Kai Nielsen (billedhugger): Forskelle mellem versioner

'''Kai Nielsen''' ([[26. november]] [[1882]] i [[Svendborg]] - [[2. november]] [[1924]] på [[Frederiksberg]]) var en dansk [[billedhugger]] og regnes blandt gruppen af fynske kunstnere omkring det 20. århundredes begyndelse.<br/>

Kai Nielsen begyndte som maler men blev snart grebet af skulptur. Det mest karakteristiske ved Nielsens skulptur er de mange afrundede former. Der er ingen skarpe linierlinjer eller skarpe kontraster. Ingen uharmoniske mellemrum eller pauser. Han var optaget af begrebet [[rundskulptur]], som er en skulptur som skal kunne ses fra alle sider. Især kan man beskrive hans værker som en hyldest til fokuseringen, hengivelsen til en ganske bestemt opgave eller handling. Figurerne er jordbundne er enkle og rolige. Sjældent rager lemmerne ud - holdes tæt til kroppen. Alligevel udstråler de en livskraft en optagethed af deres eget liv og således en kontrast til den fremherskende [[Symbolisme_Symbolisme (stilperiode)|symbolisme]]. Nogle er endda groteske statuetter, skamløse og blottet for skyld, men dog uden at virke vulgære.

Nielsen deltog i en konkurrence om udsmykningen af [[kongetrappen]] på [[Christiansborg Slot]]. Den nordiske mytologi var opgivet som tema, hvor Nielsen gjorde [[Ymer_Ymer (nordisk_mytologinordisk mytologi)|''Ymerbrønden'']]. Han vandt ikke men værket blev senere opstillet på torvet i [[Fåborg]], hvor den iøvrigti øvrigt vakte forargelse.

Samtidig med afsløringen af ''[[Ymerbrønden]]'' var der rejsegilde på [[Fåborg Museum]], hvor Nielsen senere gjorde den lille mæcen til museet – frugtavleren og konservesgrossereren, [[Mads_Rasmussen_Mads Rasmussen (fabrikant)|Mads Rasmussen]] – til en kæmpe i sort poleret [[granit]]. Pompøs uden overdrevne effekter med de allernødvendigste detaljer, f.eks er pressefolden i bukserne er kun lige antydet. Men i figuren af industrimanden er, som i Nielsens produktion som helhed, også livsglæden og sanseligheden repræsenteret: Ved hans fødder kravler glade nøgne børn rundt med æbler i favnen. Den følelsesdyrkende naturalisme er central for Nielsen.