Karolines Køkken: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nillerdk (diskussion | bidrag) finpudser referencer og citater |
|||
Linje 5:
Karolines Køkken er især kendt for de mange folkelige kogebøger, som [[Mejeriforeningen]] udgav. Første udgivelse fra 1972 fulgtes i perioden 1980-2001 op af 8 husstandsomdelte kogebøger, Karolines Køkken 1-8, der blev udgivet med 3 års mellemrum. Siden er der udkommet en række kogebøger, der sælges i boghandlen.
Karolines Køkken udgiver altså stadig kogebøger, men i dag uddeles bøgerne ikke længere gratis<ref> {{cite web|url=http://www.arla.dk/C1256F0A0041AB8A/O/kogekunst-paa-tvaers-af-europa.html |title=Kogekunst på tværs af Europa |accessdate=2008-08-04 |work=Karolines Køkken |publisher=Arla }}</ref>.
Seneste udgivelse er ''Karolines Nye Køkken'' fra maj 2008. Titlens 'nye' refererer bl.a. til at Køkkenet nu mere grundlæggende end tidligere har taget på sig at formidle ''sunde'' hverdagsopskrifter til befolkningen. Bogen røg hurtig op som nr. 1 på boghandlernes hitliste.
Linje 35:
I mange år var kogebøgerne fra Karolines Køkken også fælles kulturgods. Når en ny bog udkom modtog hendes Majestæt dronning Magrethe højtideligt det første håndnummerede eksemplar af bogen. Og retterne fra en ny bog bredte sig som en steppebrand rundt i landet og blev fælles reference ved middagsbordene. Det var før kogebogsmarkedet eksploderede og kokkefaget blev trendy. Mange engang ukendte retter og nye tilberedningsmåder er sevet ind i den danske madkultur med Karolines Køkken som kulturformidler: Hasselbach-kartoflen og rejecoctailen (1972), tunmussen og enebærgryden, den farserede mørbrad og cheesecaken. Journalist Stig Olesen skriver i Jyllandsposten 17.sept. 1995 ”Karolines Køkken er trendsættende og måske har de tynde hæfter mere effekt på vores hverdag end finanslovsforslag og Bo Bedre tilsammen”. Han fortsætter ”Var det måske en tilfældighed at Karoline publicerede den populære opskrift på Gordon Bleu i 1972 kort tid før, at danskerne stemte sig ind i EF? Og var det i virkeligheden opskriften på linsesuppe med grovboller i ''Karolines Køkken 4'' fra 1989, der mere end Berlinmurens fald fik danskerne til at vende den puritanske venstrefløj ryggen og bekende sig til den nyliberalistiske vellevned, der i 1992 kom til udtryk i ''Karoline 5'' med undertitlen ''Åh, Frihed''?” .
To andre citater, der vidner om at Karolines Køkkens har sat sig spor i den folkelige kultur er følgende:
{{citat2|Man kan på en måde sige, at Karolines kogebøger er madlavningens svar på [[højskolesangbogen]]|[[Jørgen Carlsen]], forstander på [[Testrup Højskole]], 1999|ved et arrangement på højskolen}}
{{citat2|Jeg kan under alle omstændigheder anbefale enhver at sætte sig ned og gennembladre de i alt ni Karolinebøger, der gennem tre årtier både definerede og afspejlede flertallets madkultur. Er man som jeg omkring halvtreds år gammel, er det ikke bare den danske madkultur, der passerer revy. Det er også ens egen livshistorie|Sociolog Henrik Dahl, 2008|i festskriftet ''Det gode madliv'' fra Karolines Køkken<ref>{{cite book | last = Jørgen Carlsen m.fl. | first = | authorlink = | coauthors = | title = Det gode madliv - Karoline, maden og måltidet i kulturen | publisher = Karolines Køkken | date = 2008-05-27 | location = | pages = | url = | doi = | id = | isbn = 978-8799250912 }}</ref>}}
== Kogebøgerne ==
Line 56 ⟶ 60:
Karolines Køkken 1-8 blev omdelt til alle husstande i Danmark.
== Kilder ==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.arla.dk/karoline
* [http://www.arla.dk/karoline-koen Karoline-koen]
* [http://www.mejeri.dk Mejeriforeningens hjemmeside]
[[Kategori:Samfund]]
[[Kategori:Kultur]] [[Kategori:Mad og drikke]] | |||