Opstigende knudes længde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, Replaced: ialt → i alt
Linje 1:
[[ImageBillede:Longitude of Ascending Node in Elliptical Orbit.png|thumb|right|300px|Den opstigende knudes længde er den [[vinkel]] der er markeret med ΩΩ på denne illustration. ''A'' er et mindre [[himmellegeme]] (eller et [[rumfartøj]]) i kredsløb om et større legeme ''B''. ''C'' er et referenceplan, som typisk er enten [[ekliptika]]s plan, eller det større legeme ''B'''s [[ækvatorplan]], og ''D'' er [[baneplan]]et for det lille legemes omløbsbane: Referenceplanet og baneplanet skærer hinanden i den såkaldte [[knudelinje]] (vist med en grøn streg på denne illustration). ''F'' er retningen til et referencepunkt; for objekter der kredser nær ekliptikas plan bruges typisk [[forårspunktet]] i [[stjernetegn]]et [[Vædderen (stjernetegn)|Vædderen]].]]
Den '''opstigende knudes længde''', eller mere kortfattet ''knudelængden'', er den ene af de ialti alt seks [[Baneparameter|baneparametre]] der bruges til entydigt at beskrive en [[Ellipse (geometri)|elliptisk]] [[omløbsbane]], f.eks. banen for et [[rumfartøj]] eller [[Månen]] i kredsløb om [[Jorden]]. Den opstigende knudes længde, benævnt ''ΩΩ'' ("store omega"), er vinklen mellem [[knudelinje]]n og retningen til et veldefineret referencepunkt — for objekter i vores eget [[solsystem]] der har baner nær ved [[ekliptika]]s plan bruger man typisk [[forårspunktet]] i [[stjernebillede]]t [[Vædderen]]. Vinklen måles ''fra'' referenceretningen, og ''til'' retningen for den [[opstigende knude]].
 
På illustrationen til højre kredser et lille [[himmellegeme]] (eller et [[rumfartøj]]) ''A'' omkring det større legeme ''B'': Det lille legemes [[baneplan]] ''D'' hælder i forhold til et referenceplan ''C'', som enten kan være ekliptikas plan, eller det større legemes [[ækvatorplan]], så i knudelinjen (den grønne streg) skærer referenceplanet og baneplanet hinanden. Den opstigende knudes længde er markeret ved den buede pil og bogstavet ''ΩΩ'', mellem referenceretningen og retningen til den opstigende knude ''E''.
 
==Sædvanlige omløbsbaner==
Den opstigende knudes længde ''ΩΩ'' beregnes således:
: Hvis <math>n_y > 0</math> bruges formlen <math> \Omega = \arccos { {n_x} \over { \mathbf{\left |n \right |}}}</math>
: Hvis <math>n_y < 0</math> bruges formlen <math> \Omega = 2 \pi - \arccos { {n_x} \over { \mathbf{\left |n \right |}}}</math>
hvor <math> n_x \,</math> og <math> n_y \,</math> er hhv. x- og y-komponenterne i [[Vektor (matematik)|vektoren]] hen mod den opstigende knude.
==Ækvatoriale omløbsbaner==
Hvis man bruger det store himmellegemes [[ækvator]] som referenceplan for baneparametrene, og [[banehældning]]en for en omløbsbane er nul, falder baneplanet sammen med ækvatorplanet: I den situation er den opstigende knudes længde ikke defineret, for der er jo ikke noget entydigt sted hvor baneplanet og referenceplanet skærer hinanden. For sådanne omløbsbaner angives den opstigende knudes længde ''&Omega;Ω'' til nul.
 
==Se også==