Vandtårn: Forskelle mellem versioner

Et '''vandtårn''' er en [[vandbeholder]], hvor vandet opbevares i tilstrækkelig højde til at skabe tryk i et vandforsyningssystem[[vandforsyning]]ssystem. [[Arkitektur|Arkitektonisk]] kan deres udformning være ganske forskellig efter hvilken periode, de er blevet opført. Flere ældre vandtårne er i dag indrettet til andre formål, og mange vandtårne er [[fredet bygning|fredede]]. Deres formål er i et stort omfang overtaget af centrale pumpesystemer.

Et vandtårn udnytter tyngdekraften til at lagre [[mekanisk energi|mekanisk]] [[potentiel energi]] til senere brug. Et vandsystem der leverer vand som kommer ud af vandhaner, afhænger af at der er et tryk i vandledningerne sådan at det eksempelvis kan bevæge sig flere kilometer fra vandværket[[vandværk]]et og op igennem etageejendomme. Dette tryk opnås typisk med pumper[[pumpe]]r. I slutningen af [[1800-tallet]] og i første halvdel af [[1900-tallet]], hvor mange eksisterende vandtårne er fra, pumpede man fra vandværker ud til vandtårne som havde deres egne pumper, der fik vandet op i tårnets vandbeholder. (Se illustration.) Når vandet bliver pumpet op i tårnet, bliver den [[kinetisk energi|kinetiske energi]] omdannet til potentiel energi, og den potentielle energi koster ikke penge at bevare, modsat et pumpesystem der ikke udnytter et vandtårns højde til at bevare trykket, kun i form af den slid trykket har på bygningen. Derfor behøver vandtårnets pumpe kun at være aktivt når vandstanden er for lav, hvilket også får trykket til at falde lidt.