Hermann Samuel Reimarus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zorrobot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: it:Hermann Samuel Reimarus, sv:Hermann Samuel Reimarus |
m Typo fixing, Replaced: fremfor → frem for |
||
Linje 1:
[[
'''Hermann Samuel Reimarus''' blev født [[22. december]] [[1694]] i [[Hamburg]] og døde samme sted [[1. marts]] [[1768]].
▲'''Hermann Samuel Reimarus''' blev født [[22. december]] [[1694]] i [[Hamburg]] og døde samme sted [[1. marts]] [[1768]]. <br>
Han var en [[Tyskland|tysk]] [[filosof]] og [[skribent]] i [[oplysningstiden]], fortaler for [[deisme]]n, hvor man antog tanken om en naturlig [[religion]] der modsat en åbenbaret religion beror på [[Ratio|fornuftsmæssige]] ideer. <br>
Line 8 ⟶ 7:
Denne opfattelse fik indflydelse på [[teologi]]ens videre udvikling, for eksempel ved udviklingen af ''[[historisk-kritisk metode]]'', i [[eksegese]]n og som igangsætter af ''[[Jesu-liv-forskningen]]''
== Liv ==
Line 16 ⟶ 14:
Hans bolig var samlingssted for dele af den intellektuelle elite i Hamburg,
og dér findes endnu et ''Haus der patriotischen Gesellschaft'' hvor nogle af de foreninger han var med til at danne, stadig har til huse.
== Teologi - filosofi ==
Line 22 ⟶ 19:
Reimarus bedrev filologiske, filosofiske og [[naturvidenskab]]elige studier. Han var fortaler for ''naturlig religion'' og søgte herudfra at aflede og begrunde [[Gud]]s [[eksistens]] og egenskaber.
:"Om den der har en levende erkendelse af Gud, siger man at han har en ''religion''; og hvis denne erkendelse er opnået ved fornuftens naturlige kraft, kalder man denne religion for ''naturlig''; altså den pågældende har en ''naturlig religion''" - Reimarus, i: ''En naturlig religions betydeligste sandheder'') - ("Wer ein lebendiges Erkenntnis von Gott hat, dem eignet man billig eine Religion zu; und sofern dieses Erkenntnis durch die natürliche Kraft der Vernunft zu erhalten ist, nennt man es eine natürliche Religion." - Reimarus, in: ''Die vornehmsten Wahrheiten der natürlichen Religion'')
=== Harald Høffding om Reimarus ===
Line 31 ⟶ 27:
Ligeså overbevist som han var om at hensigtsmæssigheden i naturen (blandt andet dyrenes instinkter, om hvilke han har forfattet et særligt skrift) tyder på verdens udspring af en vis og god Gud, og om at der i et andet liv er sørget bedre og varigere for den menneskelige lyksalighed, end der kunne gøres i det nærværende liv, - ligeså overbevist var han om at de bibelske skrifters indhold stred mod den fornuft og moral som den naturlige religion indskærper.
Men denne sidste overbevisning mente han at måtte beholde hos sig selv.
I al stilhed havde han søgt at klare sine tanker om den bibelske historie og de bibelske skrifter, og udarbejdet et værk som han kaldte ''Apologie oder Schutzschrift für die vernünftigen Verehrer Gottes'', og i hvilket han underkastede den bibelske litteratur en skarp og sønderlemmende kritik både fra et historisk, et naturvidenskabeligt og et moralsk synspunkt. <br>
Line 39 ⟶ 35:
Lessing, der gennem Reimarus' familie havde fået adgang til manuskriptet efter forfatterens død, udgav brudstykker af det, idet han efklærede det for et på biblioteket i Wolfenbüttel fundet skrift. <br>
Senere har [[
Her interesserer især Reimarus' almindelige standpunkt. <br>
Den naturlige religion er ham nok; en åbenbaring er derfor overflødig. Men denne er tilmed fysisk og moralsk umulig. Gud kan ikke ved mirakler gøre brud på sit eget værk, og han kan ikke ved åbenbaringer, der ikke bliver alle til del, og som end ikke alle kunne lære at kende, begunstige nogle
Som historiker har han et klart blik for, at hovedindholdet af urkristendommens tro var den levende forventning om Jesu snare genkomst med opfyldelse af de messianske forventninger. Men han mente at apostlene, da forventningerne ikke opfyldtes, på bedragerisk måde trøstede deres tilhængere med udsigten til en senere åbenbarelse.
Den tyske profressors grundige forsken førte ham altså til samme resultat som et mere letbenet ræsonnement havde ført Voltaire til. Hvis det ikke er åbenbaring, er det bedrageri: det er et dilemma i hvilket fra denne tid af mange ortodokse og fritænkere af hjertens grund stemte overens, og til hvilken den religiøse debat endnu ofte føres tilbage, som om der siden Reimarus' og Voltaires tid ikke var fremkommet nye religionsfilosofiske synspunkter. <br>
... (''Høffding, s 10f'')
</blockquote>
=== Fragmenter af en unavngiven forfatter (''Fragmente eines Ungenannten'') ===
Med udgangspunkt i forestillingen om en ''naturlig religion'', i modsætning til en ''åbenbaret'', arbejdede han i over 30 år fra [[1735]] på det værk der skulle gøre ham berømt: ''Apologi eller forsvarsskrift for en fornuftig gudsdyrkelse'' - ''Apologie oder Schutzschrift für die vernünftigen Verehrer Gottes''.
Skriftet var ikke beregnet til offentliggørelse, men blot tænkt som grundlag for diskussion mellem venner; efter hans død blev dele overdraget til [[Gotthold Ephraim Lessing]].
Han havde fra [[1770]] været leder af et [[bibliotek]] i Wolfenbüttel og udgav i denne egenskab fra [[1773]] et [[tidsskrift]] "Zur Geschichte und Literatur aus den Schätzen der herzoglichen Bibliothek zu Wolfenbüttel". I årene [[1774]]-[[1778]] udgav Lessing heri passager under titlen ''Fragmente eines Ungenannten'', ''Fragmenter af en unavngiven forfatter'', og forsøgte ved vildledende bemærkninger at skjule den rigtige forfatters identitet.
Disse og senere udgivelser blev kendt som ''Wolfenbütteler Fragmente'' og gav navn til den såkaldte ''strid om [[fragment]]erne'', ''der Fragmentenstreit''. ([http://de.wikipedia.org/wiki/Fragmentenstreit]), hvor Lessing som udgiver ikke kunne undgå at blive inddraget, skønt han ikke delte alle Reimarus' synspunkter, og hvor hans hovedmodstander var
Line 61 ⟶ 56:
En konsekvens af denne strid var at Lessing blev frakendt retten til at offentliggøre om emnet religion; dette reagerede han på ved at forsætte diskussionen inden for [[litteratur]]ens område med det dramatiske digt ''[[Nathan den Vise]]'', ''Nathan der Weise''.
:Reimarus' manuskript befinder sig på et bibliotek i Hamburg; i [[1814]] blev der lavet en kopi til universitetsbiblioteket i [[Göttingen]], og det blev nu kendt som et samlet værk med Reimarus som forfatter. Ud over de syv fragmenter der blev offentliggjort af Lessing, blev en anden del af værket udsendt i [[1787]] af pseudonymet C. A. E. Schmidt med titlen ''Übrige noch ungedruckte Werke des Wolfenbüttelschen Fragmentisten'', og yderligere en del af D. W. Klose i C. W. Niedner's ''Zeitschrift für historische Theologie'', [[1850]]-[[1852]]. Det blev imidlertid først udsendt i sin helhed i [[1972]].
=== Reimarus' opfattelse af Jesus ===
Line 84 ⟶ 78:
Den såkaldte ''strid om fragmenterne'' var en dyst med [[luthersk ortodoksi|den lutherske ortodoksi]], hvor det begyndte at blive tydeligt at det nu var muligt at stille kritiske spørgsmål vedrørende [[Bibelen]]. Den stilling Reimarus og Lessing havde taget fik indflydelse på teologiens videre udvikling, for eksempel ved udviklingen af ''historisk-kritisk metode'', i eksegesen og som igangsætter af ''Jesu-liv-forskningen'' <!-- http://de.wikipedia.org/wiki/Fragmentenstreit#Auswirkungen -->
Alle de senere videnskabelige fortolkninger af kristendommens oprindelse bygger på Reimarus' tanker. Det gælder for eksempel de talrige formuleringer af ideen om at der består en ''modsætning mellem Jesus og Paulus''. (''Bilde s. 31'')
Senere skulle teologer som Martin Kähler (1835–[[1912]]) og derefter [[Rudolf Bultmann]] ([[1884]]–[[1976]]) uddybe dette, idet de udviklede en distinktion mellem den historiske person Jesus fra Nazaret og troens Kristus-skikkelse.
== Værk ==
Line 97 ⟶ 90:
* '''''Apologie oder Schutzschrift für die vernünftigen Verehrer Gottes''''' (1735-68)
* ''Kleine gelehrte Schriften. Vorstufen zur Apologie oder Schutzschrift für die vernünftigen Verehrer Gottes''. Hrsg. von Wilhelm Schmidt-Biggemann. Veröffentlichung der Joachim-Jungius-Gesellschaft der Wissenschaften Hamburg 79. Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 1994. (656 S.) ISBN 3-525-86270-9
* Litteratur i Det tyske Nationalbibliotek af [http://dispatch.opac.ddb.de/DB=4.1/SET=3/TTL=13/REL?PPN=118599259 Reimarus]
== Se også ==
Line 106 ⟶ 97:
* [[Eskatologi]] - [[Apokalyptik]] - [[Messianologi]]
* [[Parusi]] - [[Kognitiv dissonans]]
== Litteratur ==
Line 123 ⟶ 113:
* Bilde, Per (2001). ''En religion bliver til : en undersøgelse af kristendommens forudsætninger og tilblivelse indtil år 110''. Frederiksberg : Anis. DK5=22.59 ISBN 87-7457-277-6
::Kapitel 1.3 "Hovedopfattelser af kristendommens tilblivelse" og Kapitel 5.2 "Milepæle i forskningens historie"
== Eksterne henvisninger ==
Line 132 ⟶ 121:
::Jævnfør den danske ''Schweitzer (1955)'' ovenfor med et kapitel om Reimarus
* Om [[
:"...His philosophical position is essentially that of Christian Wolff. But he is best known by his ''Apologie oder Schutzschrift für die vernünftigen Verehrer Gottes'' (carefully kept back during his lifetime) ..." [http://en.wikipedia.org/wiki/Hermann_Samuel_Reimarus#Philosophical_position]
| |||