Egon Schiele: Forskelle mellem versioner

3 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Schiele begyndte i [[1906]] på kunsthåndværkskole i [[Wien]], men allerede samme år bestod han optagelsesprøven til det prestigefyldte [[Wien Kunstakademi|kunstakademiet i Wien]] (''Akademie der Bildenden Künste Wien'') og begyndte der, 16 år gammel. Han studerede tegning og maling, men reagerede mod skolens meget [[konservativ]]e pædagogiske tænkning, som ikke havde forandret sig de sidste 200 år. Der blev lagt vægt på teknisk perfektion og dygtighed og blev givet meget lidt plads til individualitet og originalitet. I den klassiske kunstteori blev der lagt vægt på studier af [[Anatomi|anatomisk]] tegning og nøgenstudier. (Skolens dokumenter viser, at en vis hr. [[Adolf Hitler]] blev afvist i 1907. Dette har ført til en misforståelse om at Hitler og Schiele kendte hinanden.)
 
Da han var godt begyndt på akademiet, fik han kontakt med [[Gustav Klimt]] som var en veletableret kunstner på dette tidspunkt og den ledende repræsentant for [[art nouveau]] i Wien. Klimt fungerede som [[mentor]] og [[mæcen]] for flere lovende unge kunstnere. Han var interesseret i det nye [[talent]], byttede tegninger med ham, skaffede ham modeller og introducerede ham for potentielle kunder. Han kom også med på Wiener ''Werkstätte'' som var et kunst- og brugskunst-arbejdsfællesskab knyttet til [[Wiener Secession]], da [[Impressionisme|impressionisterne]] ikke fik lov til at udstille i de officielle gallerier. Schiele havde gennem ''Wiener Werkstätte'' nogen indtægter i den tid gennemved design af postkort og herretøj. Særligt postkortene er stærkt influeret af Klimt og viser hvilken indflydelse han havde på Schiele i den periode.
 
Det virkede ikke som om at tiden ved kunstakademiet havde bidraget til Schieles udvikling, og han stoppede der allerede i [[1909]], midt i den periode hvor eleverne kopierede [[antikken]]s skulpturer og kunstværker. Efter hanHan sluttede, før han fik nåede at få undervisning i traditionelle teknikker, og fortsatte hansine studiernestudier på egen hånd og eksperimenterede med forskellige teknikker. Han malede på den tid i klare, lyse farver og arbejdet som impressionisterne ude i naturen og eksperimenterede videre i deres teknikker, noget han ikke ville have fået anledning til ved akademiet.
 
== Debut og tidlig udvikling ==
[[Billede:Egon Schiele Klosterneuburg 1907.jpg|thumb|260px|Fra Klosterneuburg, 1907]]
[[Billede:Egon Schiele 083.jpg|thumb|260px|Sidende mandsakt, [[1910]]]]
[[Billede:Egon Schiele 071.jpg|thumb|260px|''Schwarzhaariges Mädchen mit hoch- geschlagenem Rock'' (Sorthåret pige med opslåetløftet skørtnederdel), [[1911]].<br />Schiele var meget fascineret af ganske unge piger. Modellerne hentede han som oftest i Wiens fattigstrøgfattigkvarterer, hvor han havde studioatelier]]
Klimt inviterede i [[1909]] Schiele til at udstille fire malerier på ''Wiener Kunstschau'' i [[1909]], hvor han kom i godt selskab, da der også var billeder af blandt andre [[Edvard Munch]], [[Jan Toorop]], [[Henri Matisse]], [[Pierre Bonnard]], [[Oskar Kokoschka]], [[Paul Gauguin]] og [[Vincent van Gogh]].
 
Frigørelsen fra akademidisciplinen viste sig for Schieles vedkommende i at de menneskelige former blev vredet, og at mange af værkerne udforskede det [[erotik|erotiske]]. Det var ikke acceptabelt i [[tidsånd]]en, atog nogetblev sådantudforsket var acceptabelt, nogetaf den samtidige wienerlæge [[Sigmund Freud]] udforskede på [[psykoanalyse|sinhans måde]]. Schiele var meget fascineret af det nøgne legeme og menneskets [[seksualitet]].
 
I [[1909]] standsede han på akademiet og dannede hurtigt sin egen ''Neukunstgruppe'' (nykunstgruppe) sammen med andre studenter, som syntes den klassiske disciplin på akademiet var for stram.
 
Onkelen, som fortsat havde understøttet Schiele økonomisk, var ikke særlig begejstret for hans kunstneriske udvikling og standsede i [[1910]] sin økonomiske støtte. Dette indebar at Schlie udelukkende måtte leve af sin kunst.
sin økonomiske støtte i [[1910]]. Det indebar, at Schliele udelukkende måtte leve af sin kunst.
== Schieles streg og farvebrug ==
== Schieles motiver ==
[[Billede:Egon Schiele 045.jpg|thumb|left|''Mädchen'', [[1911]]. Eksempel på Schieles børneportrætter]]
Schiele har et ganske bredt motivvalg, både naturlandskabnaturlandskaber, bylandskabbybilleder, træer og blomster, og ikke mindst mennesker.
 
Hans landskabsbilleder kan inddeles i i to faser:
I perioden efter at han stoppede ved kunstakademiet i 1909 og under hans eksperimenter under påvirkning af [[impressionisme|impressionismen]], malede han en række landskabsbilleder, hvorog han prøvede som den at fange det skiftende lys og farverne i landskabet.
 
I de senere landskabsbilleder, særlig fra 1916, hvor han behandlede landskabet tredimensionelt, er det forfald og død som formidles både gennem farve og streg. Det relaterer til menneskets og individets forgængelighed. Han viste ikke uberørt natur, men natur præget af mennesker. Årstiderne er som oftest efterår og vinter, og han viser nøgne grene og visnende blomster og således død og forfald.
Erotik er et centralt motiv hos Schiele; han bevæger sig langt udenfor det sædvanlige format for nøgenstudier. Schiele ønskede at bryde seksuelle [[tabu]]er og beskriver seksuel aktivitet meget direkte. I en tid hvor masturbation blev bekæmpet som skadelig, er hans afbildning af den meget provokerende, ikke mindst i selvportrætterne.
 
Schiele kan have haft økonomiske interesser i at lave denne type direkte erotisk kunst, da der var et marked for den i [[Huset Habsburg|habsburgernes]] Wien, hvor offentlig udstilling af erotisk kunst var forbudt; disse billeder ville væreblive opfattet som obskøne og støde den offentlige moral. Schiele gik langt udoverud over, hvad hans samtid accepterede som erotiske skildringer. Hans udvikling som erotisk kunstner løb parallelt i en tid med teorier om forbuden seksualitet hos ethans bysbarn, nemlig [[Sigmund Freud]] som angav samtidens syn på erotik som hovedårsaghovedårsagen til mange af de sindstilstande, han behandlede.
 
== Neukunstgruppe ==
[[Billede:Egon Schiele 060.jpg|thumb|260px|Arthur Rössler, [[1910]]. Rössler ([[1877]]-[[1955]]) var kunstskribent og galleriejer, og støttede Schiele gennem indkøb og omtale. Læg mærke til hænderne, kropstillingen og baggrunden]]
Som en konkurrent til Klimts ''Kunstschau'' arrangerede Schiele med de andre kunstnere i ''Neukunstgruppe'' en udstilling i ''Salon Pisko'' i Wien. Den blev en stor publikumssucces og gjorde det lettere for kunstnerne at få solgt deres værker. Men udstillingenUdstillingen var ikke uventet meget kontroversiel. I [[1912]] arrangerede kunsthandleren Hans Golz en udstilling i [[München]] med Schiele. Den blev gentaget i [[1915]], men Schiele stillede så strenge krav, at hans fortjenesten blev meget lille.
 
Den sikreste måde at overleve økonomisk som kunstner i Wien på denne tid i Wien, var at male portrætter af rige kunder. Schiele arbejdede hårdt for at få opgaver og at tiltrække sig opmærksomhed fra de potentielle kunder. Både portrætterne af kollegerne Hans Massmann og Anton Peschka, som senere giftede sig med Schieles søster Gertude, er udtryksfulde og nok beregnet til at være "reklame" for nye kunder, men han havde kun stort set kun held til at få opgaver fra en lille kreds beundrere.
 
Billederne af Massmann og Peschka varligner enshinanden i kompositionen: en ganske tom, abstrakt baggrund, lænestolen som den portrætterede sidder i er dekorativ, men vinkelen og selve portrættet er udformet noget forskelligt. Hovederne er gengivet ganske præcist, og de portrætteredes hænder får en fremtrædende plads. I denne periode fuldførte han 11 portrætter. Disse har fortsat et jugend -''[[art nouveau]]''-præg, men Schiele gav et eget udtryk gennem hænderne og kropsstillingerne. Den tomme baggrund, den særegne kropsstilling og hændernes fremtrædende rolle kommer også tydeligt fra portrættet af vennen Arthur Rössler.
 
== Krumau og Neulengbach==
[[Billede:Egon Schiele 074.jpg|thumb|left|Selvportræt, [[1912]]]]
 
Meget lidt er kendt om Schieles forhold til kvinder på denne tid, bortset fra at han havde et nært og godt forhold til sine søstre, hvor både Melanie ([[1886]]-[[1974]]) og særlig Gertrude (kaldtkaldet "Gerti") ([[1894]]-[[1981]]) sad model for ham, fra de var ganske unge. DeDet siger noget om etdet åbentåbne forhold i familien, nårat Gerti kunne sidde nøgenmodel for broren gennem hele [[pubertet]]en og helt frem til hans død.
 
Det er kendt at Schiele i 1911 var sammen med den da 17-årige Valerie Neuzil (kaldtkaldet "Wally"), som havde siddet model for ham i Wien fortil nogen af hans mest kendte kvindebilleder. De flyttede til Krumau, Schieles mors fødeby. Der fik de meget negativ opmærksomhed fra lokalbefolkningen, fordi de boede sammen uden at være gift. For Schiele var flytningen til den gamle middelalderby en flugt fra storbyen, og Schiele blev meget inspireret af de trange gader og de gamle bygninger i Krumau. Han fandt ingen glæde i moderne "stenørkener".
 
Han tegnede en række bybilleder fra Krumau, og det var en meget produktiv periode. Han tegnede fragmenter af huse og kvarterer. Det at lave fuldstændige gengivelser anså han for meningsløst. Billederne viser derfor folketomme byer, og billederne blev en del af ''Død by-serien''. Her virker det som om alt livet er kvalt af de sammenpressede huse og de smalle gader. Titlen ''Død by'' var inspireret af den franske [[digter]] [[Arthur Rimbaud]]. Schiele blev også inspireret til at skrive digte selv.
Men lokalbefolkningens misbilligelse af det ugifte par, og ikke mindst det at han engagerede nogen af byens unge piger som modeller, førte til at det måtte flytte. Parret drog til [[Neulengbach]], ca. 35 km vest for Wien, hvor han også fandt inspirerende omgivelser og ikke mindst billigere ophold. Men akkurat som i Wien og i Krumau blev atelieret et opholdssted for byens ungdom, og ikke dem som blev anset for at være de mest velopdragne.
 
Også her så byens befolkning med stor skepsis på det ugifte par, og i april 1912 blev han arresteret for seksuel chikane af en mindreårig. Han var tidligere af venner blevet advaret mod at lade børn og unge gå ind og ud af atelieret uden forældrenes tilladelse, men han havde ikke taget sig omaf det. Baggrunden for anklagen var en erotisk tegning, som hang i atelieret, synlig for alle og enhver. Det var på denne tid ikke lovligt at vise erotiske motiver offentligt.
 
Var Schiele blevet dømt for seksuelt misbrug af mindreårige risikerede han 5-20 års fængsel, men han slap med en advarsel og tre dages fængsel som blev anset for afsonet i de 21 dage, han sad i varetægt. Her lavede han 13 akvareller med motiver fra fængslet, som illustrerede den frygt han havde i sig, da han sad inde.
 
For Schiele, som netop også havde oplevet modstanden fra befolkningen i Krumau, bekræftede arrestationen og processen mod ham oplevelsen af at være omgivet af et fjendtligt og afstumpet samfund, hvor han fremstod som et offer og en fordømt outsider. Disse oplevelser gjorde, at han stadig identificerede sig mere med [[Vincent van Gogh]], og han studerede hans arbejder indgående.
 
Det kommer blandt andet frem i Schieles billede af sithans eget værelse, inspireret af van Goghs motivGogh. Her er klare forskelle: møbleringen er enklere, men mere elegant, en andet farvevalg, en anden perspektivvirkning og flader, hvor gulvet er ensfarvet og hjørnerne bare antydet. Samlet giver Schieles billede indtryk af et mere indespærretindeklemt og isoleret rum.
 
== Ægteskab ==
Anonym bruger