Kognitiv terapi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Anjoe (diskussion | bidrag) Gendanner til version ved bruger:kognitiv efter samling af historik |
Udvidelse og illustration |
||
Linje 1:
'''Kognitiv terapi''' - også kaldet kognitiv adfærdsterapi - er en form for [[psykoterapi]] som oprindelig blev udviklet af amerikanerne Albert Ellis og Aaron Beck, henholdsvis [[psykolog]] og [[psykiater]]. Begge arbejdede inden for [[psykoanalysen]] som i tiden efter [[Anden Verdenskrig]] var meget dominerende. Aaron Becks kognitiv terapi blev udviklet for forskellige psykiske lidelser som [[depression]] og [[angst]]lidelser. <br>
Antagelsen der ligger til grund for ''kognitiv terapi'' er, at vores [[følelse]]r og [[adfærd]] i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning,
En kort indføring:<ref>'''Christian A. Stewart Ferrer''' (2007). ''Kognitiv terapi''. Paper præsenteret ved konferencen "Unge med borderlinesymptomer". København: IFKU (arr.). Upubl. Anvendt med forfatterens tilladelse, herunder illustrationerne.</ref>
▲Antagelsen der ligger til grund for ''kognitiv terapi'' er, at vores [[følelse]]r og [[adfærd]] i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antakelser, og evalueringer; hvis man derfor kan identificere destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man ved passende terapi søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive.
[[Image:Den_kognitive_model.JPG|thumb|300px]]
Der er så at sige tre etager af tanker. De nederste - kerneantagelserne/skémata - er så at sige naturlovene: faste overbevisninger om, hvordan verden er indrettet ("Livet slutter med døden", "Jeg er afskyelig" etc.). Disse overbevisninger er normalt ubevidste i den forstand, at man ikke tænker over dem - de er der bare.
Ovenover kommer leve-reglerne. Dette er de spilleregler, som man følger for at overleve i verden - de er en slags indre ordsprog ("Hvis jeg er sød mod andre, kan de lide mig - og så kan jeg lide mig selv"). Også leve-regler er normalt ubevidste.
Når disse to sæt tanker bliver ramt af noget virkelighed - f.eks. at kæresten går - sætter de gang i den tredje etage: de automatiske tanker.
Terapiformen er efterhånden blevet ganske godt dokumenteret ved [[empiri]]sk forskning. De bedste behandlingsresultater har været mod angst og depressonslidelser, men der ses også lovende behandlingsresultater for [[spiseforstyrrelse]]r, samlivs- og [[alkohol]]problemer, [[personlighedsforstyrrelse]]r og [[psykose]]r. [ {{Kilde mangler}} eller se muligvis [http://www.hosp.dk/SHHAfdeling-m.nsf/ResponseDokumenter/96C05C7B5C40D83DC1256BE4002581D0] ]
=== Kilder ===
{{Reflist}}
=== Eksterne henvisninger ===
|