Forskel mellem versioner af "Synkopetiden"

122 bytes tilføjet ,  for 15 år siden
ingen ændringskommentar
Mange tryksvage mellemvokaler forsvandt - urnordiske trestavelsesord blev til oldnordiske tostavelsesord.
 
De forsvundne vokaler efterlod sig en slags aftryk i udtalen af den foregående vokal, der var lidt forskellig alt efter den forsvundne vokal. Disse små forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle lidt obskure bøjningsmønstre, hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: <i>et barn</i> - <i>flere børn</i>. Moderne islandsk er stadig fuldt af demdisse bøjninger.
 
IIslændingene [[islandsk]]har eri udviklingenøvrigt sidenhenfortrudt gåetsynkopen denog modsatte vej,har idetputtet manen har puttetmasse u'er ind (udtales y- eller ø-agtigt) der hvor mande syntes der var for mange konsonanter i oldislandsk. F.eks. er det [[oldislandsk]]e <i>Baldr</i> (guden [[Balder]]) på moderne islandsk blevet til <i>Baldur</i>. Disse u-er udtales som en ret neutral, y- eller ø-agtig lyd. De svarer ikke til de urnordiske mellemvokaler som forsvandt i synkopetiden.
194

redigeringer