Paris igen var hovedstad, foretrak kronen at blive på sine slotte i [[Loire]]dalen. Under de [[franske religionskrige]] var Paris et stærkt støttepunkt for det [[Katolske Liga (Frankrig)|katolske parti]], kulminerende i massakren under [[Bartholomæusnatten]] ([[1572]]). Kong [[Henrik 4. af Frankrig|Henrik 4.]] genetablerede det kongelige [[hof]] i Paris i 1594 efter at have erobret byen fra det katolske parti. Under [[Fronde]]en, den franske borgerkrig, rejste pariserne sig i oprør, og den kongelige familie flygtede fra byen (1648). Kong [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig 14.]] (solkongen) flyttede derpå hoffet permanent til [[Versailles]] i [[1682]]. Et århundrede senere var Paris den centrale skueplads for [[den franske revolution]] med [[stormen på Bastillen]] i 1789 og [[10. august (franske revolution)|omstyrtelsen af monarkiet]] i [[1792]].
 
=== Nittende århundrede ===
[[Billede:Gare du Nord night Paris FRA 001.JPG|right|300px|thumb|[[Gare du Nord]], et symbol på [[Den industrielle revolution]]. - [[Jernbanestation]]er er ofte blevet kaldt det 19. århundredes katedraler.]]
 
[[Den industrielle revolution]], [[det andet kejserdømme]] og perioden ''[[Jugendstil|Belle Époque]]'' medførte den største udvikling i byens historie. Fra 1840'erne bragte jernbanetransporten en hidtil uset mængde tilflyttere til Paris, tiltrukket af beskæftigelsesmulighederne i de nye industriområder i forstæderne. Byen gennemgik en massiv renovering under [[Napoleon 3. af Frankrig|Napoleon 3.]] og hans ''[[præfekt|préfet]]'' [[Baron Haussmann|Haussmann]], som [[Haussmanns renovering af Paris|nedrev hele distrikter]] med snævre, middelalderlige gader for at skabe det net af brede avenuer og de neoklassiske facader, som kendetegner det moderne Paris. Det havde samtidig den ønskede bivirkning, at der nu kunne bruges [[artilleri]] og [[riffel|rifler]] til kontrol med befolkningen i tilfælde af fremtidige [[opstand]]e eller revolutioner.
 
[[Kolera]]epidemier i 1832 og 1849 påvirkede befolkningstallet. Alene under [[epidemi]]en i 1832 døde 20.000 af byens daværende befolkning på 650.000.<ref name="cholera">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.amicale-genealogie.org/Histoires_temps-passe/Epidemies/chol01.htm| title="Le Cholera"| first=Amicale Genealogie| last=La Petite Gazette Généalogique| accessdate=2006-04-10}}</ref> Paris led også meget under [[Belejringen af Paris|belejringen]], som afsluttede den [[Fransk-tyske krig]] (1870-1871), og under den efterfølgende [[borgerkrig]] med [[Pariserkommunen]] (1871) dræbtes tusinder samtidig med, at mange af Paris' administrative centre (og byens arkiver) gik op i flammer.
 
Paris kom sig hurtigt efter disse begivenheder og kunne være værtsby for de berømte [[verdensudstilling]]er i slutningen af det nittende århundrede. [[Eiffeltårnet]] opførtes i anledning af [[Verdensudstillingen i Paris (1889)]], der fejrede hundredåret for den franske revolution, og var ment som en "midlertidig" fremvisning af arkitektonisk ingeniørkunst, men det forblev verdens højeste bygning indtil 1930 og er stadig byens bedst kendte vartegn. Den første [[Paris Métro|metrolinje]] åbnede i forbindelse med [[Verdensudstillingen i Paris (1900)]] og var en attraktion i sig selv for besøgende fra hele verden. Årene med verdensudstillinger i Paris befæstede byens position i turistindustrien og som et attraktivt sted af afholde internationale teknologi- og handelsmesser.
 
=== Tyvende århundrede===
[[Billede:CBX.JPG|right|thumb|250px|[[Skyskraber]]-forretningskvarteret [[La Défense]].]]
Under [[1. Verdenskrig]] var Paris i krigsindsatsens første række efter at have undgået en [[Tyskland|tysk]] erobring ved den franske og britiske sejr i det første [[Slaget ved Marne|slag ved Marne]] i 1914. I 1918-1919 var den stedet for de [[Allierede i 1. verdenskrig|allieredes]] sejrsparader og for fredsforhandlingerne. I [[mellemkrigstiden]] var Paris berømt for sine kultur- og kunstnersamfund og sit natteliv. Byen blev samlingssted for kunstnere fra hele verden, fra den [[landsforvisning|landsforviste]] [[Rusland|russiske]] [[komponist]] [[Igor Stravinsky|Stravinsky]] og de [[Spanien|spanske]] malere [[Pablo Picasso|Picasso]] og [[Salvador Dalí|Dalí]] til den [[USA|amerikanske]] forfatter [[Ernest Hemingway|Hemingway]]. I juni 1940, fem uger efter [[Slaget om Frankrig i 2. verdenskrig|Tysklands angreb på Frankrig]] blev Paris besat af tyske besættelsestropper, som forblev der indtil [[Befrielsen af Paris|byen blev befriet]] i august 1944, som byen afventede efter [[invasionen i Normandiet]]. Det centrale Paris var praktisk taget uskadt efter [[2. verdenskrig]], eftersom der ikke var nogen strategiske mål for bombere (Paris' jernbanestationer er [[endestation]]er og de store fabrikker var placeret i forstæderne), og også på grund af dens kulturelle betydning - for eksempel undlod den tyske [[General von Choltitz]] at adlyde [[Adolf Hitler]]s desperate ordre om, at alle parisiske monumenter skulle ødelægges inden en tysk tilbagetrækning.
 
I efterkrigstiden oplevede Paris den største udvikling siden afslutningen af ''[[Belle Époque]]''-tiden i 1914. Forstæderne begyndte at vokse betragteligt med opførelsen af store boligblokke, kendt som ''cités'' og opførelsen af forretningskvarteret La Défense blev påbegyndt. Et omfattende netværk af ekspresjernbaner, kaldet [[RER]], blev anlagt for at komplettere métroens dækning og betjene de fjernere forstæder, mens et netværk af motorveje blev anlagt i forstæderne og forbundet til ''[[Périphérique]]''-motorvejen, som omkranser hele byen.
 
Fra 1970'erne har mange af Paris' indre forstæder, (især de østlige) oplevet [[afindustrialisering]], og de engang så blomstrende ''cités'' er gradvis blevet [[ghetto]]er for immigranter og arbejdsløse. Samtidig har byen Paris (inden for ''Périphérique''-ringen) og dens vestlige og sydlige forstæder med held skiftet det økonomiske fokus fra traditionel fabrikation til mere værdiskabende serviceerhverv og højteknologisk fremstillingsvirksomhed, hvilket har skabt stor velstand for beboerne, hvis per capita-indkomst er blandt de højeste i Europa. Den deraf følgende sociale afstand mellem disse to områder har ført til periodisk uro siden midten af 1980'erne, som f.eks. [[2005 opstandene i Frankrig|2005 opstanden]]e, der hovedsagelig var koncentreret i de nordøstlige forstæder.
 
== Geografi - oversat==
{{Uddybende|Paris' topografi}}
[[Image:Aftnn The Seine from the Eiffel Tower.jpg|thumb|Paris View from the [[Eiffel Tower]]]]
[[Image:GD-FR-Paris-Grand Palais.jpg|thumbnail|[[Grand Palais]].]]
Paris ligger i en nordlig bugtning af [[Seinen]] og omfatter de to øer, [[Île Saint-Louis]] og den større [[Île de la Cité]], som udgør byens ældste del og strækker sig over et stort område langs Seinens breder. Byen er relativ flad, med det laveste punkt 35 meter over havets overflade. Der er flere prominente højdedrag, af hvilket det højeste er [[Montmartre]] med 130 [[meter]].
 
Når de omkringliggende parker [[Bois de Boulogne]] og [[Bois de Vincennes]] ikke medtages, dækker Paris et ovalt område på 86,928 km². Byens sidste større indragelse af omkringliggende arealer i 1860 gav den ikke kun sin nuværende form, men dannede også de tyve [[Arrondissementer i Paris|arrondissement]]er (bykommuner), som danner en spiralformet konkylie. Fra et areal i 1860 på 78 km² udvidedes byens grænser kun lidt til 86.9 km² i 1920'erne. De trædækkede parker Bois de Boulogne og Bois de Vincennes blev officielt medinddraget i byen i 1929, hvorved dens areal øgedes til det nuværende tal på 105,397 km².
 
Paris' egentlige demografiske størrelse, eller [[unité urbaine]], strækker sig et godt stykke ud over bygrænserne og danner en uregelmæssig oval med bymæssige "arme" langs floderne Seinen og [[Marne]] mod sydøst og øst, og langs Seinen og [[Oise]] nordvest og nord for byen. Udenfor de store forstæder falder befolkningstætheden brat, idet der er skove og landbrugsområder med et netværk af næsten ligeligt fordelte satellitbyer (''éparpillements''). Dette pendlerbælte ''couronne périurbaine'' udgør sammen med den egenlige storby, hvad der er storbyområdet Paris (''[[aire urbaine]]''), en [[metropol]] som dækker ialt 2.723 km² <ref>[http://www.insee.fr/fr/insee_regions/idf/zoom/chif_cles/uu99/fuu9900851.htm INSEE - Unité urbaine de Paris (1999)]</ref> eller omkring 25 gange så meget som den egentlige by.
 
==== Klima - oversat ====
Paris har [[Tempereret klima|tempereret]] [[kystklima]], der er påvirket af [[Golfstrømmen|Nordatlantiske havstrøm]], og har derfor sjældent ekstremt høje eller lave temperaturer. Den gennemsnitlige høje temperatur på årsbasis er omkring 15[[Celsius|°C]], og den tilsvarende årsbaserede lave temperatur ligger omkring et gennemsnit på 7°C. Den højeste temperatur målt i byen nogensinde, den 28. juli 1948, var 40,4 °C, og den laveste har været −23,9°C, der forekom den 10. december 1879.<ref name="climate">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.paris.fr/portail/accueil/Portal.lut?page_id=4946&document_type_id=5&document_id=3076&portlet_id=10579| title="Géographie de la capitale - Le climat"| author=Institut National de la Statistique et des Études Économiques| accessdate=2006-05-24}}</ref> Parisområdet har fornylig oplevet temperaturer, som nærmede sig begge ekstremer under den [[Hedebølgen i 2003|europæiske hedebølge]] i 2003 og under den [[Kuldebølgen i 2006|europæiske kuldebølge]] i 2006.
 
Regnvejr kan forekomme på alle tider af året, og Paris er kendt for sine pludselige byger. Byen får gennemsnitlig en årlig nedbørsmængde på 641,6 mm.<ref name="climate">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.paris.fr/portail/accueil/Portal.lut?page_id=4946&document_type_id=5&document_id=3076&portlet_id=10579| title="Géographie de la capitale - Le climat"| accessdate=2006-05-24}}</ref> Snevejr forekommer sjældent og i så fald sædvanligvis i de koldeste måneder januar eller februar (omend det er sket så sent som i april), og sneen når næsten aldrig at danne et snedække, som bliver liggende mere end en dag.
{{-}}
{{Hovedstæder i Europa}}
{| class="wikitable" style="font-size:90%;width:80%;border:0px;text-align:center;line-height:120%;"
{{Hovedstæder i EU}}
! style="background: #99CCCC; color: #000080" height="17" |Måned
{{-}}
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Jan
{{FR-geostub}}
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Feb
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Mar
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Apr
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Maj
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Jun
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Jul
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Aug
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Sep
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Okt
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Nov
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Dec
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | År
|-
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" |Gennemsnitlig høj temp.°C
| style="background: #DDDDDD; color:#000000;" | 7
| style="background: #DDDDDD; color:#000000;" | 9
| style="background: #FFFF99; color:#000000;" | 13
| style="background: #FFCC66; color:#000000;" | 16
| style="background: #FFCC66; color:#000000;" | 20
| style="background: #FF8000; color:#000000;" | 23
| style="background: #FF8000; color:#000000;" | 24
| style="background: #FF8000; color:#000000;" | 25
| style="background: #FF8000; color:#000000;" | 21
| style="background: #FFFF99; color:#000000;" | 15
| style="background: #FFFFCC; color:#000000;" | 9
| style="background: #FFFFCC; color:#000000;" | 8
| style="background: #FFFF99; color:#000000;" | 15
|-
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" height="16;" |Gennemsnitlig lav temperatur °C
| style="background: #FFFFFF; color: black;" | 4
| style="background: #FFFFFF; color: black;" | 4
| style="background: #FFFFCC; color: black;" | 6
| style="background: #DDDDCC; color: black;" | 9
| style="background: #FFFF99; color: black;" | 12
| style="background: #FFCC66; color: black;" | 15
| style="background: #FFCC66; color: black;" | 16
| style="background: #FFFF99; color: black;" | 16
| style="background: #FFFF99; color: black;" | 12
| style="background: #FFFFCC; color: black;" | 8
| style="background: #DDDDDD; color: black;" | 4
| style="background: #FFFFFF; color: black;" | 4
| style="background: #DDDDDD; color: black;" | 7
|-
| colspan="14" style="text-align:center;font-size:90%;"|''Kilde: [http://weather.msn.com/monthly_averages.aspx?&wealocations=wc%3aFRXX0076&setunit=C MSN Weather]''
|}
 
== Byens form ==
{{Bredt billede|Paris arc.jpg|1150px|''Paris''}}
 
===Arkitektur - oversat===
[[Billede:Paris_Arc_de_Triomphe_DSC03085.JPG|thumbnail|[[Triumfbuen]]]]
 
Udformningen af det "moderne" Paris er resultatet af en omfattende [[Haussmanns renovering af Paris|byomlægning i midten af det 19. århundrede]]. I mange hundrede år havde byen været en labyrint af snævre gader og huse, delvis opført i træ, men begyndende i 1852 jævnede [[Baron Haussmann]]s omfattende byomlægning hele kvarterer med jorden for at give plads til brede avenuer med neo-klassiske stenbygninger af ''borgerlig'' karakter på begge sider. Størstedelen af dette 'nye' Paris er stadig det Paris som ses i dag. Disse byplaner fra [[Frankrigs andet kejserdømme|andet kejserdømme]] er stadig aktuelle, idet bystyret i Paris følger den dengang indførte lov om "''alignement''", der fastlagde krav til nybyggeriers placering ud fra en fastsat gadebredde. Bygningers tilladte højde blev ligeledes fastlagt i forhold til bredden af den gade, de ligger ved, og disse regler er kun i ringe omfang fraveget siden midten af det 19. århundrede, hvorfor Paris i hovedsagen er en "lav" by.
 
De uændrede bygrænser for Paris, de strenge bygningsrestriktioner og manglen på landområder til byudvikling har tilsammen medvirket til at skabe et fænomen, som kaldes ''muséification'' (eller "museumificering"). Det er et udtryk for, at de eksisterende love bidrager til at bevare Paris' historiske fortid, men gør det vanskeligt at opføre de større bygninger og offentlige værker og institutioner, som er nødvendige for en voksende befolkning. Mange institutioner og dele af Paris' økonomiske infrastruktur er derfor placeret i forstæderne eller planlægges flyttet dertil. Det finansielle forretningsdistrikt (La Défense), det vigtige engrosmarked for fødevarer ([[Marché d'Intérêt National de Rungis|Rungis]]), vigtige og berømte læreanstalter (''[[École Polytechnique]]'', [[École des Hautes Études Commerciales|HEC]], [[ESSEC]], [[INSEAD]] etc.), verdensberømte videnskabelige laboratorier (i [[Saclay]] eller [[Évry]]), det største sportsstadium (''[[Stade de France]]'') og nogle ministerier (f.eks. transportministeriet) er placeret uden for Paris. De franske nationalarkiver skal flytte til de nordlige forstæder før 2010.
 
===Kvarterer og historiske centre - oversat ===
{{Hovedartikel3|Bykvarterer i Paris}}
Blandt de vigtigste og mest kendte af de mange bykvarterer og centrale områder i Paris kan følgende nævnes:
[[Billede:Champs-Elysees-InSummer.JPG|thumb|[[Champs-Élysées]]]]
[[Billede:Fontaine-place-de-la-concorde-paris.jpg|thumb|[[Place de la Concorde]]]]
[[Billede:SaintMicheltubestationParis2.jpg|thumb|[[Boulevard Saint-Michel]]]]
[[Billede:2004-LaDefense.jpg|thumb|[[La Défense]]]]
 
* '''[[Champs-Élysées]]''' (8. arrondissement, højre Seinebred) er en oprindelig havepromenade fra det syttende århundrede, som er ændret til en stor avenue, der forbinder Concorde-pladsen og Étoile-pladsen (med Triumfbuen). Den er en af de mange turistattraktioner og er en vigtig indkøbsgade i Paris. Avenuen er blevet kaldt "la plus belle avenue du monde" ("verdens smukkeste avenue").
* '''[[Avenue Montaigne]]''' (8. arrondissement), tæt ved Champs-Élysées, huser firmaer med luksusmærkevarer som [[Chanel]], [[Louis Vuitton]] ([[LVMH]]), [[Christian Dior|Dior]] og [[Givenchy]].
* '''[[Place de la Concorde]]''' (8. arrondissement, højre Seinebred) ligger for enden af Champs-Élysées og er oprindelig skabt som "Place Louis XV", hvor den berygtede [[guillotine]] var placeret. Den ægyptiske [[obelisk]] på pladsen er det "ældste monument" i Paris. På pladsen, på hver side af ''Rue Royale'' ligger to identiske bygninger: Den østlige huser det franske flådeministerium, mens den vestlige er luksushotellet [[Hôtel de Crillon]]. Den nærliggende '''[[Place Vendôme]]''' er berømt for sine moderne deluxe hoteller ([[Hôtel Ritz Paris|Hotel Ritz]] og [[Hôtel de Vendôme]]) foruden for sine juvellerbutikker. Mange berømte modedesignere har haft deres saloner på pladsen.
* '''[[Rue du Faubourg Saint Honoré|Faubourg Saint-Honoré]]''' (8. arrondissement, højre Seinebred) er et af Paris' områder for tøjmode (haute couture), hvor f.eks. mærker som [[Hermès]] og [[Christian Lacroix]] har hjemme.
* '''[[Avenue de l'Opéra|L'Opéra]]''' (9. arrondissement, højre Seinebred) er området omkring [[Opéra Garnier]] og har hovedstadens største koncentration af [[stormagasin]]er og kontorer. Nogle få eksempler er stormagasinerne [[Printemps]] og [[Galeries Lafayette]] og det parisiske hovedkvarter for finansgiganter som [[Crédit Lyonnais]] og [[American Express]].
* '''[[Montmartre]]''' (18. arrondissement, højre Seinebred) er et historisk område på højdedraget "Butte", hvor basilikaen Sacré Coeur er beliggende. Montmartre har altid været kendt som samlingssted for kunstnere og har mange studioer og caféer, hvor store kunstnere har holdt til.
* '''[[Les Halles]]''' (1. arrondissement, højre Seinebred) var tidligere Paris' centrale kød- og grøntsagsmarked, men er fra slutningen af 1970'erne et betydende indkøbscentrum, beliggende omkring en vigtig [[metro]]station (Europas største). De oprindelige Les Halles blev revet ned i 1971 og erstattet af [[Forum des Halles]]. Markedet, som var det største engrosmarked for fødevarer i verden, flyttedes til [[Marché d'Intérêt National de Rungis|Rungis]] i de sydlige forstæder.
* '''[[Le Marais]]''' (3. og 4. arrondissement) er et "smart" kvarter på højre Seinebred, som er kendt for sine mange [[homoseksuel]]le og for en stor [[jøde|jødisk]] befolkningsgruppe.
* '''[[Place de la Bastille]]''' (4., 11. og 12. arrondissement, højre Seinebred) er et af de mest historiske kvarterer, der var skuepladsen for en [[Stormen på Bastillen|vigtig begivenhed]] ikke blot for Paris, men for hele Frankrig. Pladsens historiske ry betyder, at den ofte benyttes til politiske demonstrationer, herunder de massive [[Demonstrationerne i Frankrig 2006|anti-CPE demonstrationer 28. marts 2006]].
* '''[[Latinerkvarteret]]''' (5. og 6. arrondissement, venstre Seinebred) har helt fra det tolvte århundrede været et center for uddannelse. Det strækker sig fra Place Maubert på venstre Seinebred til [[University of Paris|Sorbonne]]-universitets område. Kvarteret er kendt for sin muntre atmosfære og mange [[bistro]]er. De forskellige højere læreanstalter i kvarteret, som [[École Normale Supérieure]], [[ParisTech]] og [[Jussieu universitetet]] gør det stadig til et vigtigt uddannelsescentrum i Paris og bidrager til kvarterets atmosfære.
* '''[[Montparnasse]]''' (14. arrondissement) er et historisk område på venstre Seinebred, der er berømt for sine kunstnerstudioer, musiksteder og caféliv. Den store [[Montparnasse - Bienvenüe (Paris Métro)|Montparnasse - Bienvenüe]] metrostation og den enkeltstående [[Tour Montparnasse]]-skyskraber findes her.
* '''[[La Défense]]''' (der er delt mellem [[fransk kommune|kommune]]rne [[Courbevoie]], [[Puteaux]] og [[Nanterre]] 2,5 km vest for byen) er en af de mest betydende forstæder og et af de største forretningscentre i verden. Det ligger i den vestlige ende af en forlængelse af den historiske akse i Paris, der fortsættes fra Champs-Élysées. La Défense huser fortrinsvis fremtrædende firmaer. Det blev igangsat af den franske regering i 1958 og omfatter 3,5 millioner m² kontorareal. Den store triumfbue [[Grande Arche]] i la Défense, som huser en del af det franske transportministerium, afslutter den centrale esplanade, hvorom kvarteret er anlagt.
 
===Monumenter og vartegn ===
 
{{Hovedartikel3|Turistattraktioner i Paris}}
Tre af de mest berømte [[monument]]er i Paris er [[katedral]]en [[Notre Dame]] fra det 12. århundrede, [[Eiffeltårnet]] fra det 19. århundrede, og [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon Bonaparte]]s [[Triumfbue]]. Eiffeltårnet blev opført "midlertidigt" af Gustave Eiffel til [[verdensudstillingen i 1889]], men tårnet blev aldrig revet ned og er nu det kendteste vartegn for Paris. Det er synligt fra mange dele af byen, ligesom [[Tour Montparnasse]]-skyskraberen og [[Sacré Cœur-basilisken]] på [[Montmartre]]-højen.
 
[[Den historiske akse i Paris|Den historiske akse]] er en ræke af monumenter, bygninger og gader i en lige linje fra byens centrum og vestpå. Den begynder med [[Louvre]] og fortsætter gennem [[Tuileries-paladset]], [[Champs-Élysées]] og [[Triumfbuen]] i midten på [[Place de l'Étoile]]-pladsen. I 1960'erne forlængedes aksen yderligere vestpå til [[La Défense]]-forretningsområdet, der er domineret af den firkantede [[Grande Arche]]. I dette distrikt er de fleste af [[de højeste bygninger i Paris]] placeret.
 
[[Les Invalides|Invalides]]-museet er begravelsesplads for mange fremtrædende franske militærpersoner, herunder Napoleon, mens Frankrigs øvrige "store" mænd og kvinder begraves i [[Panthéon]]-kirken. Det tidligere fængsel [[Conciergerie]]t var stedet, hvor mange prominente personer fra ''[[ancien régime]]'' tilbragte deres sidste tid før deres henrettelse under [[Den Franske Revolution]]. Et andet revolutionssymbol er de to frihedsstatuer, som står på [[Île des Cygnes]] ved Seinen og i [[Jardin du Luxembourg|Luxembourghaven]]. En større version af statuerne sendtes som gave fra Frankrig til [[USA]] i 1886 og står nu som [[frihedsgudinden]] i [[New York City|New York]]s havn.
 
[[Palais Garnier]], som er bygget under [[Det Andet Kejserdømme|2. kejserdømme]], er hjemsted for Pariseroperaen og [[Paris Opera Ballet]], mens det tidligere palads [[Louvre]] nu er rammen om et af verdens mest berømte museer. [[Sorbonne]] er den kendteste del af [[Universitet i Paris]] og ligger i centrum af [[Latinerkvarteret]]. Udover Notre Dame er der adskillige andre kirkelige mesterværker som den [[gotik|gotiske]] paladskirke [[Sainte-Chapelle]] fra det 13. århundrede og kirken [[Église de la Madeleine]].
 
===Parker og grønne områder ===
[[Billede:PalaysRoyal Garten.JPG|thumb|200px|Jardins du Palais Royal]]
{{Hovedartikel3|Parker og grønne områder i Paris}}
To af Paris' ældste og mest berømte [[have]]r er [[Tuileries-haven]], anlagt i det 16 århundrede til et palads ved [[Seinen]]s bredder nær [[Louvre]], og [[Luxembourg-haven]] på Seinens venstre bred, der er en anden tidligere privat have, der hører til et château bygget for [[Marie de' Medici]] i [[1612]]. [[Jardin des Plantes]]-haven, der blev anlagt af [[Louis XIII]]'s læge [[Guy de La Brosse]] til dyrkning af lægeplanter, var Paris' første offentlige have.
 
[[Billede:Roseraie parc monceau.jpg|thumb|left|200px|[[Parc Monceau]]]]
 
Et par af Paris' andre store haver er skabt af [[Det Andet Rige]]: de tidligere forstadshaver [[Montsouris]], [[Parc des Buttes Chaumont]] og [[Parc Monceau]] (tidligere kendt som "foile de Chartres") blev alle anlagt af [[Napoleon III]]'s ingeniør [[Jean-Charles Alphand]]. Haverne er i dag fredfyldte flugtmuligheder fra byen, og de nydes af alle aldre. Et andet projekt udført under [[Baron Hausmann]]s ordrer var ombygningen af Paris' vestlige [[Bois de Boulonge]] skov-parker; [[Bois de Vincennes]], i Paris' modsatte østlige ende, modtog en lignende behandling i de følgende år.
 
Nyere tilføjelser til Paris' parkudvalg er [[Parc de la Vilette]], bygget af arkitekten [[Bernard Tschumi]] på stedet for Paris' tidligere [[slagter]]e, samt de haver, der anlægges i Paris' periferi langs den tidligere jernbanelinje "[[Chemin de fer de Petite Ceinture|Petite Ceinture]]".
 
=== Kirkegårde ===
[[Billede:Perelachaise-p1000347.jpg|thumb|200px|right|[[Kirkegård]]en [[Père Lachaise]]]]
Paris' kirkegårde anlagdes i byens udkant i 1804. Mange af Paris' kirker havde deres egne kirkegårde, men i slutningen af den 18. århundrede begyndte de at gøre leveforholdene i de nærliggende huse ubehagelige. Fra 1786 blev indholdet i de parisianske kirkegårde flyttet til nogle forladte limstensminer uden for datidens Paris' sydlige porte, det, der i dag er [[XIVe arrondissement|14e arrondissement]]s plads [[Denfert Rochereau (Paris RER)|Denfert-Rochereau]]. Minerne er i dag kendt som [[Paris' katakomber]].
 
Selvom Paris i dag igen er vokset ud så byen omgiver alle de tidligere kirkegårde er disse blevet højt værdsatte stille oaser i den travle by. Mange af Paris' historiske figurer har fundet deres sidste hvilested [[Père Lachaise|Père Lachaise-kirkegården]]. Blandt andre notable kirkegårde kan nævnes [[Cimetière de Montmartre]], [[Montparnasse-kirkegården|Cimetière du Montparnasse]], [[Cimetière de Passy]] og selvfølgelig [[Paris' katakomber]].
 
Nye forstadskirkegårde anlagdes i starten af det 20. århundrede: den største af disse er ''Cimetière Parisien de [[Saint-Ouen]]'', ''Cimetière Parisien de [[Bobigny]]-[[Pantin]]'', ''Cimetière Parisien d'[[Ivry]]'' og ''Cimetière Parisien de [[Bagneux]].''
 
== Kultur ==
=== Underholdning ===
==== Opera ====
Paris' største operahuse er [[Opéra Garnier]] fra det 19. århundrede og det moderne [[Opéra Bastille]]. Den førstnævnte opfører mest de mere klassiske [[ballet]]er og [[opera]]er, mens den sidstnævnte har et blandet repertoire af klassiske og moderne forestillinger.
 
==== Teatre/Koncertsale - oversat====
[[Teater|Teatre]] har traditionelt haft en stor plads i det parisiske kulturliv. Det gælder stadig, men nu er mange af de mest populære skuespillere også stjerner i fransk tv. Nogle af de større teatre i Paris er [[Bobino]], [[Théâtre Mogador]] og Théâtre de la Gaîté-Montparnasse. Nogle parisiske teatre benyttes også som koncertsale.
 
Mange af Frankrigs største musiknavne som [[Édith Piaf]], [[Maurice Chevalier]], [[Georges Brassens]] og [[Charles Aznavour]] opnåede deres berømmelse i koncertsalene i Paris: Nogle af de legendariske og stadig kendte er [[Le Lido]], [[Bobino]], [[l'Olympia]], [[la Cigale]] og [[le Splendid]].
 
Det nedenfor nævnte Élysées-Montmartre, hvis størrelse er reduceret meget i forhold til tidligere, er nu en koncertsal. ''The New Morning'' er en af de få parisiske klubber, som stadig afholder [[jazz]]koncerter, men den specialiserer sig også i [[indie]] musik. I den senere tid har [[Zenith (Paris)|Zenith]]-salen i kvarteret [[La Villette]] og et "''parc-omnisports''" [[stadion]] i [[Bercy]] huset meget store [[rock]]koncerter.
[[Billede:Palais Garnier bordercropped.jpg|thumb|right|200px|[[Opéra Garnier]]]]
'''Dansesteder/diskoteker'''<br />
''Guinguettes'' og ''Bals-concerts'' var hjørnestene i parisisk underholdning før midten af det 20. århundrede,men de populære steder fra begyndelsen og til midten af 19. århundrede var ''Moulin de la Galette'' guinguetten og dansestederne (og -haverne) ''Élysées-Montmartre'' og ''Chateau-Rouge''. Prisen for at høre de populære orkestre gav de parisiske traditionelle [[harmonika]]spillere mulighed for at kunne underholde de dansende i ''Apollo'' og ''le Java'' i faubourg du Temple og i [[Belleville ( Paris)|Belleville]]. Af de klubber, som er tilbage fra dengang, opstod det moderne ''[[diskotek|discothèque]]'': Le Palace, der dog nu er lukket, er Paris' mest kendte eksempel. Nu foregår det meste af klublivet i Paris i klubber som Le Queen, L'Etoile og Le Cab, som udvælger sine medlemmer særdeles omhyggeligt. Klubber orienteret mod [[elektronisk musik]] som Le Rex, Batofar (et skib, som er lavet om til en klub) eller The Pulp er populære, og nogle af verdens mest fremtrædende [[DJ]]'s spiller der.
 
==== Biografer - oversat ====
 
Når det gælder film, deler pariserne trend med mange andre verdensbyer og ser overvejende [[Hollywood]]-produceret underholdning. Fransk film kommer ind på en andenplads med fremtrædende filmskabere som [[Claude Lelouch]], [[Jean-Luc Godard]], [[Claude Chabrol]] og [[Luc Besson]], sammen med f.eks. [[Claude Zidi]] i den mere komiske/populære genre. Også europæiske og asiatiske film vises udbredt og værdsættes. Hvad der især kendetegner Paris er et stort net af små [[biograf]]er, som i en given uge tilbyder en biografgænger valget mellem 300 gamle og nye film fra hele verden.
 
Mange af Paris' koncert- og dansesale blev ombygget til biografer, da [[medie|filmmediet]] blev populært fra 1930'erne og fremefter, men senere opdeltes de fleste af de store biografer i mindre sale. Later most of the largest cinemas were divided into multiple, smaller rooms: Paris' langt største biograf er nu ''[[le Grand Rex]]'' med 2800 sæder, mens andre alle har under 1000. Der er nu udvikling mod moderne multibiografer med mere end 10 eller 20 lærreder i samme bygning.
 
==== Cafeer, restauranter og hoteller ====
 
[[Billede:Floregermainbenoit.jpg|thumb|200px|right|[[Café de Flore]], en af de berømte parisiske cafeer i [[Saint-Germain-des-Prés]].]]
[[Café]]er blev hurtigt en del af den franske kultur, da de begyndte at komme frem, nemlig ved åbningen af [[Café Procope]] på venstre Seinebred i 1689 og ''café Régence'' ved [[Palais Royal]] et år tidligere. Cafeerne i det sidstnævnte steds haver var meget populære gennem hele det 18. århundrede og kan anses for at være de første "terrasse-cafeer" i Paris, omend sådanne først bredte sig rigtigt, da fortove og boulevarder blev anlagt fra midten af 19. århundrede. Cafeer er nu et næsten obligatorisk stop for mange parisere på vej til eller fra arbejde og især er de det ved frokosttid.
 
Paris' kulinariske ry har sit grundlag i indbyggernes oprindelse, der er fordelt på mange egne af Frankrig. Sammen med jernbanen og den [[industrielle revolution]] i det tidlige 19. århundrede kom en strøm af tilflyttere, som bidrog med den [[gastronomi]]ske forskellighed mellem de mange franske regioner, og som gav grundlag for oprettelse af [[restaurant]]er med "lokale specialiteter". "Chez Jenny" er et typisk eksempel på en restaurant med retter fra [[Alsace]], og "Aux Lyonnais" er tilsvarende en med traditionelle menuer denne bys omegn. Tilflytter fra endnu fjernere egne har betydet et endnu bredere kulinarisk udbud, så det i dag er muligt af finde spisesteder i topkvalitet med retter fra bogstavelig talt hele verden.
 
[[Hotel]]ler var endnu et resultat af den mere udbredte rejseaktivitet og af [[turisme]]n, særligt fremmet af Paris' [[verdensudstilling]]er i slutningen af det 19. århundreder. Blandt de mest [[luksus|luksuøse]] af disse opstod [[Hôtel Ritz (Paris)|Hôtel Ritz]] på [[Place Vendôme]] fra 1898 og [[Hôtel de Crillon]] åbnede på den nordlige side af [[Place de la Concorde]] i 1909.
 
===Turisme===
{{Hovedartikel3|Museer i Paris}}
 
Paris har altid været en destination for handlende, studerende og pilgrimme, men dens "turisme" i ordets rette betydning begyndte i stor skala med jernbanens opfindelse, navnlig med oprettelsen af Frankrigs statlige jernbanenetværk i 1848. En af Paris' første "masseattraktioner" af international interesse var den førnævnte [[Verdensudstillingen i 1855|verdensudstilling i 1855]], der bragte mange nye monumenter - navnligt [[Eiffeltårnet]] fra 1889. Disse, i tillæg til hovedstadens gennemgribende renovering under det [[Franske 2. kejserrige]], gjorde meget for at gøre byen til den attraktion, den er i dag.
[[Billede:Quaidelamegisserie.jpg|270px|thumb|left| '''Quai de la Mégisserie og 'bouquinisternes' bogstader.''']]
Paris' museer og monumenter er langt de mest værdsatte attraktioner, og turisternes interesse har kun være gavnlig, for den har motiveret både byen og staten til at etablere nye. Byens mest ansete museum, [[Louvre]], besøges af over 8 millioner gæster om året og er dermed verdens mest besøgte kunstmuseum. Paris' [[katedral]]er er en anden hovedattraktion, eftersom [[Notre Dame]]-katedralen og [[Sacré Coeur]]-kirken årligt har henholdsvis 12 og 8 millioner besøgende. Eiffeltårnet, som frem for alt er det vartegn, som Paris er kendt for, besøges årlige af mere end 6 millioner og har ialt haft more end 200 besøgende siden dets opførelse. [[Disneyland Resort Paris]] er med 12,4 millioner gæster i [[2004]] ligeledes en stor turistattraktion, som ikke kun tiltrækker de, der besøger Paris, men også folk fra hele Europa.
 
[[Billede:Mona Lisa.jpg|thumb|[[Mona Lisa]], en af [[Louvre]]s mest berømte skatte.]]
 
Louvremuseet indeholder mange berømte kunstværker, bl.a. ''[[Mona Lisa]]'' (''La Joconde'') og statuen af ''[[Venus fra Milo]]''. Arbejder af [[Pablo Picasso]] og [[Auguste Rodin|Rodin]] findes i henholdsvis [[Musée Picasso]] og [[Musée Rodin]], mens kunstnersamfundet på [[Montparnasse]] har sit eget museum, [[Musée du Montparnasse]]. Meget synligt og moderne med sit net af forsyningsrør uden på ydermurene er [[Centre Georges Pompidou]], også kendt som ''Beaubourg'', som huser museet for moderne kunst, [[Musée National d'Art Moderne]]. Endelig findes kunst og værdifulde genstande fra [[middelalderen]] i [[Musée Cluny]], bl.a. de kendte [[gobelin]]er ''[[Damen og enhjørningen]]'', mens [[impressionisme]]ns værker findes i [[Musée d'Orsay]].
 
Mange af de kendte og populære etablissementer i Paris har efterhånden udviklet en uægte fransk kultur, fordi de har tilpasset sig turisternes smag og forventninger. F.eks. er [[Le Lido]], cabaret og dansehallen i [[Moulin Rouge]] nu et spisested med optræden, en fremvisning af dans, som engang kun var et aspekt af dets atmosfære. Alle de sociale og kulturelle elementer, herunder det balsale og haver, er nu væk. Også hoteller, restauranter og aftenunderholdning er blevet stærkt afhængig af turismen, hvilket ikke altid er positivt for den parisiske kultur.
 
===Sport - oversat===
Paris' fornemste sportsklubber er [[fodbold]]klubben [[Paris Saint-Germain]], [[basketball]]holdet [[Paris Basket Racing]] og [[rugby]]holdet [[Stade Français Paris]]. Det 80.000 sæder store [[Stade de France]]-stadion blev bygget til [[VM i fodbold 1998]] og bliver i dag brugt til både fodbold og rugby, samt hvert år til det franske rugby-landsholds hjemmekampe i [[Six Nations Championship]] og nogle gange til Stade Français' store kampe. [[Racing Métro 92 Paris]] (der nu spiller i [[Rugby Pro D2]]) er et andet rugbyhold i Paris. Som et kuriosum kan nævnes, at holdet spillede den første finale nogensinde mod Stade Français i 1892. Paris var også vært for [[Sommer-OL 1900]] og [[Sommer-OL 1924|1924]] og for [[VM i fodbold 1938]] og [[1998]].
 
Selvom [[Tour de France]]s startpunkt og rute varierer hvert år, slutter den sidste etape altid i Paris, og siden 1975 har den sluttet på Champs-Elysées. [[Tennis]] er en anden populær sport i Paris og i Frankrig generelt. [[French Open]], der afholdes hvert år på "[[Roland Garros]]" tenniscenteret nær "[[Bois de Boulogne]]", er en af de fire [[Grand Slam]]-turneringer på den professionelle tennis-kalender. [[Champions League]]-finalen i fodbold 2006 mellem [[Arsenal]] og [[FC Barcelona]] blev spillet på Stade de France. Paris var desuden vært for dette års [[Rugby World Cup 2007]] på Stade de France [[20. oktober]] [[2007]].
 
== Økonomi ==
{{Hovedartikel3|Paris' økonomi}}
[[Billede:Esplanade-de-la-defense.jpg|thumb|350px|Udsigt over [[La Défense]] fra gadeniveau.]]
[[Billede:Paris - Blick vom großen Triumphbogen.jpg|thumb|right|350px|[[La Défense]] set fra [[Triumfbuen]].]]
Med et [[bruttonationalprodukt]] på €478,7 milliarder (ca. 3.600 milliarder kr.) i 2005<ref name="idf_gdp">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.insee.fr/fr/ffc/docs_ffc/PIB_reg.xls| title="Produits intérieurs bruts régionaux en valeur de 1990 à 2005"|first=Government of France| last=INSEE| format=XLS| accessdate=2006-09-12}} {{fr sprog}}</ref> har Parisområdet et af de højeste bruttonationalprodukter i Europa og er et lokomotiv i den globale økonomi. Hvis regionen var et selvstændigt land, ville den indtage pladsen som nr. 14 blandt verdens største økonomier.<ref name="gdp_rank">{{en sprog}} {{cite web| url=http://siteresources.worldbank.org/DATASTATISTICS/Resources/GDP.pdf| title="Total GDP 2005"|first=World Bank|format=PDF| accessdate=2006-09-12}}</ref> Parisregionen er derfor også Frankrigs førende økonomiske centrum. Regionens befolkning udgjorde 18,7% af befolkningen i den europæiske del af Frankrig i 2005,<ref name="idf_pop_2005">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.insee.fr/fr/ffc/chifcle_fiche.asp?ref_id=CMRSOS02138&tab_id=471| title="Estimations de la population des régions au 1er janvier "| first=Government of France| last=INSEE|accessdate=2006-09-12}} {{fr sprog}}</ref>, mens dens bruttonationalprodukt udgjorde ca. 28,5%.<ref name="idf_gdp">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.insee.fr/fr/ffc/docs_ffc/PIB_reg.xls| title="Produits intérieurs bruts régionaux en valeur de 1990 à 2005"|first=Government of France| last=INSEE| format=XLS| accessdate=2006-09-12}}{{fr sprog}}</ref> Aktiviteten i Parisområdet er varieret og har ikke som mange af verdens metropoler en dominerende enkelt branche (som [[Los Angeles]] har underholdningsindustrien eller [[London]] og [[New York]] har deres finansielle centre og andre aktiviteter). I de senere år er den økonomiske aktivitet i Paris skiftet i retning af serviceindustrier (finans, edb-ydelser etc.) og højteknologisk produktion (elektronik, optik, rumfart, etc.).
 
Parisområdets mest intense økonomiske aktivitet, som foregår i det centrale [[Hauts-de-Seine|Hauts-de-Seine]] [[Departement (Frankrig)|departement]] og forstadsdistriktet La Défense placerer Paris' økonomiske centrum vest for byen, i trekanten mellem Opéra Garnier, La Défense og [[Val de Seine]]. Paris' administrative grænser er af liden betydning for grænserne for dens økonomiske aktivitet: Skønt de fleste ansatte pendler fra forstæderne for at arbejde i centrum, er der også mange, som pendler den modsatte vej.
 
Selvom den parisiske økonomi i høj grad er domineret af [[service]]s, er det stadig et af de vigtigste steder for fabrikation i Europa, især i industrielle sektorer som biler, aeronautik og elektronik. Over det sidste årti har den lokale økonomi bevæget sig imod "high value-added activities", især forretningsservices.
 
Folketællingen i 1999 viste, at af de 5.089.170 personer, som arbejdede i Paris' byområde, var 16,5% beskæftiget i servicefag, 13,0% med [[detailhandel|detail]]- og engroshandel, 12,3% med fabrikation, 10,0% med [[offentlig administration]] og [[militærindustri|forsvar]], 8,7% i [[sundhedssektor]]en, 8,2% med [[transport]] og [[kommunikation]], 6,6% i [[uddannelse]]ssektoren, mens de resterende 24,7% fordelte sig på mange øvrige sektorer. Inden for fremstillingsvirksomhed beskæftigedes flest inden for [[elektronik]]- og [[elektrisk]] industri (17,9% af arbejdsstyrken inden for området) og i publicerings- og trykkeriindustrien (14,0% af arbejdsstyrken). [[Turisme|Turismeindustri]]en og turist-relateret service beskæftiger 6,2% af arbejdsstyrken i Paris og 3,6% af alle ansatte i hele Parisregionen.<ref name="workforce">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.insee.fr/fr/insee_regions/idf/rfc/docs/alapage234.pdf| title="Les emplois dans les activités liées au tourisme: un sur quatre en Ile-de-France"| first=Government of France| last=INSEE| accessdate=2006-04-10| format=PDF}}</ref>
 
== Demografi ==
{| border="0" style="border: 1px solid #999; background-color:#ffffff;width:310px;clear:right;font-size:90%;line-height:130%;margin-left:8px;" align="right"
|+ '''Demographics within the Paris Region'''<br /><small>''(according to the INSEE 2005 estimates)''</small>
|- bgcolor=#fbfbfb
| colspan="5"|[[Billede:Paris uu ua jms.png|330px]]
|- bgcolor=#cccccc
| colspan="5" style="text-align:center;font-weight:bold;font-size:105%;"| Ile-de-France ''départements''
|- bgcolor=#BDBBD7 style="color:#000080;text-align:center;font-size:105%;"
|style="padding:3px;"| '''Areas'''||style="padding:3px;"|'''Population'''</br><small>2005 est.</small> ||style="padding:3px;"|'''Area'''<br /><small>(km²)</small>||style="padding:3px;"|'''Density'''<br /><small>(/km²)</small>||style="padding:5px;white-space:nowrap;"|'''1999-2005'''</br>'''pop. growth'''
|- bgcolor="#EFEFEF"
| '''City of Paris'''<br /><small> ([[département in France|département]] '''75''')</small>|| align=right | 2,153,600 || align=right | 105|| align=right | 20,433|| align=right | +1.33%
|- bgcolor=#fbfbfb
| style="white-space:nowrap;"|'''Inner ring''' <br /><small>''(Petite Couronne)'' <br />(''Depts.'' [[Hauts-de-Seine|92]], [[Seine-Saint-Denis|93]], [[Val-de-Marne|94]])</small>|| align=right | 4,254,600 || align=right | 657 || align=right | 6,477 || align=right | +5.34%
|- bgcolor="#EFEFEF"
| style="white-space:nowrap;"|'''Outer ring''' <br /><small>''(Grande Couronne)'' <br />(''Depts.'' [[Seine-et-Marne|77]], [[Yvelines|78]], [[Essonne|91]], [[Val-d'Oise|95]])</small>|| align=right | 4,991,100 || align=right | 11,249 || align=right | 426 || align=right | +4.25%
|- bgcolor=#fbfbfb
| '''[[Île-de-France (région)|Ile-de-France]]'''<br /><small>''(entire [[région in France|région]])''</small>|| align=right | 11,399,300 || align=right | 12,011 || align=right | 949 || align=right | +4.08%
|- bgcolor=#cccccc
| colspan="5" style="text-align:center;font-weight:bold;font-size:105%;"| Statistical Growth (INSEE 1999 census)
|- bgcolor=#BDBBD7 style="color:#000080;text-align:center;font-size:105%;"
|style="padding:3px;"| '''Areas'''||style="padding:3px;"|'''Population'''</br><small>1999 census</small> ||style="padding:3px;"|'''Area'''<br /><small>(km²)</small>||style="padding:3px;"|'''Density'''<br /><small>(/km²)</small>||style="padding:5px;white-space:nowrap;"|'''1990-1999'''</br>'''pop. growth'''
|-bgcolor="#EFEFEF"
| '''[[Urban area]]'''<br /><small>''(Paris [[agglomeration]])'' </small>|| align=right | 9,644,507 || align=right | 2,723|| align=right | 3,542|| align=right | +1.85%
|- bgcolor=#fbfbfb
| '''[[Metropolitan area|Metro area]]'''<br /><small>''(Paris [[aire urbaine]])''</small> || align=right | 11,174,743 || align=right | 14,518|| align=right | 770|| align=right | +2.90%
|}
{{Hovedartikel3|Paris' demografi}}
Paris' indbyggertal var i 1999 2.125.246, hvilket er mindre end det historiske maksimum, som var 2,9 mil. i 1921. Byens befolkningstab afbilleder den udvikling der har været for de fleste af de større byer i den udviklede verden. Hovedårsagerne til faldet var et betydningsfuldt fald i husstandsstørrelsen, og en dramatisk udflytning til forstaderne mellem 1962 og 1975. Årsager til udflytningen skal findes i afindustrialiseringen, dyre priser for leje, [[opklassificering]]en af mange af indre kvarterer, ''the transformation of living space into offices'' og øget velstand i arbejdsklassen. Byens befolkningstab var en af de mest alvorlige blandt multietniske kvarterer og den største for en by med mere end 2.000.000 indbyggere. Disse tab er generelt set negativt for byen; bystyret forsøger at vende udvikling med blandet succes. Opgørelse over byens indbyggertal fra juli 2004 viser en befolkningstilvækst for første gang siden 1954, og byen har dermed 2.144.700 indbyggere.
 
=== Befolkningstæthed ===
Paris er en af de tættest befolkede byer med mere end 1 million indbyggere i [[Vesten]]{{Kilde mangler|date=May 2007}}. Dens befolkningstæthed, eksklusiv de afsidesliggende skovparker [[Bois de Boulogne|Boulogne]] og [[Bois de Vincennes|Vincennes]], var 24.448 indb./km² i 1999. Selvom man inkluderer de to skovparker dens befolknings var 20.164/km², den femte tættest befolket region i Frankrig fulgt af [[Le Pré-Saint-Gervais]], [[Vincennes]], [[Levallois-Perret]], og [[Saint-Mandé]], alle nogle af Paris's tætteste forstæder.
 
De tyndest befolkede områder er i det vestlig og centrale Paris, hvor der er mange [[arrondissement]]er med kontor- og administrationsbygninger. Byens befolkning er tættest i de nordlige og østlige arrondissementser; dens [[11. arrondissement]] havde en tæthed på 40.672/km² i 1999, og i nogle af dette arrondissements østlige områder i nærheden af 100.000/km² samme år.
 
{{Uddybende|Arrondissementer i Paris}}
 
=== Storbyområdet Paris ===
Byen Paris er meget mindre end de [[byområde]]r, der omgiver byen. Byområdet (kaldet agglomerationen) omfatter foruden centrum en ring bestående af Paris' tre nabodepartementer, også kendt som ''petite couronne'' ("den lille ring") - og strækker sig videre ud i en "ydre ring" af fire departementer, som udgør ''grande couronne'' (''store ring''). Disse otte departementer udgør samme hele regionen [[Île-de-France (region)|Île-de-France]].
 
Paris-agglomerationen eller byområdet (''[[unité urbaine]]'') dækker 2.723 km², <ref name="UU_superficie">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.insee.fr/fr/insee_regions/idf/zoom/chif_cles/uu99/fuu9900851.htm| title="Chiffres-Clefs - Unité Urbaine - Paris"| accessdate=2006-05-28| format=HTML}}</ref> og er dermed 26 gange større end selve byen Paris. Udenfor dette område strækker pendler-bæltet sig helt ud over grænserne for regionen Île-de-France, og udgør sammen med agglomerationen et storbyområde (''[[aire urbaine]]''), som dækker 14.518 km² {{Kilde mangler|date=January 2007}} eller ca. 138 gange selve byen.
[[Billede:downtown paris.jpg|thumb|250px|left|Udsigt over centrum af Paris med højhusene i [[13. arrondissement]] til højre.]]
Paris-agglomerationen har udvist stadig vækst i befolkningstallet siden afslutningen af de [[franske religionskrige]] i det 16. århundrede, bortset fra kortvarige tilbagegange under den [[franske revolution]] og [[2. verdenskrig]]{{Kilde mangler|date=January 2007}}. Forstædernes vækst er tiltaget de senere år, og med en anslået befolkning på 11,4 millioner i 2005 udviser Île-de-France-regionen en vækstrate, som er dobbelt så høj som i 1990'erne.<ref name="99_05">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.insee.fr/fr/ffc/docs_ffc/IP061058.pdf| title="Enquêtes annuelles de recensement 2004 et 2005"| first=Government of France| last=INSEE| accessdate=2006-04-10| format=PDF}}</ref><ref name="90_99">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.insee.fr/fr/ffc/docs_ffc/IP1000.pdf| title="Enquêtes annuelles de recensement: premiers résultats de la collecte 2004"| first=Government of France| last=INSEE| accessdate=2006-04-10| format=PDF}}</ref>
 
===Immigration===
Det er vedtaget ved lov, at franske folketællinger ikke stiller spørgsmål ved etnisk baggrund eller religion, men samler tilgengæld informationer om fødslen. Fra dette er det stadig muligt at bestemme, at Paris' metropoliske område er en af de mest multi-kulturelle i Europa: ved folketælling i 1999, 19.4% af alle indbyggere var født uden for [[France métropolitaine]].<ref name="foreign born">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.recensement.insee.fr/RP99/rp99/wr_page.affiche?p_id_nivgeo=M&p_id_loca=001&p_id_princ=MIG3&p_theme=ALL&p_typeprod=ALL&p_langue=FR| title="Aire urbaine 99 : Paris - Migrations (caractère socio-économique selon le lieu de naissance)"| first=Government of France| last=INSEE| accessdate=2006-07-06}}</ref> Ved den samme tælling, 4.2% af Prais' metropolske områdes indbygger havde fornyligt immigreret (dvs. folk som har immigreret til Frankrig mellem 1990 og 1999),<ref name="recent migrants">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.recensement.insee.fr/RP99/rp99/wr_page.affiche?p_id_nivgeo=M&p_id_loca=001&p_id_princ=MIG2&p_theme=ALL&p_typeprod=ALL&p_langue=FR| title="Aire urbaine 99 : Paris - Migrations (caractère démographique selon le lieu de résidence au 01/01/90)"| first=Government of France| last=INSEE| accessdate=2006-07-06}}</ref> hovedsageligt fra [[mainland China]] og [[Afrika]].<ref name="current immigration">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.insee.fr/fr/ffc/chifcle_fiche.asp?tab_id=498| title="Flux d'immigration permanente par motif en 2003"| first=Government of France| last=INSEE| accessdate=2006-06-25}}</ref>
 
Den første bølge af international indvandring til Paris startede allerede i 1820 med ankomster fra tyske bønder som flygtede fra landbrugskrisen i Tyskland. Mange bølger af indvandrer fulgte fortsat indtil i dag: Italienere og centraleuropæiske jøder gennem det 19. århundrede; russere efter [[den russiske revolution i 1917]]; kolonialske indbyggere gennem [[1. verdenskrig]] og senere; Polakker mellem de to verdenskrige; Spanioler, Portugisere og nordafrikanere fra 1950'erne til 1970'erne; nordafrikanske jøder efter selvstændigheden i deres land; afrikanere og asiatere siden da.<ref name="past immigration">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.histoire-immigration.fr/index.php?lg=fr&nav=14&flash=0| title="Histoire de l'immigration en France"| first=Cité Nationale de l'Histoire de l'Immigration| accessdate=2006-06-25}}</ref> Størstedelen af disse immigranter er blevet almindelig franskmænd uden nogen skelnen, hvilket er efter den franske republiks principper omkring lighed blandt dens indbyggere.
 
== Administration ==
=== Frankrigs hovedstad ===
Paris er Frankrigs [[hovedstad]] og dermed også sæde for Frankrigs regering. Dennes to højeste embeder har hver deres officielle residens, hvor embedernes indehavere også har deres kontorer. [[Frankrigs præsident]] residerer i [[Elyséepalæet]] i [[8. arrondissement]], mens [[Frankrigs premierminister|premierminister]]ens sæde er [[Hôtel Matignon]] i [[7. arrondissement]]. Ministerierne ligger flere forskellige steder i byen, men mange dog i 7. arrondissement, i nærheden af Matignon.
 
De to huse, som udgør det franske [[parlament]], har også begge hjemme på venstre Seinebred. Overhuset, [[Frankrigs Senat|Senat]]et, mødes i [[Palais du Luxembourg]] i [[6. arrondissement]], mens det vigtigere underhus, ''[[Assemblée Nationale]]'' (Nationalforsamlingen), holder sine møder i [[Palais Bourbon]] i 7. [[Præsident for Frankrigs Senat|Senatets præsident]], der har det næsthøjeste offentlige embede efter den franske præsident, bor i "Petit Luxembourg", et mindre palads i tilknytning til Palais du Luxembourg.
 
Frankrigs højeste retsinstanser ligger i Paris. [[Cour de cassation]] er Frankrigs [[højesteret]], dvs. højeste retsinstans i den juridiske verden, hvor den tager sig af såvel kriminalsager som civile sager. Den ligger i [[Palais de Justice (Paris)|Justitspalæet]] på ''Île de la Cité'', mens [[Conseil d'État]], som yder juridisk bistand til regeringen, og som er højeste retsinstans for administrative afgørelser og bedømmer søgsmål mod offentlige instanser, har hjemsted i [[Palais Royal]] i [[1. arrondissement]].
 
[[Frankrigs Forfatningsråd|Forfatningsråd]]et, som er et rådgivende organ, men som har den endelig e afgørelse af, om love og bekendtgørelser er i overensstemmelse med den franske [[forfatning]], mødes også i Palais Royal.
 
=== Bystyre===
[[Billede:Par Arr.jpg|250px|thumb|left|Arrondissementerne i Paris]]
{{Hovedartikel3|Paris' borgmester}}
{{Uddybende|Paris' arrondissementer}}
 
Paris har været en ''[[Fransk kommune|kommune]]'' siden [[1834]] (og også i kort tid mellem 1790 og 1795). Ved opdelingen af Frankrig i kommuner i 1790 under den franske revolution - og igen i 1834 - havde Paris kun halvdelen af sin nuværende størrelse, men i 1860 indlemmedes nabokommuner helt eller delvis, så den nuværende administrative inddeling af byen i tyve arrondissementer opstod. Disse kommunale underinddelinger ligger som en udadgående spiral i urets retning fra det mest centrale 1. arrondissement.
 
I 1790 blev Paris ''[[præfektur]]'' (hovedsæde) for departementet [[Seine (departement)|Seine]], som omfattede meget af Parisområdet. Det blev i 1968 opdelt i fire mindre, så selve byen blev et eget departement med bibeholdelse af det gamle departementnummer 75 (der stammede fra Seine-departementets position i Frankrigs alfabetiske liste over departementer), mens tre nye departementer [[Hauts-de-Seine]], [[Seine-Saint-Denis]] og [[Val-de-Marne]] dannedes og fik numrene 92, 93 og 94 (i den anførte rækkefølge). Resultatet af denne opdeling blev, at Paris' grænse som et departement er helt sammenfaldende med kommunegrænsen, hvilket er helt enestående i Frankrig.
 
=== Bydelsadministrationer ===
 
Hvert af de 20 arrondissementer har et arrondissementsråd, valgt ved direkte valg, og rådet vælger en borgmester for arrondissementet. Der udvælges medlemmer fra hvert arrondissementsråd til [[Paris' byråd]] (''conseil de Paris''), som igen vælger [[Paris' borgmester]].
 
[[Billede:Paris at night.jpg|250px|thumb|Solnedgang over [[Seine]]n.]]
I den tidlige [[Middelalderen|Middelalder]] styredes Paris af et råd valgt af handelsstanden og hvis leder var handelsborgmester. Ud over at sørge for at regulere handelen i byen, havde denne ansvaret for borgerpligter som bevogtning af bymurene og renholdelse af gaderne. Oprettelsen af stillingen som Paris' borgmester, som skete i det 13. århundrede, mindskede handelsborgmesterens ansvar og magt betydeligt, fordi indehaveren af den nye stilling var kongens direkte repræsentant, i en rolle som mindede om senere præfekters, og han overså gennemførelse og overholdelse af lov og orden i byen og dens tilgrænsende områder (''prévôté''). Mange funktioner fra begge borgmesterembeder overførtes til embedet som generalløjtnant for politiet, da dette blev oprettet i 1667, og embedets indehaver udpegedes af kronen.
 
[[Billede:Hôtel Ville Paris.jpg|thumbnail|right|280px|Rådhuset (''Hôtel de ville'')]]
Den sidste handelsborgmester i Paris myrdedes om eftermiddagen den 14. juli 1789 under [[Stormen på Bastillen]]. Paris blev officielt en kommune ved en administrativ opdeling, som skete 14. december samme år, og dens provisoriske, revolutionære "Pariserkommune" erstattedes af byens første forfatning og styre fra 9. oktober 1790.<ref name="1790_municipality">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://links.jstor.org/sici?sici=0002-8762%28190501%2910%3A2%3C280%3AIAGIPI%3E2.0.CO%3B2-V&size=LARGE| title="Improvising a Government in Paris in July 1789"| accessdate=2006-09-14| format=HTML}}</ref> Urolighederne under den [[Termidoriske reaktion]] i 1794 gjorde det klart, at det revolutionære Paris' politiske uafhængighed udgjorde en trussel for enhver regeringsmagt. Borgmesterembedet blev derfor afskaffet samme år, og byrådet et år senere.
 
Skønt byrådet blev genskabt i 1834, forblev Paris i det meste af det 19. og 20. århundrede sammen med departementet Seine, som byen var centrum for, direkte underlagt en statsudpeget præfekt, som havde kontrol over de almindelige forhold. Tilsvarende var en statsudpeget politipræfekt ansvarlig for politiet i samme jurisdiktion. Bortset fra få, korte tidsrum havde Paris ingen borgmester før 1977, og det parisiske politipræfektur er stadig underlagt staten.
 
Sin dobbelte status som både kommune og departement til trods har Paris et fælles styre for begge funktioner. Parisrådet, med Paris' borgmester i spidsen, mødes enten som et byråd (''conseil municipal'') eller som et departementsråd (''conseil général''), afhængigt af det emne, som skal behandles.
 
Den moderne, administrative organisation af Paris har stadig spor efter det tidligere styre for Seine-departementet. For eksempel har politipræfekten, som også leder brandkorpset i Paris, stadig en jurisdiktion, som i forhold som brandbekæmpelse og redningsoperationer udstrækkes til de tre departementer i ''petite couronne'', og politipræfekturet er stadig under statens ledelse. Paris har ikke noget kommunalt politi, omend byen har sit eget korps af parkeringsvagter.
[[Billede:ile-de-France jms.png|280px|thumb|De otte departementer i Île-de-France-regionen]]
 
=== Hovedby for regionen Île-de-France ===
I forbindelse med en landsomfattende administrativ reform i 1961 med det formål at styrke den regionale økonomi blev Paris, som allerede var et departement, hovedby i Paris-distriktet, som i 1976 omdøbtes til [[Île-de-France (region)|Île-de-France]]-regionen. Den omfatter foruden departementet Paris de syv nærmestliggende departementer. Regionsrådets medlemmer er siden 1986 blevet valgt ved direkte valg. Præfekten for departementet Paris (som også var præfekt for departementet Seine før 1968) er også præfekt for regionen, men dette embede mistede meget af sin betydning efter oprettelsen af embedet som Paris' borgmester i 1977.
 
=== Interkommunale forhold ===
Få af ændringerne har taget hensyn til Paris' stilling som metropolområde. I modsætning til, hvad der gælder for de fleste af Frankrigs storbyområder som [[Lille]] og [[Lyon]], er der ingen mellemkommunal enhed for Paris' metropolområde og intet interkommunalt råd til at behandle områdets tætte bykerne under et. At Paris på en måde "støder forstæderne fra sig" anses for at være et problem, som også af mange sættes i forbindelse med uroligheder som dem, der fandt sted i 2005. De gav stødet til fremsættelse af forslag til en mere effektiv bystruktur for byen og dens forstæder, enten i form af en løsere "metropolkonference" som foreslået af socialisterne eller højrefløjens ønske om et mere integreret ''Storparis''.
 
== Uddannelse ==
Kejser [[Karl den Store]] beordrede i det tidlige 9. århundrede alle kirker til at give undervisning i læsning, skrivning og grundlæggende regning i deres sogne, og domkirker til at give højere undervisning i sprog, [[fysik]], [[musik]] og [[teologi]]. Fra denne tid begyndte Paris, som allerede var en af Frankrigs vigtige domkirkebyer, at opnå sin berømmelse som et centrum for uddannelse. I det tidlige 13. århundrede havde katedralskolen ved Notre-Dame mange berømte lærere, men nogle af disses kontroversielle lære gav stødet til oprettelsen af et særligt [[Sainte-Genevieve]] universitet på venstre bred, som efter blev centret for Paris' studenterkvarter, [[Latinerkvarteret]], der nu især repræsenteres af [[Sorbonne]] universitetet.
 
Tolv århundreder efter Karl den Store beskæftiger undervisningsområdet i Paris og Paris-regionen (Île-de-France) ca. 330.000 personer, hvoraf 170.000 er lærere og professorer, som undervisen omkring 2,9 millioner børn og studerende i omkring 9.000 underskoler, eksamensskoler og højere læreanstalter.<ref name="idf_education">{{fr sprog}} {{cite web | author=la Préfecture de l'Île-de-France|url=http://www.idf.pref.gouv.fr/donnees/enseignement.htm| title=l'enseignement (undervisning)| format=[[HTML]] | accessdate=2006-07-16}}</ref>
 
=== Under- og eksamensskoler ===
Paris huser nogle af Frankrigs mest prestigefyldte [[gymnasium|gymnasier]] som [[Lycée Louis-le-Grand]] og [[Lycée Henri IV]]. Andre højere skoler med internationalt ry i Parisområdet er [[Lycée International de Saint Germain-en-Laye]] og [[École Active Bilingue Jeannine Manuel|Ecole Active Bilingue]].
 
===Højere uddannelse ===
As of the academic year 2004-2005, the Paris Region's 17 public universities, with its 359,749 registered students,<ref name=StudentNumbers>{{en sprog}} {{cite web | author=| last=Paris – Île-de-France Regional Chamber of Commerce and Industry, IAURIF, [[INSEE]] Île-de-France| year=2006 | url=http://www.paris-iledefrance.cci.fr/pdf/eco_regionale/chiffres_cles/2006/anglais/cc_2006_en_15-21.pdf| title=Paris Region : key figures 2006 | format=[[PDF|PDF format]] | accessdate=2006-07-04}}</ref> is the largest concentration of university students in Europe.<ref name=EuropeanStudents>{{fr sprog}} {{cite web | author=Céline Rozenblat, Patricia Cicille| last=Delegation for Spatial Planning and Regional Action (Datar)| year=2006 | url=http://www.diact.gouv.fr/Datar_Site/DATAR_Metropoles.nsf/76f84e7666af90b6c125655a0046b83c/30207c6b28edd873c1256e59003d0619/$FILE/Villes%20europ%C3%A9ennes.pdf | title=Les villes européennes – Analyse comparative (page 42)| format=[[PDF|PDF format]] | accessdate=2006-07-04}}</ref> The Paris Region's prestigious ''[[grandes écoles]]'' and scores of university-independent private and public schools have an additional 240,778 registered students, that together with the university population creates a grand total of 600,527 students in higher education that year.<ref name=StudentNumbers>{{en sprog}} {{cite web | author=| last=Paris – Île-de-France Regional Chamber of Commerce and Industry, IAURIF, [[INSEE]] Île-de-France| year=2006 | url=http://www.paris-iledefrance.cci.fr/pdf/eco_regionale/chiffres_cles/2006/anglais/cc_2006_en_15-21.pdf| title=Paris Region : key figures 2006 | format=[[PDF|PDF format]] | accessdate=2006-07-04}}</ref>
 
====Universities====
''Historical article: [[University of Paris]]''
[[Billede:Jussieu dsc00882.jpg|thumb|250px|[[Jussieu Campus]] main entrance ''(currently closed for [[asbestos]] removal)'']]
Paris [[Notre Dame de Paris|Notre-Dame Cathedral]] was the first center of higher education before the creation of the University of Paris. The ''universitas'', a corporation status granting teachers (and their students) the right to rule themselves independently from crown law and taxes, was chartered by King [[Philip II of France|Philip Augustus]] in 1200. Many classes then were held in open air. Non-Parisian students and teachers would stay in hostels, or "colleges", created for the ''boursiers'' coming from afar. Already famous by the 13th century, the University of Paris had students from all of Europe. Paris's [[Rive Gauche]] [[Scholasticism|scholastic]] centre, or "[[Quartier Latin|Latin Quarter]]" as classes were taught in Latin then, would eventually regroup around the college created by [[Robert de Sorbon]] from [[1257]], the [[Collège de Sorbonne]]. The University of Paris in the 19th century had six faculties: law, science, medicine, pharmaceutical studies, literature and theology.
 
The [[May 1968|1968 student riots]] in Paris, in an effort to disperse the centralised student body, resulted in a near total reform of the University of Paris. The following year, the formerly unique University of Paris was split between thirteen autonomous universities ("Paris I" to "Paris XIII") located throughout the City of Paris and its suburbs. Each of these universities inherited only some of the departments of the old University of Paris, and are not generalist universities. Paris I, II, V and X, inherited the Law School; Paris V inherited the School of Medicine as well; Paris VI and VII inherited the scientific departments; etc.
 
In 1991, four more universities were created in the suburbs of Paris, reaching a total of seventeen public universities for the Paris ([[Île-de-France (région)|Île-de-France]]) ''[[région in France|région]]''. These new universities were given names (based on the name of the suburb in which they are located) and not numbers like the previous thirteen: [[University of Cergy-Pontoise]], [[Université d'Évry Val-d'Essonne|University of Évry-Val d'Essonne]], [[University of Marne-la-Vallée]] and [[University of Versailles Saint-Quentin-en-Yvelines]].
 
In Paris there is also the [[English language|English]]-speaking [[Diplomatic Academy of London|Westminster Centre for International Studies]], department of [[London]]'s [[University of Westminster]], as well as the The [[American University of Paris]], a private higher education institution; and the [[The American Business School of Paris]].
 
====Grandes écoles====
The Paris region hosts France's highest concentration of ''[[grandes écoles]]'', or prestigious centres of higher specialised education outside the public university structure. Note that the prestigious public universities are usually considered ''[[grands établissements]]''. Most of the ''grandes écoles'' were relocated to the suburbs of Paris in the 1960s and 1970s, in new campuses much larger than the old campuses within the crowded City of Paris, though the [[École Normale Supérieure]] has remained on rue d'Ulm in the [[Ve arrondissement]]. The Paris area has a high number of engineering schools, led by the prestigious Paris Institute of Technology ([[ParisTech]]) which is composed of several colleges such as the famous ''[[École Polytechnique]]'', ''[[École nationale supérieure des Mines de Paris|École des Mines]]'', ''[[École nationale supérieure des télécommunications|Télécom Paris]]'', and ''[[École Nationale des Ponts et Chaussées|École des Ponts et Chaussées]]'', forming future actors of France's engineering and industry. Business schools are also many, including world-famous [[HEC School of Management|HEC]], [[ESSEC]], [[INSEAD]], and [[ESCP-EAP European School of Management]]. Although Paris' former elite administrative school [[École nationale d'administration|ENA]] was relocated to [[Strasbourg]], the famous political science school [[Institut d'Etudes Politiques de Paris|Sciences-Po]] is still located in Paris' [[Rive Gauche|Left bank]] [[VIIe arrondissement]].
 
''See also: [[Grandes écoles]]''
 
====Forberedelsesskoler - Classes préparatoires====
[[Billede:Rue St Jacques Louis Le Grand DSC09316.jpg|250px|thumb|right|Here, the [[Lycée Louis-le-Grand]] is at centre, on the right side of the rue St Jacques; on the left, the [[University of Paris|Sorbonne]], on the right the old Paris Faculty of Laws building.]]
Also called '''classes prépas''' or simply '''prépas''', these "prep" schools are a two or three year preparation leading to the grandes écoles (see above). Many of the best prépas are located in Paris. Key examples include [[Lycée privé Sainte-Geneviève]], [[Lycée Louis-le-Grand]], [[Lycée Henri IV]], [[Lycée Hoche]] and [[Lycée Saint-Louis]]. Student selection is based on the school grades and the teacher remarks. Prépas attract most of the academically best students in France and are known to be very demanding in terms of work load and psychological stress.
 
''See also: [[Classes Préparatoires]]
 
==Infrastruktur==
[[Billede:Thalys2.JPG|200px|thumb|right|[[Thalys]] trains with service to [[Belgium]], [[the Netherlands]] and [[Germany]]]]
[[Billede:T3 inauguration.jpg|200px|thumb|right|Inauguration of the T3 tramway line on the [[16 December|16th of December]], [[2006]]]]
 
===Transport===
 
{{Hovedartikel3|Transport i Paris|Transport i Frankrig}}
 
Paris' rolle som et center for international handel og turisme har bragt byen mange udmærkelser gennem de senere århundreder, og byens udvikling foregår stadig med hastige skridt. Kun i de seneste årtier er Paris blevet en center for et '''autoroute''system, højhastighedstogsystemet og, gennem byens to større lufthavne, er byen blevet et center for international luftfart.
 
Det offentlige massetransitsystem i Paris-regionen koordineres af ''Syndicat des transports d'Île-de-France''<ref name="stif>{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.stif-idf.fr| title="Le web des voyageurs franciliens"| first=(STIF)| last=Syndicat des Transports d'Ile-de-France| accessdate=2006-04-10}}</ref> (STIF), tidligere ''Syndicat des transports parisiens'' (STP). Blandt medlemmerne i sammenslutningen findes [[RATP]], der operererer busser i Paris og nogle af forstæderne, Metroen og sektioner af RER. Desuden finder man [[SNCF]], der opererer forstadstogene og andre sektioner af RER; mens andre private operatører opererer nogle buslinjer i forstæderne.
 
The [[Paris Métro|Métro]] is one of Paris' most important methods of transportation. The system comprises 16 lines, identified by numbers from 1 to 14, with two minor lines, 3bis and 7bis, numbered thus because they used to be branches of their respective original lines and only later became independent. In October 1998, the new [[Paris Métro Line 14|line 14]] was inaugurated after a 70-year hiatus in inaugurating fully new métro lines.
 
There are two tangential [[Tramways in Paris|tramway]] lines in the suburbs: Line T1 runs from [[Saint-Denis, Seine-Saint-Denis|Saint-Denis]] to [[Noisy-le-Sec]], line T2 runs from [[La Défense]] to [[Issy-les-Moulineaux|Issy]]. A third line, in the city proper, T-3, between Pont du Garigliano and Porte d'Ivry, along the southern inner orbital road opened for use on [[December 15]], [[2006]].
 
Paris is served by two principal airports: [[Orly Airport]], which is south of Paris, and the [[Charles de Gaulle International Airport]] in nearby [[Roissy-en-France]], one of the busiest in Europe. A third and much smaller airport, at the town of [[Beauvais]], 70 km (45 mi) to the north of the city, is used by charter and low-cost airlines. [[Le Bourget airport]] nowadays only hosts business jets, air trade shows and the aerospace museum.
 
Paris is a central hub of the national rail network of high-speed ([[TGV]]) and normal ([[Corail (train)|Corail]]) trains. Six major railway stations, [[Gare du Nord]], [[Gare Montparnasse]], [[Gare de l'Est]], [[Gare de Lyon]], [[Gare d'Austerlitz]], and [[Gare Saint-Lazare]] connect this train network to the world famous and highly efficient [[Paris Métro|Métro]] network, with 380 stations connected by 221.6 km of rails. Because of the short distance between stations on the Métro network, lines were too slow to be extended further in the suburbs as is the case in most other cities. As such, an additional express network, known as the [[RER]], has been created since the 1960s to connect more distant parts of the conurbation.
 
The city is also the hub of France's [[motorway]] network, and is surrounded by three orbital freeways: the [[Périphérique (Paris)|Périphérique]] which follows the approximate path of 19th century fortifications around Paris, the [[A86 autoroute]] motorway in the inner suburbs, and finally the ''[[Francilienne]]'' motorway, also known as the [[Francilienne|A104]] (north) and N104 (south) (and N184), in the outer suburbs. Paris has an extensive road network with over 2000 kilometres of major roads and highways. By road Brussels can be reached in three hours, Frankfurt in 6 hours and Barcelona in 12 hours.
 
There are also 654 lines of bus in Paris and its suburbs
 
===Vand og kloakker===
[[Billede:Canal Saint-Martin 1.jpg|thumb|200px|right|[[Saint-Martin-kanalen]]]]
Paris havde i sine tidlige år kun Seinen og Bièvre som vand i byen. Blandt senere former for '''irrigation''' var: en romersk akvædukt fra det første århundrede fra det sydlige Wissous (som senere forfaldt til en ruin); kilder fra det 11. århundrede; fra det 15. århundrede en akvædukt bygget nogenlunde på samme område som den første og endelig begyndte [[canal de l'Ourcq]] fra 1809 at levere vand fra mindre forurenede floder udenfor hovedstaden. Paris fik sin første permanente, store kilde til drikkevand i det 19. århundrede: fra 1857, under [[Napoleon 3.]]'s [[Préfet]] [[Haussmann]], organiserede civilingeniøren [[Eugène Belgrand]] konstruktionen af en række nye akvædukter som ville bringe kilder fra fjerne steder til reservoirer bygget på de højest beliggende områder i byen. De nye kilder blev Paris' hovedsagelige kilder til drikkevand, og resterne af det gamle system, som blev pumpet ind i de lavere niveauer af samme reservoir, blev fra da af afsat til Paris' gader. Dette system er stadig en stor del af Paris' moderne netværk af vand'''supplies'''
 
Paris har over 2.400 km undergrunds'''passageways'''<ref name="sewers"> {{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.paris.fr/portail/Environnement/Portal.lut?page_id=1313&document_type_id=5&document_id=2158&portlet_id=3139|title="Les égouts parisiens"|accessdate=2006-05-15}} </ref> beregnet til fjernelse af Paris' flydende affaldsstoffer. De fleste af disse stammer tilbage fra slutningen af det 19. århundrede, og er et resultat af [[Préfet]] [[Baron Haussmann]] og civilingeniøren [[Eugène Belgrand]]s fælles planer to improve the then very unsanitary conditions in the Capital. maintained by a round-the-clock service since their construction, only a small percentage of Paris' sewer ''réseau'' has needed complete renovation. The entire Paris network of sewers and collectors has been managed since the late 20th century by a computerised network system, known under the acronym "G.A.AS.PAR", that controls all of Paris' water distribution, even the flow of the river Seine through the capital.
 
==Internationale forbindelser==
{{Infobox World Heritage Site
| Name = Paris, Banks of the Seine
| infoboxwidth = 250px
| Image = <!--[[Billede: |230px]]-->
| State_Party = {{FRA}}
| Type = Cultural
| Criteria = i, ii, iv
| ID = 600
| Region = [[List of World Heritage Sites in Europe|Europe and North America]]
| Year = 1991
}}
The following places are [[venskabsby]]er med Paris:<ref name="official_Special_partners_of_Paris">{{en sprog}} {{cite web| url=http://www.paris.fr/en/city_government/international/special_partners.asp | author=www.paris.fr |title=International relations : special partners| accessdate=2006-10-25| format=HTML}}</ref>
 
'''Søsterby''':
* {{flagikon|Italien}} [[Rom]], [[Italien]] er fra 1956 Paris' eneste søsterby (''Seule Paris est digne de Rome; seule Rome est digne de Paris'' /''Solo Parigi è degna di Roma; Solo Roma è degna di Parigi'' /''kun Paris er Rom værdig; kun Rom er Paris værdig'').
 
'''Venskabsbyer'''
{|
| valign="top" |
* {{flagikon|Algeriet}} [[Algier]], [[Algeriet]], [[2003]]
* {{flagikon|Jordan}} [[Amman]], [[Jordan]], [[1987]]
* {{flagikon|Grækenland}} [[Athen]], [[Grækenland]], [[2000]]
* {{flagikon|Kina}} [[Beijing]], [[Folkerepublikken Kina|Kina]], [[1997]]
* {{flagikon|Libanon}} [[Beirut]], [[Libanon]], [[1992]]
* {{flagikon|Tyskland}} [[Berlin]], [[Tyskland]], [[1987]]
* {{flagikon|Ægypten}} [[Cairo]], [[Ægypten]], [[1985]]
* {{flagikon|Marokko}} [[Casablanca]], [[Marokko]]
* {{flagikon|USA}} [[Chicago]], [[USA]], [[1996]]
* {{flagikon|Schweiz}} [[Geneva]], [[Schweiz]], [[2002]]
* {{flagikon|Indonesien}} [[Jakarta]], [[Indonesien]], [[1995]]
* {{flagikon|Armenien}} [[Jerevan]], [[Armenien]], [[1998]]
* {{flagikon|Japan}} [[Kyoto]], [[Japan]], [[1958]]
* {{flagikon|Portugal}} [[Lissabon]], [[Portugal]], [[1998]]
* {{flagikon|UK}} [[London]], [[Forenede Kongerige]], [[2001]]
* {{flagikon|Spanien}} [[Madrid]], [[Spanien]], [[2000]]
* {{flagikon|Mexico}} [[Mexico City]], [[Mexico]], [[1999]]
* {{flagikon|Canada}} [[Montreal]], [[Canada]], [[1993]]
| valign="top" |
* {{flagikon|Rusland}} [[Moskva]], [[Rusland]], [[1992]]
* {{flagikon|Tjekkiet}} [[Prag]], [[Tjekkiet]], [[1997]]
* {{flagikon|Pakistan}} [[Islamabad]], [[Pakistan]]
* {{flagikon|Canada}} [[Quebec]], [[Canada]], [[1996]]
* {{flagikon|Saudi-Arabien}} [[Riyadh]], [[Saudi-Arabien]], [[1997]]
* {{flagikon|Rusland}} [[Sankt Petersborg]], [[Rusland]], [[1997]]
* {{flagikon|Yemen}} [[Sanaa]], [[Yemen]], [[1987]]
* {{flagikon|Brasilien}} [[Rio de Janeiro]], [[Brasilien]], [[2004]]
* {{flagikon|USA}} [[San Francisco]], [[Californien]], [[USA]], [[1996]]
* {{flagikon|Chile}} [[Santiago de Chile|Santiago]], [[Chile]], [[1997]]
* {{flagikon|Sydkorea}} [[Seoul]], [[Sydkorea]], [[1991]]
* {{flagikon|Bulgarien}} [[Sofia]], [[Bulgarien]], [[1998]]
* {{flagikon|Australien}} [[Sydney]], [[Australien]], [[1998]]
* {{flagikon|Georgien}} [[Tbilisi]], [[Georgien]], [[1997]]
* {{flagikon|Japan}} [[Tokyo]], [[Japan]], [[1982]]
* {{flagikon|Polen}} [[Warszawa]], [[Polen]], [[1999]]
* {{flagikon|USA}} [[Washington, D.C.]], [[USA]], [[2000]]
* {{flagikon|Finland}} [[Helsinki]], [[Finland]], [[2004]]
|}
 
'''Andre''':
* {{flagikon|UK}} [[Whitwell]] i det Forenede Kongerige hævder at være venskabsby med Paris.<ref>{{cite web|url=http://www.parliament.the-stationery-office.co.uk/pa/cm199293/cmhansrd/1992-12-11/Debate-3.html|title=House of Commons Hansard Debate for 11 Dec 1992}} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.guardian.co.uk/comment/story/0,3604,939491,00.html|title=Smallweed}}{{en sprog}}</ref>
 
== Se også ==
*[[Haussmann's renovation of Paris]]
*[[Paris Exposition]]
*[[Large Cities Climate Leadership Group]]
*[[List of metropolitan areas by population]]
*[[Megacity]]
 
== Kilder ==
{{reflist|2}}
 
== Bibliografi ==
'''History'''<br />
* {{fr sprog}} {{cite book| last=Favier| first=Jean| title=Paris| publisher=Fayard | year=April 23, 1997| id=ISBN 2-213-59874-6}}
* {{fr sprog}} {{cite book| last=Hillairet| first=Jacques| title=Connaissance du Vieux Paris| publisher=Rivages| year=April 22, 2005| id=ISBN 2-86930-648-2}}
 
==Eksterne henvisninger ==
<!-- links to official and standard-reference sites only please. -->
{{søsterlinks
|commons = Paris}}
* {{en sprog}} [http://www.paris.fr/en Official Paris Website]
* {{en sprog}} [http://en.parisinfo.com Official Paris Tourism Website]
* {{en sprog}} [http://english.pidf.com Official Paris Ile-de-France Tourism Website]
* {{en sprog}} [http://www.metropoleparis.com Metropole Paris, Reporting on Paris and Paris living since 1996]
* {{wikitravel}}
<!-- links to official and standard-reference sites only please. -->
 
{{Geolinks-Europe-cityscale-no-title|48.8667|2.3331}}
 
<!-- start of navigation templates, do not insert blank lines -->
{{Paris Metropolitan Area}}
{{Préfectures of departments of France}}
{{Prefectures of regions of France}}
{{Departments of France}}
{{World Heritage Sites in France}}
{{European Capital of Culture}}
{{Capital cities of the European Union}}
{{Olympic Summer Games Host Cities}}
{{Host Cities of the Francophonie Summits}}
<!-- end of navigation templates -->
 
[[Category:Host cities of the Summer Olympic Games]]
[[Kategori:Paris| ]]
[[Category:World Heritage Sites in France]]
[[Category:3rd century BC establishments]]
[[Kategori:Hovedstæder i Europa]]
[[Category:Orthodox Jewish communities]]
 
{{Link FA|bg}}
{{Link FAGA|lide}}
{{Link GA|en}}
{{Link FA|fr}}
{{Link GA|sv}}
{{Link FA|eo}}
{{Link FA|vi}}
 
[[af:Parys]]
Line 583 ⟶ 115:
[[ast:París]]
[[az:Paris]]
[[ba:Париж]]
[[bar:Paris]]
[[bat-smg:Parīžios]]
[[bcl:Paris]]
[[be:Горад Парыж]]
[[be-x-old:Парыж]]
[[bg:Париж]]
[[bi:Paris]]
[[bn:প্যারিস]]
[[bo:ཕ་རིས]]
[[br:Pariz]]
Line 593 ⟶ 129:
[[ca:París]]
[[ceb:Paris]]
[[crh:Paris]]
[[cs:Paříž]]
[[cu:Парижь]]
Line 599 ⟶ 136:
[[de:Paris]]
[[diq:Paris]]
[[dsb:Paris]]
[[el:Παρίσι]]
[[en:Paris]]
Line 610 ⟶ 148:
[[fr:Paris]]
[[frp:Paris]]
[[fur:ParisParîs]]
[[fy:Parys]]
[[ga:Páras]]
[[gan:巴黎]]
[[gd:Paris]]
[[gl:París - Paris]]
[[gv:Paarys]]
[[haw:Palika]]
[[he:פריז]]
[[hi:पेरिस]]
Line 623 ⟶ 163:
[[ia:Paris]]
[[id:Paris]]
[[ilo:Paris, Francia]]
[[io:Paris]]
[[is:París]]
Line 630 ⟶ 171:
[[jv:Paris]]
[[ka:პარიზი]]
[[kab:Paris]]
[[kk:Париж]]
[[kn:ಪ್ಯಾರಿಸ್]]
[[ko:파리 시]]
Line 636 ⟶ 179:
[[kv:Париж]]
[[kw:Paris]]
[[ky:Париж]]
[[la:Lutetia]]
[[lad:Paris]]
[[lb:Paräis]]
[[li:Paries]]
[[lij:Parigg-iPariggi]]
[[lmo:Paris]]
[[ln:Pari]]
[[lt:Paryžius]]
Line 646 ⟶ 191:
[[mg:Paris]]
[[mk:Париз]]
[[ml:പാരിസ്]]
[[mr:पॅरिस]]
[[ms:Paris]]
[[my:ပါရစ်]]
[[myv:Париж ош]]
[[na:Paris]]
[[nah:Parisi]]
[[nap:Parigge]]
[[nds:Paris]]
[[ne:पेरिस]]
[[nl:Parijs]]
[[nn:Paris]]
Line 658 ⟶ 207:
[[oc:París]]
[[os:Париж]]
[[pa:ਪੇਰਿਸਪੈਰਿਸ]]
[[pam:Paris]]
[[pl:Paryż]]
[[pms:Paris]]
[[ps:پاريس]]
[[pt:Paris]]
[[qu:Paris]]
Line 675 ⟶ 225:
[[sk:Paríž]]
[[sl:Pariz]]
[[so:Paris]]
[[sq:Parisi]]
[[sr:Париз]]
[[sv:Paris]]
[[sw:Paris]]
[[szl:Paryž]]
[[ta:பாரிஸ்]]
[[tet:París]]
[[tg:Париж]]
[[th:ปารีส]]
[[tl:Parí (Pransya)Paris]]
[[tr:Paris]]
[[ty:Paris]]
Line 689 ⟶ 241:
[[ur:پیرس]]
[[uz:Parij]]
[[vec:ParigiParixe]]
[[vi:Paris]]
[[vls:Parys]]
[[vo:Paris]]
[[war:Paris]]
[[wo:Paris]]
Line 697 ⟶ 250:
[[zh:巴黎]]
[[zh-min-nan:Pa-lí]]
[[zh-yue:巴黎]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Paris"