Egon Schiele: Forskelle mellem versioner

'''Egon Schiele''' ([[12. juni]] [[1890]] i [[Tulln an der Donau|Tulln]] i [[Østrig]] - [[31. oktober]] [[1918]] i [[Wien]]) var ennen [[Østrig|østrigsk]]e [[maler]], som i sin eftertid bliverblev regnet blandt de store [[figurativ]]e malere tidligt i [[1900-tallet]]. Blandt værkerne findes en stor del intense [[selvportræt]]ter. Hans figurer er sædvanligvis vindvinde og skæve, noget som gør ham til en repræsentant for [[ekspressionismen]]. Hans intense og korte liv og malestil gjorde ham også til et ikon blandt tidens [[boheme]]r.

Schiele blev født i [[Tulln an der Donau]], en lille by omtrent 40 km nordvest for Wien, hvor faren var stationsmester. Byen spillede en vigtig rolle i datidens [[Østrig-Ungarn]], som trafikknudepunkt til og fra [[Bøhmen]], og jernbanen blev anset som fremtidens kommunikationsmiddel, særlig for varetransporten og var et symbol på [[industrialiseringen]]. Opvæksten var præget af farens tiltagende galskab og tidlige død; han døde af [[syfilis]] da Schiele var 15 år. Dette kan have sat det alvorlige og lidt dystre præg i både Schieles strøg og farvebrugfarver i årene fra ca. [[1909]] til [[1915]].

Faren Adolf mistede stillingen ved jernbanen allerede i [[1902]] på grund af "mentale forstyrrelser", og familien havde på daværende tidspunkt boet i [[Krems]] siden [[1901]], og flyttede i [[1904]] til [[Klosterneuburg]], halvvejsmidt mellem Wien og Tulln. Her gik han på en skole drevet af [[Klosterneuburg Stift]], hvor hans tegnelærer Ludwig Strauch støttede og opmuntrede Schieles kunstneriske [[talent]]. Fra Klosterneuburg foreligger der en række skitser af byens [[arkitektur]] og oversigtsbillederprospekter overaf byen malet som [[akvarel]]ler. Måden han håndterede denne teknik på, viste hans talent.

Moren, Marie Soukoup, kom fra [[Český Krumlov|Krumau]] i [[Bøhmen]], dengang en del af [[Østrig-Ungarn]], og tilhørte en velstående jernbanefamilie. Schieles fadder og onkel, Leopold Czihaczek, en relativt velstående jernbaneingeniør, blev Schieles formynder efter farens død Schieles formynder. Czihaczek var også en kunstelsker, men blev noget skuffet over drengens manglende interesse for videre skolegang. Men han viste forståelse for Schieles ønske om at forfølge sit kunstnertalent, som blevvar tydeligtydeligt i enhans meget ung alder. Allerede i syvårsalderen kunne han sidde hele dagen og lave nøjagtige, præsisepræcise tegninger af tog og lokomotiver på den travle jernbanestationen, hvor de boede. Schiele viste allerede i denne alder en sikker forståelse affor hvordan skyggelægning skabte rumfølelse. Czihaczek understøttede derfor Schiele under hele hans kunstuddannelse og i den første tid, mens han etablerede sig som kunstner.

Schiele begyndte i [[1906]] på kunsthåndværkskole i [[Wien]], men allerede samme år bestod han optagelsesprøven til det prestigefyldte [[Wien Kunstakademi|kunstakademiet i Wien]] (''Akademie der Bildenden Künste Wien'') og begyndte der, 16 år gammel. Han studerede tegning og maling, men reagerede påmod skolens meget [[konservativ]]e pædagogiske tænkning, som ikke havde forandret sig de sidste 200 år. Der blev lagt vægt på teknisk perfektion og dygtighed, og blev givet lidt rumplads til individualitet og originalitet. I den klassiske kunstteori blev der lagt vægt på studier af [[Anatomi|anatomisk]] tegning og [[akt]]-studiernøgenstudier. (Skolens dokumenter viser ellers, at en vis herrhr. [[Adolf Hitler]] blev afvist i 1907. Dette har ført til en misforståelse om at Hitler og Schiele kendte hinanden.)

Da han var godt begyndt på akademiet, fik han kontakt med [[Gustav Klimt]] som var en veletableret kunstner på dette tidspunkt og den ledende repræsentant for [[art nouveau]] i Wien. Klimt fungerede som [[mentor]] og [[mæcen]] for flere lovende unge kunstnere. Han var interesseret i det nye [[talent]], byttede tegninger med ham, skaffede ham modeller og introduseredeintroducerede ham for potentielle kunder. Han kom også med på Wiener ''Werkstätte'' som var et kunst- og brugskunst-arbejdsfællesskab knyttet til [[Wiener Secession]], sidenda [[Impressionisme|impressionisterne]] ikke fik lov til at udstille i de officielle gallerier. Schiele havde gennem ''Wiener Werkstätte'' nogen indtægter i den tid gennem design af postkort og herretøj. Særligt postkortene er stærkt influeret af Klimt og viser hvilken indflydelse han havde på Schiele i den periodperiode.

Det virkede ikke som om at tiden ved kunstakademiet havde bidraget til Schieles udvikling, og han stoppede der allerede i [[1909]], midt i den periode hvor eleverne kopierede [[antikken]]s skulpturer og klassiske kunstværkkunstværker. Efter han sluttede før dehan fik undervisning i traditionelle teknikker, fortsatte han studierne på egen hånd, og eksperimenterede med forskellige teknikker. Han malede på den tid i klare, lyse farver og arbejdet som impressionisterne ude i naturen og eksperimenterede videre i deres teknikker, noget han ikke ville have fået anledning til ved akademiet.

Frigørelsen fra akademidisciplinen bestodviste sig for Schieles vedkommende i at de menneskelige former blev vredet, og at mange af værkerne udforskede det [[erotik|erotiske]]. Det lå ikke i [[tidsånd]]en at noget sådant var acceptabelt, noget den samtidige wienerlæge [[Sigmund Freud]] udforskede på [[psykoanalyse|sin måde]]. Schiele var meget fascineret af dendet nøgne kroplegeme og menneskets [[seksualitet]].

Onkelen, som fortsat havde understøttet Schiele økonomisk, var ikke særlig begejstret for hans kunstneriske udvikling, og trak i [[1910]] yderligere økonomisk støtte tilbage. Dette indebar at han udelukkende måtte leve af sin egen kunst.

På samme tid frigjorde Schiele sig også fra Klimts kunstneriske indflydelse, selv om de bevarede venskabet. Klimt skal flere gange have givet udtryk for at den 28 år yngre ven og kollega var en langt dygtigere billedkunstner end ham selv{{kilde mangler}}. Schiele udviklede i denne periode en tydeligere individuel stil, med kantede streger. I tillægHan distancerede hansig sigyderligere fra art nouveau-stilens forfinede erotiske beskrivelser til erotik som en mere impulsstyret menneskelig handling.