Waldemar Raasløff: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Bothnia (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Moeng (diskussion | bidrag) m linkfix |
||
Linje 3:
Raasløff fødtes 6. Nov. 1815 i [[Altona]] og var broder til ovfr. nævnte Konferensraad H. I. A. R. skoleårene tilbragte Raasløff i [[Sorø]], og 1832 kom han ind på den kongl. militære Højskole, hvorfra han afgik 1838 som [[sekondløjtnant]] i artilleriet.
Fredstjenesten tilfredsstillede ham dog ikke, og han søgte og opnåede tjeneste i den [[Frankrig|franske]] hær i [[Algier]]. Han havde alt i 1839 erholdt medaljen for ædel dåd. I [[Afrika]] tilbragte han 1840-41, en tid, som blev frugtbringende for hele hans Liv. Under kampagnen blev han dekoreret med [[:fr:Légion d'honneur|æreslegionens ridderkors]], og efter sin hjemkomst gav han af sine oplevelser i Algier en skildring, som i 1845 udkom på [[Tysk (sprog)|tysk]] og i 1846 på [[dansk (sprog)|dansk]]. Den vidner om forfatterens skarpe iagttagelsesevne og klare fremstillingskunst, og skriftet er tillige betegnende for Raasløff selv, dels ved hans sunde og mådeholdne selvtillid, forbunden med beskedenhed, dels ved hans praktiske opfattelse af forholdene. Han bedømmer således franskmændene gunstigere end de fleste andre officerer, der have skrevet om forholdene i Algier. Hans ideal var [[:fr:Christophe Louis Léon Juchault de Lamoricière|General de Lamoricière]], som altid bedømte tingene efter deres sande praktiske værd.
I 1841 udnævntes Raasløff til [[premierløjtnant]] og blev adjudant ved tøjhusafdelingen. Da [[treårskrigen]] udbrød [[1848]], var han på vejen til udlandet, i det regeringen havde beordret ham til at modtage dels et stort parti geværer, som Frankrig havde overladt os, dels et andet parti, som var bestilt i [[:de:Lüttich|Lüttich]], da vi selv manglede de fornødne våben. Af denne grund kom han ej til at rykke ud i felten og altså ikke, som det blev påstået, fordi han havde slesvig-holstenske sympatier. I længere tid, inden krigen udbrød, havde Raasløff næret det Ønske at opgive den militære Virksomhed og at skaffe sig en uafhængig Stilling i de forenede Stater. Denne plan måtte foreløbig opgives, og ved udnævnelsen til kaptajn i Juni 1848 blev han ansat ved batteriet Marcussen, hvorved han deltog i felttogene 1849-50 med stor dygtighed. Ved Gudsø, 3. Maj 1849, førte han en deling i stilling under fjendens kardætskild, og 7. maj chargerede han sammesteds med megen virkning fjendens fremrykkende kolonner. I [[Slaget ved Fredericia]] beskøde hans Kanoner Treldeskansen i 500 Alens Afstand, og efter at Batterichefen var såret, førte R. Befalingen over hele Batteriet. Han var også med i [[Slaget ved Isted]].
| |||