Galileo (rumsonde): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
VolkovBot (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 22:
[[Billede:Galileo_probe_deployed_(large).jpg|right|thumb|260px|Galileo frigives efter opsendelsen med [[rumfærge]]n [[Atlantis (rumfærge)|Atlantis]] på [[STS-34|STS-34-missionen]]]]
 
'''''Galileo''''' var en ubemandet [[rumsonde]], lavet af [[NASA]], der studerede [[Jupiter (planet)|Jupiter]] og dens [[måne]]r. Den er opkaldt efter den italienske renæssanceastronom og -filosof [[Galileo Galilei]] og blev opsendt [[18. oktober]] [[1989]] af rumfærgen Atlantis på [[STS-34|STS-34-missionen]]. Den ankom til Jupiter [[7. december]] [[1995]] efter godt seks års flyvning. Banen Galileo fulgte til Jupiter gav den gravitationelle skub fra både [[jorden]] og [[Venus (planet)|Venus]].
 
*Den Galileo blev opsendt [[18. oktober]] [[1989]] af rumfærgen Atlantis på [[STS-34|STS-34-missionen]]. Udsendelse skete fra Cape Canaveral.
Galileo udførte den første forbiflyvning af en [[asteroide]], opdagede den første [[asteriodemåne]], var det første rumfartøj i kredsløb om Jupiter og indsatte den første sonde i Jupiters atmosfære.
*Den 12. til 13. februar 1990 passerede Galileo Venus.
*Den 10. december 1990 passerede Galileo Jorden for første gang.
*Den 29. oktober 1990 passerede Galileo asteroiden Gaspra, hvor den tog de nærbilleder.
*Den 8. december 1992 passerede Galileo Jorden sidste gang.
*Den 23. august 1993 passerede Galileo asteroiden Ida, hvor den også tog nærbilleder.
*Den 13. juli 1995 blev en lillle sonde, sendt ned i Jupiters atmosfære.
*Den 7. december 1995 gik Galileo i bane om Jupiter.
*Den ankom til Jupiter [[7. december]] [[1995]] efter godt seks års flyvning, og gik i bane om planeten.
*Den [[21. september]] [[2003]], efter 14 år i rummet og 8 års aktiv mission i kredsløb om Jupiter, blev Galileos mission afsluttet ved at sende den ned i Jupiters atmosfære med en hastighed på næsten 50 km/s. Dette blev gjort for at sikre at sonden ikke styrtede ned på en af Jupiters måner og dermed forurenede denne med bakterier fra jorden. Det var især ismånen [[Europa (måne)|Europa]] der var bekymring for i forskerkredse. Takket være Galileo spekuleres der nemlig nu på om der er et saltvandsocean under overfladen.
 
Banen Galileo fulgte til Jupiter gav den gravitationelle skub fra både [[jorden]] og [[Venus (planet)|Venus]].
 
Galileo udførte den første forbiflyvning af en [[asteroide]][[Ida]], og opdagede den første [[asteriodemåne]]kaldet [[Dactyl]],hvilket var overraskende, fordi man mente at måner om asteroider måtte være yderst sjældne. Galileo var det første rumfartøj i kredsløb om Jupiter og indsatte den første sonde i Jupiters atmosfære.
 
Den [[21. september]] [[2003]], efter 14 år i rummet og 8 års aktiv mission i kredsløb om Jupiter, blev Galileos mission afsluttet ved at sende den ned i Jupiters atmosfære med en hastighed på næsten 50 km/s. Dette blev gjort for at sikre at sonden ikke styrtede ned på en af Jupiters måner og dermed forurenede denne med bakterier fra jorden. Det var især ismånen [[Europa (måne)|Europa]] der var bekymring for i forskerkredse. Takket være Galileo spekuleres der nemlig nu på om der er et saltvandsocean under overfladen.
== Overblik over Missionen ==
Opsendelsen af Galileo var blevet forsinket af pausen i rumfærge-programmet efter [[Challenger|Challenger-ulykken]] i 1986. Nye sikkerhedsregler implementeret efter ulykken gjorde at der ikke kunne bruges en Centaur-raket til at sende rumsonden fra kredsløbet om jorden til Jupiter som det var planlagt. I stedet måtte bruges en mindre kraftig raket. For at kompensere for dette, måtte Galileo benytte sig af flere [[Gravity assist|gravitationelle skub]] - én gang fra [[Venus (planet)|Venus]] og to gange fra [[Jorden]]. På vejen foretog Galileo observationer af asteroiderne [[951 Gaspra]] ([[29. oktober]] [[1991]]) og [[243 Ida]] og opdagede Idas måne [[Dactyl]]. I 1994 var Galileo i position til at se kometen [[Shoemaker-Levy 9]] ramme Jupiter med enorm fart. Jordbaserede teleskoper kunne kun se nedslagsstederne efter nedslaget.