Egon Schiele: Forskelle mellem versioner

4 bytes fjernet ,  for 13 år siden
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
I [[1909]] standsede han på akademiet og dannede hurtigt sin egen ''Neukunstgruppe'' (nykunstgruppe) sammen med andre studenter, som syntes den klassiske disciplin på akademiet var for stram.
 
Onkelen, som fortsat havde understøttet Schiele økonomisk, var ikke særlig begejstret for hans kunstneriske udvikling, og trakstandsede i [[1910]] yderligeresin økonomiskøkonomiske støtte tilbage. Dette indebar at Schlie udelukkende måtte leve af sin kunst.
== Schieles streg og farvebrug ==
På samme tid frigjorde Schiele sig også fra Klimts kunstneriske indflydelse, selv om de bevarede venskabet. Klimt skal flere gange have givet udtryk for at den 28 år yngre ven og kollega var en langt dygtigere billedkunstner end ham selv{{kilde mangler}}. Schiele udviklede i denne periode en tydeligere individuel stil, med kantede streger. Han distancerede sig yderligere fra art nouveau-stilens forfinede erotiske beskrivelser til erotik som en mere impulsstyret menneskelig handling.
 
Schiele havde et tynd og præcis streg, som i sine tegningertegningerne af menneskekroppen gav den en hård, skarp linje, hvor; også de runde, store dele blev kantede, noget som gav den et afmagret indtryk. Kroppene er hovedsageligt tegnet i omrids, bortset fra ansigterne som har en portrætmæssig individualitet. De kropsdele, som er forbundet med seksualitet, er tydeligere tegnet. Han kunne farvelægge dele af tegningerne, men farven overlappede ikke stregerne. Han lader ofte være med at fuldføre stregen og udelader områder som betragteren må fylde selv.
 
I selvportrættet ''Siddende mandsakt'' fra [[1910]] er kroppen forlænget og er uden fødder. Den afmagrede krop gør, at muskulaturen træder unaturligt tydeligt frem. Den udtørrede krop får imidlertid en indre glød ved at øjne, brystvorter, navle og kønsorgan er farvet røde.
Hans billeder af mennesker inkluderer både erotik og portrætter, herunder en række selvportrætter, børneportrætter, nøgenstudier - også som selvportrætter.
 
Hans skildringer af særlig unge piger er et meget hyppigt motiv hos ham. Pigerne er i tidlig pubertet og som oftest gengivet nøgne eller delvis påklædt. I nogle billeder er pigerne også seksuelt aktive. På en tegning er der en ung pige som [[Masturbation|masturberer]]. Det som skilleradskiller disse billeder fra [[pornografi]] er fremstillingen af personen og mennesket i modellen, de magre, usunde kroppe, de forvirrede øjne som stirrer lige på beskueren og de voksnes seksualiserede verden, samt en usikkerhed på kunstnerens egen identitet.
 
Erotik er et centralt motiv hos Schiele; han bevæger sig langt udenfor det sædvanlige format for nøgenstudier. Schiele ønskede at bryde seksuelle [[tabu]]er og beskriver seksuel aktivitet meget direkte. I en tid hvor masturbation blev bekæmpet som skadelig, er hans afbildning af den meget provokerende, ikke mindst i selvportrætterne.
== Neukunstgruppe ==
[[Billede:Egon Schiele 060.jpg|thumb|260px|Arthur Rössler, [[1910]]. Rössler ([[1877]]-[[1955]]) var kunstskribent og galleriejer, og støttede Schiele gennem indkøb og omtale. Læg mærke til hænderne, kropstillingen og baggrunden]]
Som en konkurrent til Klimts ''Kunstschau'' arrangerede Schiele med de andre kunstnere i ''Neukunstgruppe'' en udstilling i ''Salon Pisko'' i Wien. Den blev en stor publikumssucces og gjorde det lettere for kunstnerne at få solgt deres værker. Men udstillingen var ikke uventet meget kontroversiel. I [[1912]] arrangerede kunsthandleren Hans Golz en udstilling i [[München]] med Schiele. Den blev gentaget i [[1915]], men Schiele stillede så strenge krav, at hans fortjenesten blev meget lille.
 
Den sikreste måde at overleve økonomisk som kunstner på denne tid i Wien, var at male portrætter af rige kunder. Schiele arbejdede hårdt for at få opgaver og at tiltrække sig opmærksomhed fra de potentielle kunder. Både portrætterne af kollegerne Hans Massmann og Anton Peschka, som senere giftede sig med Schieles søster Gertude, er udtryksfulde og nok beregnet til at være "reklame" for nye kunder, men han havde kun stort set kun held til at få opgaver fra en lille kreds beundrere.
 
Billederne af Massmann og Peschka var ens i kompositionen: en ganske tom, abstrakt baggrund, lænestolen som den portrætterede sidder i er dekorativ, men vinkelen og selve portrættet er udformet noget forskelligt. Hovederne er gengivet ganske præcist, og de portrætteredes hænder får en fremtrædende plads. I denne periode fuldførte han 11 portrætter. Disse har fortsat et jugend -''[[art nouveau]]''-præg, men Schiele gav et eget udtryk gennem hænderne og kropsstillingerne. Den tomme baggrund, den særegne kropsstilling og hændernes fremtrædende rolle kommer også tydeligt fra portrættet af vennen Arthur Rössler.
[[Billede:Egon Schiele 074.jpg|thumb|left|Selvportræt, [[1912]]]]
 
Meget lidt er kendt om Schieles forhold til kvinder på denne tid, bortset fra at han havde et nært og godt forhold til sine søstre, hvor både Melanie ([[1886]]-[[1974]]) og særlig Gertrude (kaldt "Gerti") ([[1894]]-[[1981]]) sad model for ham, fra de var ganske unge. De siger noget om et åbent forhold i familien, når Gerti kunne sidde nøgenmodel for broren gennem hele [[pubertet]]en og helt frem til hans død.
 
Det er kendt at Schiele i 1911 var sammen med den da 17 år gamle-årige Valerie Neuzil (kaldt "Wally"), som havde siddet model for ham i Wien for nogen af hans mest kendte kvindebilleder. De flyttede til Krumau, Schieles mors fødeby. Der fik de meget negativ opmærksomhed fra lokalbefolkningen, fordi de boede sammen uden at være gift. For Schiele var flytningen til den gamle middelalderby en flugt fra storbyen, og Schiele blev meget inspireret af de trange gader og de gamle bygninger i Krumau. Han fandt ingen glæde i moderne "stenørkener".
 
Han tegnede en række bybilleder fra Krumau, og det var en meget produktiv periode. Han tegnede fragmenter af huse og kvarterer. Det at lave fuldstændige gengivelser anså han for meningsløst. Billederne viser derfor folketomme byer, og billederne blev en del af ''Død by-serien''. Her virker det som om alt livet er kvalt af de sammenpressede huse og de smalle gader. Titlen ''Død by'' var inspireret af den franske [[digter]] [[Arthur Rimbaud]]. Schiele blev også inspireret til at skrive digte selv.
Men lokalbefolkningens misbilligelse af det ugifte par, og ikke mindst det at han engagerede nogen af byens unge piger som modeller, førte til at det måtte flytte. Parret drog til [[Neulengbach]], ca. 35 km vest for Wien, hvor han også fandt inspirerende omgivelser og ikke mindst billigere ophold. Men akkurat som i Wien og i Krumau blev atelieret et opholdssted for byens ungdom, og ikke dem som blev anset for at være de mest velopdragne.
 
Også her så byens befolkning med stor skepsis på det ugifte par, og i april 1912 blev han arresteret for seksuel chikane af en mindreårig. Han var tidligere af venner blevet advaret mod at lade børn og unge gå ind og ud af atelieret uden forældrenes godkendelsetilladelse, men han havde ikke taget sig om det. Baggrunden for anklagen var en erotisk tegning, som hang i atelieret, synlig for alle og enhver. Det var på denne tid ikke lovligt at vise erotiske motiver offentligt.
 
Var Schiele blevet dømt for seksuelt misbrug af mindreårige risikerede han 5-20 års fængsel, men han slap med en advarsel og tre dages fængsel som blev anset afsonet i de 21 dage, han sad i varetægt. HanHer lavede han 13 akvareller med motiver fra fængslet, som illustrerede den frygt han havde i sig, da han sad inde.
 
For Schiele, som netop også havde oplevet modstanden fra befolkningen i Krumau, bekræftede arrestationen og processen mod ham oplevelsen af at være omgivet af et fjendtligt og afstumpet samfund, hvor han fremstod som et offer og en fordømt outsider. Disse oplevelser gjorde, at han stadig identificerede sig mere med [[Vincent van Gogh]], og han studerede hans arbejder indgående.
Hans kunstsyn havde ændret sig her, den tidligere intensitet forsvandt, og han gengav krigsfangerne mere [[Naturalisme|naturalistisk]] med sympati og respekt.
 
Tidligt i [[1917]] blev han efter ansøgning overført til Wien, til tjeneste ved det kejserlige forsyningsdepot. Schiele fik her mulighed til at tagefortsætte sin kunstneriske virksomhed op i større grad og arrangerede udstillinger. I april [[1918]] blev han overført til forsvarsmuseet i Wien og fik her endnu større tjenstlig frihed. Han deltog på den 49. Wiener Secession i 1918 og udstillede her hele halvtreds arbejder, der alle hang i hovedsalen. Udstillingen var en stor succes, priserne på Schieles arbejder steg, og han fik en række portrætopgaver.
 
Efteråret 1918 rasede [[Den Spanske Syge]] og lige før krigen sluttede blev Edith, der var i sjette måned, syg og døde [[28. oktober]]. Tre dage senere døde Schiele af samme sygdom, kun 28 år gammel. I de tre dage tegnede han nogle skitser af Edith, og de blev hans sidste arbejder.
Anonym bruger