Kognitiv terapi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Udvidelse og illustration |
No edit summary |
||
Linje 3:
Antagelsen der ligger til grund for ''kognitiv terapi'' er, at vores [[følelse]]r og [[adfærd]] i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer; hvis man derfor kan identificere destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man ved passende terapi søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive.
En kort indføring:<ref>Indføringen er baseret på: '''Christian A. Stewart Ferrer''' (2007). ''Kognitiv terapi''. Paper præsenteret ved konferencen "Unge med borderlinesymptomer". København: IFKU (arr.). Upubl. Anvendt med forfatterens tilladelse, herunder illustrationerne.</ref>
[[Image:Den_kognitive_model.JPG|thumb|300px]]
Der er så at sige tre etager af tanker. De nederste - kerneantagelserne/skémata - er så at sige naturlovene: faste overbevisninger om, hvordan verden er indrettet ("Livet slutter med døden", "Jeg er afskyelig" etc.). Disse overbevisninger er normalt ubevidste i den forstand, at man ikke tænker over dem - de er der bare.
Ovenover kommer leve-reglerne. Dette er de spilleregler, som man følger for at overleve i verden - de er en slags indre ordsprog ("Hvis jeg er sød mod andre, kan de lide mig - og så kan jeg lide mig selv"). Også leve-regler er normalt ubevidste.
Når disse to sæt tanker bliver ramt af noget virkelighed - f.eks. at kæresten går - sætter de gang i den tredje etage: de automatiske tanker. Hvis man "ved", at man er afskyelig, og det kun er andres accept, der kan give én lov til at elske sig selv, vil de automatiske tanker ved kærestens afgang være noget i retning af: "Han/hun går, fordi jeg er afskyelig. Jeg vil ikke leve mere". Og når det er tankerne, bliver man selvfølgelig ude af sig selv af sorg og raseri - hvor andre grundforestillinger ville give tanker som: "Suk - men vi var vist også vokset fra hinanden".
Terapiformen er efterhånden blevet ganske godt dokumenteret ved [[empiri]]sk forskning. De bedste behandlingsresultater har været mod angst og depressonslidelser, men der ses også lovende behandlingsresultater for [[spiseforstyrrelse]]r, samlivs- og [[alkohol]]problemer, [[personlighedsforstyrrelse]]r og [[psykose]]r. [ {{Kilde mangler}} eller se muligvis [http://www.hosp.dk/SHHAfdeling-m.nsf/ResponseDokumenter/96C05C7B5C40D83DC1256BE4002581D0] ]
| |||