Yvonne Herløv Andersen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 9:
For Fyns Amtskreds 8. september 1987 - 9. maj 1988. Folketingsmedlem for Frederiksborg Amtskreds fra 11. marts 1998 - 20.november 2001.
--[[Speciel:Bidrag/83.74.17.185|83.74.17.185]] 26. jul 2008, 18:16 (CEST)'''DENNE ARTIKEL ER UNDER REDIGEIRNG'''
== Baggrund: ==
Line 17 ⟶ 19:
Formand for De Omsorgsstuderendes Landsråd 1972-73. Formand for lokalafdelingen for børnehospitalet i Vangede 1971-73. Næstformand for centerbestyrelsen for Åndssvageforsorgens Personaleforbund 1973-76. Medlem af Sygekassernes Helsefond 1979-87, af Fonden for Midlertidige Ungdomsboliger 1987-89 og af kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde 1986-88. Medlem af Justitsministeriets ægteskabsudvalg, af Radiorådet 1984-87 og Danmarks Radios bestyrelse 1987-94. Medlem af Gigtforeningens bestyrelse fra 1997, medlem af AIDS-Fondets bestyrelse fra 1997, medlem af bestyrelsen for Hindholm Seminarium fra 1998, medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering fra 1999.
== Mere baggrund ==
Medlem af Gladsaxe Kommunalbestyrelse og af Københavns Amtsråd 1974-78, af Vestsjællands Amtsråd 1982-93 og Dianalund Kommunalbestyrelse 1989-93. Partisekretær for Centrum-Demokraterne og medlem af partiets præsidium 1979-89. Formand for folketingsgruppen 1982-84. Formand for § 71-tilsynet (Tilsynet i henhold til grundlovens § 71) 1977-79. Formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Folketingets Socialudvalg 1982-84. Formand for Folketingets Sundhedsudvalg fra 1998.
Partiets kandidat i Rådhuskredsen fra 1973, i Sorøkredsen fra 1975, fra 1979 tillige i Slagelsekredsen, fra 1981 alene i Slagelsekredsen, fra 1984 i Nykøbing- og Ringstedkredsene, fra 1987-89 i Odense Syd-kredsen og fra 1996 i Fredensborgkredsen.
~1.6.1963 med Arne Knud Andersen, *27.4.1938 i Vestervig sg. Ægteskabet opløst 1968.
~24.7.1990 (b.v.) med forstander Birthe Merete Smedegaard Knudsen, *11.4.1944 i Kbh., d. af bygningssnedker Jens Peder Hansen og ekspedient Else Marie Kristensen.
Børn: Martin (1964), Dorthe (1966).
YHA voksede op på Nørrebro. Hendes moder, der var fabrikssyerske, blev blind i en tidlig alder, og allerede som 12-årig måtte YHA fungere som husmoder i hjemmet, hvor der også var en ældre broder. Hun forlod skolen efter 7. klasse, selvom hun gerne ville have læst videre, og hun har senere beklaget, at hun ikke fik en akademisk uddannelse. Det lå i luften, at hun skulle have et job med at passe andre, og hun tog en uddannelse i barnepleje 1960-61. Hun giftede sig og fik to børn, men blev skilt efter fem års ægteskab. I 1970 startede hun på uddannelsen til socialpædagog på Kbh.s kommunes personalehøjskole på Islands Brygge. Det var ikke et særligt ønske, men et revalideringstilbud, hun fik som enlig moder. I studietiden var hun formand for De Omsorgsstuderendes Landsråd 1972-73. YHA blev hurtigt socialpolitisk aktiv og har gennem årene engageret sig i en række foreninger og organisationer på det sociale område. Hun blev ansat på Vangede Børnehospital i 1973 og avancerede i 1975 til afdelingsleder. I 1981 flyttede hun til Vestsjælland som afdelingsleder på Andersvænge, og i 1987 blev hun forstander for Brinken, en institution for autistiske og skizofrene voksne og unge. Hun konverterede i midten af 1980’erne til katolicismen.
Politisk kom YHA fra et socialdemokratisk miljø, men bakkede op om ◊Erhard Jakobsen, da han stiftede Centrum-Demokraterne (CD) i 1973. Hun var medlem af Folketinget for CD 1977-79, 1981-84, 1987-88 og var også kommunalpolitisk aktiv som medlem af Gladsakse kommunalbestyrelse og Kbh.s amtsråd 1974-78, Vestsjællands amtsråd 1982-93 og Dianalund kommunalbestyrelse 1989-93. 1979-89 var hun tillige partisekretær i CD. Hun har vist sig som en meget handlekraftig person med et politisk engagement, som bygger på en social indignation. I Folketinget fik hun som formand for socialudvalget 1982-84 tilnavnet Røde Mor på grund af sit sociale engagement og sin vilje til at samarbejde med alle, inklusive venstrefløjen.
Efter fyringen af •Bente Juncker i 1994 blev YHA udnævnt til socialminister, en post, der passede hende fint, fordi hun kendte området fra sit arbejde i socialsektoren og var inde i problemerne. Som socialminister var hun bl.a. med til at bane vejen for Børnerådet, der blev nedsat i 1998. Efter regeringsomdannelsen i forbindelse med valget i 1994 og indtil CD trådte ud af regeringen i 1996, var hun sundhedsminister. På denne post ønskede hun især at gøre noget for psykiatrien. Hendes erfaringer fra mange års arbejde med psykisk syge gjorde hende i stand til at udtale sig klart og uden omsvøb, en stil, som ikke altid er den mest hensigtsmæssige for en politiker, men hun er blevet anerkendt for sin ligefremme facon og en tør og bramfri humor. Ledelsen af Sundhedsministeriet indebar også et opgør med medicinaldirektør ◊Palle Juul-Jensen, der efter flere års uro i Sundhedsstyrelsen, bl.a. om aids-politikken, måtte fratræde sin stilling i 1995. Han kvitterede med i bogen I statens tjeneste, 1996, at afsløre både YHA og hendes forgænger Torben Lund som homoseksuelle, og da de begge efterfølgende offentligt vedgik deres seksuelle orientering, blev YHA således Danmarks første åbent lesbiske toppolitiker. Denne position synes ikke at have svækket hendes popularitet. I 1998 kom hun igen i Folketinget og blev formand for sundhedsudvalget. Blandt hendes øvrige tillidsposter kan medlemskab af bestyrelserne for Aids-Fondet og Gigtforeningen nævnes. Hun blev kommandør af Dannebrogordenen 1995.
Foto i KB, Folketinget.
Optaget i Kvinder På Linien.
== Ekstern henvisning ==
| |||