Langåbrosprængningerne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Santac (diskussion | bidrag) m kat |
Sevilla (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
'''Langåbrosprængningerne''' er sprængningerne af [[jernbanebro]]erne i [[Langå]] ved [[Randers]] under [[besættelsen]] af Danmark i [[2. verdenskrig]]. De blev udført onsdag den 15. november 1943 af tidligere [[finlandsfrivillig]]e, [[Kaj Hoff]], lægen [[Jørgen Røjel]], og [[KU]]'eren og lederen for de to første sabotagegrupper i Randers, [[Sven Christian Johannesen]] og derfra KU'eren violinist [[Ole Hovedskou]], maleren [[Børge Hovedskou]] og KU'eren sparekasseassistent [[Oluf Akselbo Krogh]].
==Beretningen bag==
Linje 15:
Kaj Hoff gør det ikke og bliver arresteret d. 30. november ved en [[razzia|storrazzia]] i byen. Hoff stilles foran en brandhed ovn med hænderne op. Hoff der var tidligere løjtnant i den finske hær havde dog svoret at han intet ville røbe i fald han skulle falde i tyske hænder. Som mand af sit ord valgte han, da pinslerne blev for hårde, at fare på en af de tyske soldater i rummet. I hidsigt slagsmål tumler de rundt, men tyskerne tør ikke skyde af frygt for deres kammerats liv. Da Hoff giver slip og springer op mod et vindue, for at undslippe, skydes han i ryggen og dør.
Svend Johansen og Oluf Kroer var ikke de eneste der blev arresteret dagen efter sprængningerne. Ole Hovedskov blev fundet og sendt til [[KZ-lejr]], som han dog overlevede, men døde senere pga. pådragede sygdomme. [[Børge Hovedskou]] nåede at flygte til Sverige. To andre KU’ere fra Randers, som dog ikke var med til langåsprængningerne, fanges også: [[Anders William Andersen]] og [[Otto Manley Christensen]]. Disse dømmes sammen med en femte fra Århus til døden. Dette bliver den første masse-henrettelse i besættelsens historie, hvilket naturligvis lagde hele Randers i sorg. Alle forestillingerne var simpeltenhen aflyst den dag.
[[Kaj Munk]], der også blev berørt af hændelsen, skrev i den anledning følgende vers:
: ”Drenge, I drenge som døde – I tændte for Danmark i dybeste mulm en strålende morgenrøde”
| |||