Egon Schiele: Forskelle mellem versioner

87 bytes fjernet ,  for 13 år siden
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
| priser =
}}
'''Egon Schiele''' ([[12. juni]] [[1890]] i [[Tulln an der Donau|Tulln]] i [[Østrig]] - [[31. oktober]] [[1918]] i [[Wien]]) var enden [[Østrig|østrigsk]]e [[maler]], som i sin eftertid regnesregnedes blandt de storestørste [[figurativ]]e malere tidligt i [[1900-tallet]]. Blandt værkerne findes en stor del intense [[selvportræt]]ter. Hans figurer er sædvanligvis vinde og skæve, noget som gør ham til en repræsentant for [[ekspressionismen]]. Hans intense og korte liv og malestil gjorde ham også til et ikon blandt tidens [[boheme]]r.
 
== Baggrund ==
Schiele blev født i [[Tulln an der Donau]], en lille by omtrent 40 km nordvest for Wien, hvor faren var stationsmester. Byen spillede en vigtig rolle i datidens [[Østrig-Ungarn]] som trafikknudepunkt til og fra [[Bøhmen]], og jernbanen blev anset som fremtidens kommunikationsmiddel, særlig for varetransporten og var et symbol på [[industrialiseringen]]. Opvæksten var præget af farens tiltagende galskab og tidlige død; han døde af [[syfilis]] da Schiele var 15 år. Dette kan have sat det alvorlige og lidt dystre præg i både Schieles strøg og farver i årene fra ca. [[1909]] til [[1915]].
[[Billede:Egon Schiele 097.jpg|thumb|left|''Der Schmiedehof'', (Smedegården) i [[Klosterneuburg]]. [[1905]]]]
Faren Adolf mistede stillingen ved jernbanen allerede i [[1902]] på grund af "mentale forstyrrelser", og familien havde på boetboede i [[Krems]] sidenefter [[1901]] og flyttede i [[1904]] til [[Klosterneuburg]], midt mellem Wien og Tulln. Her gik han på en skole drevet af [[Klosterneuburg Stift]], hvor hans tegnelærer Ludwig Strauch støttede og opmuntrede Schieles kunstneriske [[talent]]. Fra Klosterneuburg foreligger der en række skitser af byens [[arkitektur]] og prospekter af byen malet som [[akvarel]]ler. Måden han håndterede denne teknik på, viste hans talent.
 
Moren, Marie Soukoup, kom fra [[Český Krumlov|Krumau]] i [[Bøhmen]], dengang en del af [[Østrig-Ungarn]] og tilhørte en velstående jernbanefamilie. Schieles fadder og onkel, Leopold Czihaczek, en relativt velstående jernbaneingeniør, blev Schieles formynder efter farens død. Czihaczek var kunstelsker, men blev noget skuffet over drengens manglende interesse for videre skolegang. Men han viste forståelse for Schieles ønske om at forfølge sit kunstnertalent, som var tydeligt i hansen meget ung alder. Allerede i syvårsalderen kunne han sidde hele dagen og lave nøjagtige, præcise tegninger af tog på den travle jernbanestationen, hvor de boede. Schiele viste en sikker forståelse for, hvordan skyggelægning skabte rumfølelse. Czihaczek understøttede Schiele under hele hans kunstuddannelse og i den første tid, mens han etablerede sig som kunstner.
 
== Uddannelse ==
[[Billede:Egon Schiele 036.jpg|thumb|260px|Fra [[Klosterneuburg]], 1907. Olie og blyant på karton]]
[[Billede:Egon Schiele 072.jpg|thumb|left|''Segelschiffe im wellenbewegtem Wasser (Der Hafen von Triest)'' (Sejlskib med bølgebevægende vand (Fra havnen i [[Trieste]]) )[[1907]]]]
Schiele begyndte i [[1906]] på kunsthåndværkskole i [[Wien]], men allerede samme år bestod han optagelsesprøven til det prestigefyldte [[Wien Kunstakademi|kunstakademiet i Wien]] (''Akademie der Bildenden Künste Wien'') og begyndte der, 16 år gammel. Han studerede tegning og maling, men reagerede mod skolens meget [[konservativ]]e pædagogiske tænkning, som ikke havde forandret sig de sidste 200 år. Der blev lagt vægt på teknisk perfektion og dygtighed og blev givet meget lidt plads til individualitet og originalitet. I den klassiske kunstteori blev der lagt vægt på studier af [[Anatomi|anatomisk]] tegning og nøgenstudier. (Skolens dokumenter viser, at en vis hr. [[Adolf Hitler]] blev afvist i 1907. Dette har ført til en misforståelse om at Hitler og Schiele kendte hinanden.)
 
Da han var godt begyndt på akademiet, fik han kontakt med [[Gustav Klimt]] som var en veletableret kunstner på dette tidspunkt og den ledende repræsentant for [[art nouveau]] i Wien. Klimt fungerede som [[mentor]] og [[mæcen]] for flere lovende unge kunstnere. Han var interesseret i det nye [[talent]], byttede tegninger med ham, skaffede ham modeller og introducerede ham for potentielle kunder. Han kom også med på Wiener ''Werkstätte'' som var et kunst- og brugskunst-arbejdsfællesskab knyttet til [[Wiener Secession]], da [[Impressionisme|impressionisterne]] ikke fik lov til at udstille i de officielle gallerier. Schiele havde gennem ''Wiener Werkstätte'' nogen indtægter i den tid gennem design af postkort og herretøj. Særligt postkortene er stærkt influeret af Klimt og viser hvilken indflydelse han havde på Schiele i den periode.
 
Det virkede ikke som om at tiden ved kunstakademiet havde bidraget til Schieles udvikling, og han stoppede der allerede i [[1909]], midt i den periode hvor eleverne kopierede [[antikken]]s skulpturer og kunstværker. Efter han sluttede før han fik undervisning i traditionelle teknikker, fortsatte han studierne på egen hånd, og eksperimenterede med forskellige teknikker. Han malede på den tid i klare, lyse farver og arbejdet som impressionisterne ude i naturen og eksperimenterede videre i deres teknikker, noget han ikke ville have fået anledning til ved akademiet.
 
== Debut og tidlig udvikling ==
I [[1909]] standsede han på akademiet og dannede hurtigt sin egen ''Neukunstgruppe'' (nykunstgruppe) sammen med andre studenter, som syntes den klassiske disciplin på akademiet var for stram.
 
Onkelen, som fortsat havde understøttet Schiele økonomisk, var ikke særlig begejstret for hans kunstneriske udvikling, og trak i [[1910]] yderligere økonomisk støtte tilbage. Dette indebar at hanSchlie udelukkende måtte leve af sin kunst.
== Schieles streg og farvebrug ==
Schiele havde et tynd og præcis streg, som i sine tegninger af menneskekroppen gav den en hård, skarp linje, hvor også de runde, store dele blev kantede, noget som gav et afmagret indtryk. Kroppene er hovedsageligt tegnet i omrids, bortset fra ansigterne som har en portrætmæssig individualitet. De kropsdele, som er forbundet med seksualitet, er tydeligere tegnet. Han kunne farvelægge dele af tegningerne, men farven overlappede ikke stregerne. Han lader ofte være med at fuldføre stregen og udelader områder som betragteren må fylde selv.
 
I selvportrættet ''Siddende mandsakt'' fra [[1910]] er kroppen forlænget og er uden fødder. Den afmagrede krop gør, at muskulaturermuskulaturen træder unaturligt tydeligt frem. Den udtørrede krop får imidlertid en indre glød ved at øjne, brystvorter, navle og kønsorgan er farvet røde.
 
For Schiele er det stregen som angiver omridset, ikke farven. Særlig i årene [[1910]]-[[1915]] harbruger han dystre, mørke farver,; særlig, brunt, sort og grønt, med enkelte små områder med lysere farver. Men i krigsårene bliver farvebrugenfarver lysere, og han fortsatte eksperimenter med forskellige virkninger af farven.
 
== Schieles motiver ==
 
Hans landskabsbilleder kan inddeles i i to faser:
I perioden efter at han stoppede ved kunstakademiet i 1909 og under hans eksperimenter under påvirkning af [[impressionisme|impressionismen]], malede han en række landskabsbilleder, hvor han som dem prøverprøvede at fange det skiftende lys og farverne i landskabet.
 
I de senere landskabsbilleder, særlig fra 1916, hvor han behandlede landskabet tredimensionelt, er det forfald og død som formidles, både gennem farve og streg. Det relaterer til menneskets og individets forgængelighed. Han viste ikke uberørt natur, men natur præget af mennesker. Årstiderne er som oftest efterår og vinter, og han viser nøgne grene og visnende blomster og således død og forfald.
 
Død og forfald præger også ''Død by''-serien med bymotiver fra Krumau og Neulengbach (se nedenfor).
 
Schiele havdemalede også en række religiøs-symbolske og [[Allegori|allegoriske]] figurative billeder, særlig i årene 1911 -1915, og i denneden periode anså han selv dettedem for at være hanssit hovedmotiv{{kilde mangler}}, og han lagde meget energi ned i disse beskrivelser af gerneofte historiske motiver. Selv om motiverne er mere traditionelle, som ''Opstandelse'', ''Eremitter i bøn'', ''Gravid kvinde og døden'', er udtryksmidlerne nye og særprægede. De to eremitter har for øvrigt Schieles og Klimts ansigter.
 
Hans billeder af mennesker inkluderer både erotik og portrætter, herunder en række selvportrætter, børneportrætter, aktnøgenstudier - også som selvportrætselvportrætter.
 
Hans skildringer af særlig unge piger er et meget hyppigt motiv hos ham. Pigerne er i tidlig pubertet og som oftest gengivet nøgne eller delvis påklædt. I nogle billeder syneser pigerne også at være seksuelt aktive. På en tegning er der en ung pige som [[Masturbation|masturberer]]. Det som skiller disse billeder fra [[pornografi]] er fremstillingen af personen og mennesket i modellen, de magre, usunde kroppe, de forvirrede øjne som stirrer lige på seerenbeskueren og de voksnes seksualiserede verden, samt en usikkerhed på kunstnerens egen identitet.
 
Erotik er et centralt motiv hos Schiele, hvor; han bevæger sig langt udenfor det sædvanlige format for nøgenstudier. Schiele ønskede at bryde seksuelle [[tabu]]er og beskriver seksuel aktivitet meget direkte. I en tid hvor masturbation blev bekæmpet som skadelig, er hans afbildning af detteden meget provokerende, ikke mindst i selvportrætterne.
 
Schiele kan have haft økonomiske interesser i at lave denne type direkte erotisk kunst, da der var et marked for den i [[Huset Habsburg|habsburgernes]] Wien, hvor offentlig udstilling af erotisk kunst var forbudt; disse billeder ville være opfattet som obskøne og støde den offentlige moral. Schiele gik langt udover hvad hans samtid accepterede som erotiske skildringer. Hans udvikling som erotisk kunstner løb parallelt i en tid med teorier om forbuden seksualitet hos et bysbarn, nemlig [[Sigmund Freud]] som angav samtidens syn på erotik som hovedårsag til mange af de sindstilstande, han behandlede.
 
== Neukunstgruppe ==
[[Billede:Egon Schiele 060.jpg|thumb|260px|Arthur Rössler, [[1910]]. Rössler ([[1877]]-[[1955]]) var kunstskribent og galleriejer, og støttede Schiele gennem indkøb og omtale. Læg mærke til hænderne, kropstillingen og baggrunden]]
Som en konkurrent til Klimts ''Kunstschau'' arrangerede Schiele med andre kunstnere i ''Neukunstgruppe'' en udstilling i ''Salon Pisko'' i Wien. Den blev en stor publikumssucces og gjorde det lettere for kunstnerne at få solgt derederes værker. Men udstillingen var ikke uventet meget ukontroversielkontroversiel. I [[1912]] arrangerede kunsthandleren Hans Golz en udstilling i [[München]] med Schiele. Den blev gentaget i [[1915]], men Schiele stillede så strenge krav, at hans fortjenesten varblev meget lille.
 
Den sikreste måde at overleve økonomisk som kunstner på denne tid i Wien, var at male portrætter af rige kunder. Schiele arbejdede hårdt for at få opgaver og at tiltrække sig opmærksomhed fra de potentielle kunder. Både portrætterne af kollegerne Hans Massmann og Anton Peschka, som senere giftede sig med Schieles søster Gertude, er udtryksfulde og nok beregnet til at være "reklame" for nye kunder, men han havde kun stort set kun held til at få opgaver fra en lille kreds beundrere.
 
Billederne af Massmann og Peschka var ens i kompositionen: en ganske tom, abstrakt baggrund, lænestolen som den portrætterede sidder i er dekorativ, men vinkelen og selve portrættet er udformet noget forskelligt. Hovederne er gengivet ganske præcist, og de portrætteredes hænder får en fremtrædende plads. I denne periode fuldførte han 11 portrætter. Disse har fortsat et jugend -''[[art nouveau]]''-præg, men Schiele gav et eget udtryk gennem hænderne og kropsstillingerne. Den tomme baggrund, den særegne kropsstilling og hændernes fremtrædende rolle kommer også tydeligt fra portrættet af vennen Arthur Rössler.
 
== Krumau og Neulengbach==
[[Billede:Egon Schiele 074.jpg|thumb|left|Selvportræt, [[1912]]]]
 
Meget lidt er kendt om Schieles forhold til kvinder på denne tid, bortset fra at han havde et nært og godt forhold til sine søstre, hvor både Melanie ([[1886]]-[[1974]]) og særlig Gertrude (kaldt "Gerti") ([[1894]]-[[1981]]) sad model for ham helt fra de var ganske unge. De siger noget om et åbent forhold i familien, når Gerti kunne sidde nøgenmodel for broren gennem hele [[pubertet]]en og helt frem til hans død.
 
Det er kendt at Schiele i 1911 var sammen med den da 17 år gamle Valerie Neuzil (kaldt "Wally"), som havde siddet model for ham i Wien for nogen af hans mest kendte kvindebilleder. De flyttede til Krumau, Schieles mors fødeby. Der fik de meget negativ opmærksomhed fra lokalbefolkningen, fordi de boede sammen uden at være gift. For Schiele var flytningen til den gamle middelalderby en flugt fra storbyen, og Schiele blev meget inspireret af de trange gader og de gamle bygninger i Krumau. Han fandt ingen glæde i moderne "stenørkener".
 
Han tegnede en række bybilleder fra Krumau, og det var en meget produktiv periode. Han tegnede fragmenter af huse og kvarterer. Det at lave fuldstændige gengivelser varanså forhan hamfor meningsløst. Billederne viser derfor folketomme byer, og billederne blev en del af ''Død by-serien''. Her virker det som om alt livet er kvalt af de sammenpressede huse og de smalle gader. Titlen ''Død by'' var inspireret af den franske [[digter]] [[Arthur Rimbaud]]. Schiele blev også inspireret til at skrive digte selv.
 
Men lokalbefolkningens misbilligelse af det ugifte par, og ikke mindst det at han engagerede nogen af byens unge piger som modeller, førte til at det måtte flytte. Parret drog til [[Neulengbach]], ca. 35 km vest for Wien, hvor han også fandt inspirerende omgivelser og ikke mindst billigere ophold. Men akkurat som i Wien og i Krumau blev atelieret et opholdssted for byens ungdom, og ikke dem som blev anset for at være de mest velopdragne.
 
Også her så byens befolkning med stor skepsis på det ugifte par, og i april 1912 blev han arresteret for seksuel chikane af en mindreårig. Han var tidligere af venner blevet advaret mod at lade børn og unge gå ind og ud af atelieret uden forældrenes godkendelse, men han havde ikke taget sig om det. Baggrunden for anklagen var en erotisk tegning, som hang i atelieret og var, synlig for alle og enhver. Det var på denne tid ikke lovligt at vise erotiske motiver offentligt.
 
Var hanSchiele blevet dømt for seksuelt misbrug af mindreårige, havderisikerede han risikeret 5-20 års fængsel, men Schielehan slap med en advarsel og tre dages fængsel som blev anset afsonet i de 21 dage, han sad i varetægt. DerHan lavede han 13 akvareller med motiver fra fængslet, som illustrerede den frygt han havde i sig, da han sad inde.
 
For Schiele, som netop også havde oplevet modstanden fra befolkningen i Krumau, bekræftede arrestationen og processen mod ham oplevelsen af at være omgivet af et fjendtligt og afstumpet samfund, hvor han stod fremfremstod som et offer og en fordømt outsider. Disse oplevelser gjorde, at han stadig identificerede sig mere med [[Vincent van Gogh]], og han studerede hans arbejder indgående.
 
Det kommer blandt andet frem i Schieles afbildningbillede af sit eget værelse, inspireret af van Goghs motiv. Her er klare forskelle: møbleringen er enklere, men mere elegant, en andet farvevalg, en anden perspektivvirkning og flader, hvor gulvet er ensfarvet og hjørnerne bare antydet. Samlet giver Schieles billede indtryk af et mere indespærret og isoleret rum.
 
== Ægteskab ==
[[Billede:Egon Schiele 056.jpg|thumb|260px|''Porträt der Edith Schiele, sitzend''. Edith Schiele 1917, omarbejdet 1918. Skørtet havde oprindeligt et rigt ornament, men direktøren for statsgalleriet i Wien ville først købe billedet, hvis detpynten blev overmalet. Enkelte steder skinner de oprindelige farver stadig igennem]]
[[Billede:Egon Schiele 024.jpg|thumb|260px|''Freiwilliger Gefreiter'', [[1916]]. Portræt af en frivillig, [[intellektuel]] soldat. Vigtig i dette billede er samspillet mellem de gennemmalede felter, og dem som bare er antydet]]
Da han kom tilbage til Wien i efteråret [[1912]], fik han et loftsatelier i forstaden [[Hietzing (Wien)|Hietzing]], i Hietzinger Hauptstrasse 101. Schiele havde i [[1913]] et meget godt år i [[1913]]. Han foretog flere ture til Krumau og havde udstillinger i Wien, [[Budapest]], [[München]], [[Hagen]], [[Hamburg]], [[Breslau]], [[Stuttgart]], [[Dresden]] og [[Berlin]]. Han deltog på en international udstilling, og derved blev hans billeder vist i [[Rom]], [[Köln]], [[München]] og [[Paris]]. Men udbruddet af [[første verdenskrig]] i august 1914 satte en stopper for en videre lancering af ham internationalt.
 
LigeSom overgenboer gaden fortil studietateliet boede søstrene Edith og Adéle Harms med deres familie. Den var en solid middelklassefamilie, hvor faren var låsesmed og havde arbejdet på en lokomotivfabrik, til han blev pensioneret i 1914. Samme år blevgjorde Schiele bekendtfamiliens medbekendtskab familien og året efter bestemte han sig til at droppe Wally og gifte sig med den mere socialt acceptable Edith. I februar havdeskrev han skrevet til Arthur Rössler at: "Jeg har tænkt mig at gifte mig, men fordelagtigt - ikke med Wally".
 
Edith havde gået på klosterskole og lært både engelsk og fransk. Hun forlangte at Schiele skulle bryde fuldstændigt med Wally, hvilket han gjorde. Wally tog det meget tungt, da hun havde fulgt ham i tykt og tyndt.
 
== Første verdenskrig ==
Første verdenskrig kom til at præge både Schieles liv og arbejde. Han blev stationeret i en afsides liggende lejr ved Mühling, mellem [[Györ]] og [[Bratislava]] og blev anerkendt af sine overordnede for sit kunstneriske talent. Han blev aldrig sendt i aktiv kamp, men lavedeudførte en række billeder fra hverdagslivet de forskellige steder han gjorde tjeneste. Særlig var han fascineret af russiske [[krigsfange]]r som han fik anledning til at tegne.
 
Hans kunstsyn havde her ændret sig her, den tidligere intensitet forsvandt væk, og han gengav krigsfangerne mere [[Naturalisme|naturalistisk]] med sympati og respekt.
 
Tidligt i [[1917]] blev han efter ansøgning overført til Wien, til tjeneste ved det kejserlige forsyningsdepot. Schiele fik her anledningmulighed til at tage sin kunstneriske virksomhed op i større grad og arrangerede udstillinger. I april [[1918]] blev han overført til forsvarsmuseet i Wien og fik her endnu større tjenstlig frihed. Han deltog på den 49. Wiener Secession i 1918 og udstillede her hele halvtreds arbejder, der alle hang i hovedsalen. Udstillingen var en stor succes, priserne på Schieles arbejder steg, og han fik en række portrætopgaver.
 
Efteråret 1918 rasede [[Den Spanske Syge]] og lige før krigen sluttede blev Edith, der var i sjette måned, syg og døde [[28. oktober]]. Tre dage senere døde Schiele af samme sygdom, kun 28 år gammel. I de tre dage som gik mellem deres død, tegnede han nogle skitser af Edith, og de blev hans sidste arbejder.
 
== Arven efter Schiele ==
En kort overgang efter Klimts død i februar 1918, var Schiele den mest betydningsfulde kunstner i Østrig. Hans udstilling i Wien i 1918 var en stor succes, og han solgte en række billeder. Men i eftertiden kankunne det synesse ud som om han vardøde alt for ung, da han døde, til at kunne præge eftertiden i stor grad. Alligevel var der stor interesse for hans billeder både i Østrig og [[Tyskland]], i hvert fald frem til den [[nationalsocialisme|nationalsocialistiske]] magtovertagelse i 1933 i Tyskland og ''[[Anschluss]]'' af Østrig i [[1938]]. Det nazistiske kunstsyn stemplede Schiele som dekadent.
 
Men interessen for hans kunst varede ved, og den første udstilling af hans værker i [[USA]] fandt sted i 1945 i Galerie St. Etienne i [[New York City|New York]]. Den vakte imidlertid kun lidtringe opmærksomhed og befandti sigden lidttid, på siden af det tidender var optaget af, nemlig [[abstrakt kunst]].
 
I 1954 blev en større samling som også rummede hans arkiver åbnet i [[Albertina (Wien)|Albertina]] i Wien. Der er desuden Schiele-museer i både Tulln og Krumau. Museet i hjembyen Tulln er i byens tidligere fængsel, som et apropos til Schieles eget fængselsophold i Neulengbach. Museet i Krumau er stærkt i kontrast til, hvor uønsket han var i byen i sine levedage.
 
Særlig fremvækstenskabelsen af [[Popkunst]], som kom som en reaktion mod 1940- og 1950-ernes [[abstrakt ekspressionisme]], skabte en fornyet interesse for Schiele og hans samtidige. Først på denne tid var tiden moden til en bredere anerkendelse af hans arbejder. Det skete imidlertid ikke før den engelsksprogede verden fattede interesse for ham. Tidligt i [[1960'erne]] vakte tre udstillinger i USA og en i [[London]] stor opmærksomhed, og der komskabtes en meget stor efterspørgsel efter hans arbejder.
Denne interesse har holdt sig. Hans arbejder er imidlertid i varierende forfatning efter opbevaring under forhold som i mange tilfælde ikke har været de bedste.
 
Anonym bruger